Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2041800_0001.png
Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552
Offentligt
21. september 2016
J.nr. 16-0865578
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 552 af 7. juli 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål 669, folketingsåret 2016-17, til skatteministeren
2041800_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere svarene på SAU alm. del
spørgsmål 369 og 370 (2013-14) med
de seneste tilgængelige oplysninger?
Svar
I svarene på ovennævnte SAU alm. del
spørgsmål 369 og 370 (2013-14) redegøres for
hhv. skyggepriserne på CO2 ved de typer af emissioner, der er afgiftsbelagte, samt CO2-
udledninger relateret til energiforbrug opdelt på brændselstype og hovedsektor. Svarene
er senere opdateret i svaret på SAU alm. del
spørgsmål 513 (2014-15 (1. samling)) af 25.
marts 2015.
I nærværende svar er beregningerne opdateret med seneste tilgængelige oplysninger: i)
afgiftssatser for 2016, ii) CO2-kvotepris for 2016, iii) PSO-afgift, iv) de seneste Trans-
portøkonomiske enhedspriser udarbejdet af DTU og COWI og v) udviklingen i nye bilers
brændstoføkonomi.
Der er ikke ændret på beregningsmetoden. Opgørelserne af skyggepriserne er behæftet
med usikkerhed, og særligt de transportrelaterede emissioner er meget følsomme over for
de beregningsmæssige forudsætninger, der er gjort. For så vidt angår de transportrelatere-
de emissioner, er der derfor redegjort nærmere for metoden og de oplysninger, der ligger
til grund for skyggeprisberegningerne, i et særskilt afsnit nedenfor.
Siden udarbejdelsen af opdateringen i marts 2015 er der sket følgende lovændringer, som
har betydning for beregningerne:
NOx-afgiften er pr. 1. juli 2016 nedsat fra 26,6 kr./kg til 5 kr./kg (2016-satser).
Elbiler er fra 2016 pålagt fuld ejerafgift, mens registreringsafgiften indfases over en 5-
årig periode, så der skal betales fuld registreringsafgift af elbiler fra 2020. I 2016 skal
betales 20 pct. af den fulde registreringsafgift. Herudover gives et fradrag i afgiften på
10.000 kr. i 2016 og 2017. Elbiler har indtil udgangen af 2015 været fritaget for regi-
strerings- og ejerafgift
1
.
Af figur 1 fremgår den samlede afgiftsbelastning pr. ton CO2 fra forskellige emissionskil-
der i 2016. Den samlede afgiftsbelastning er delt op på de forskellige typer af afgifter. Det
fremgår fx, at anvendes der fyringsolie til rumvarme, betales der en samlet afgift af fy-
ringsolien svarende til godt 900 kr., hver gang der udledes 1 ton CO2. Anvendes fyrings-
olien derimod til procesformål, betales der en samlet afgift svarende til godt 200 kr., hver
gang der udledes 1 ton CO2.
For de køretøjer der betaler registrerings- og ejerafgift viser figur 1, hvor meget den sam-
lede afgiftsbelastning stiger, hvis CO2-udledningen forbundet med kørsel øges med 1 ton
CO2 via en forværring af brændstoføkonomien, jf. særskilt afsnit nedenfor om de trans-
portrelaterede emissioner.
1
Den høje registreringsafgiftssats for personbiler og motorcykler er endvidere nedsat fra 180 til 150 pct. af bilens værdi.
Nedsættelsen har imidlertid ikke betydning for beregningerne her, da registreringsafgiftens værdielement ikke er medtaget.
Side 2 af 8
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål 669, folketingsåret 2016-17, til skatteministeren
2041800_0003.png
Figur 1. Samlet afgiftsbelastning pr. ton CO2 fra forskellige emissionskilder i 2016
Kr. pr. ton CO2
9.000
8.000
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
Energiafgift
NOx-afgift
Registreringsafgift
CO2-afgift
SO2-afgift
Grøn ejerafgift
Kr. pr. ton CO2
CO2-kvotepris
PSO
9.000
8.000
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
Kul
Benzin - personbiler
Naturgas
Diesel - landbrug
El - personbiler
Fyringsolie
El i øvrigt
Fyringsolie
Naturgas
Elvarme
Kul
Til vejtransport
Diesel - person- og varebiler
Diesel - lastbiler og busser
Til rumvarme
Til proces
Anm.: Afgiftsbelastningen pr. ton CO2 omfatter energiafgift, CO2-afgift, NOx-afgift, SO2-afgift og PSO samt CO2-afhængige elementer i
registreringsafgiften og den grønne ejerafgift (inkl. udligningsafgift for dieselbiler). Desuden indgår en CO2-kvotepris på 39 kr. pr. ton, svarende
til Finansministeriets seneste skøn for CO2-kvoteprisen
i 2016 på 5,213 € pr. tons.
PSO-satsen udgør 20,3 øre pr. kWh, svarende til satsen for
3. kvartal 2016.
For person- og varebiler afhænger den grønne ejerafgift og registreringsafgiften (nedslag/tillæg for brændstofeffektivitet) af bilens energiforbrug.
Nedslag/tillæg for brændstofeffektivitet i registreringsafgiften gives ikke til større varebiler. Bidraget fra registreringsafgift og grøn ejerafgift er
beregnet over bilens levetid ved gennemsnitlig årskørsel for hhv. benzin- og dieselbiler. Elbilen er forudsat at have samme årskørsel som
benzinbiler. Registreringsafgiftens værdielement er ikke inkluderet. For elbiler er bidraget fra nedslag i registreringsafgiften endvidere reduceret
med 20 pct., da registreringsafgiften af elbiler i 2016 udgør 20 pct. af den fulde registreringsafgift. Det er forudsat, at elbiler anvender ordningen,
hvorefter el til opladning af elbiler som led i momsregistreret virksomhed sker til den lave processats på 0,4 øre pr. kWh.
For brændsler til rumvarme og proces er vist afgiftsbelastningen for ikke-kvoteomfattede virksomheder. En del af forbruget af brændsler sker
dog i kvoteomfattede virksomheder og belastes med CO2-kvoteprisen i stedet for CO2-afgiftten.
Det marginale CO2-indhold i 1 kWh el er forudsat at udgøre 800 g i nærværende besvarelse mod tidligere 760 g. Hermed er der taget højde for
det nettab der sker i forbindelse med, at el transporteres fra produktionsstedet til forbrugeren. Et CO2-indhold på 800 g pr. kWh svarer til, at
merforbrug af el hovedsageligt produceres på et kulfyret kondensværk. Det er denne forudsætning som lægges til grund for den såkaldte
udenrigshandelskorrektion, der foretages ved opgørelsen af Danmarks CO2-udledning.
Der gælder særlige lempelser af energiafgifterne på brændsler og el for landbrug og væksthusgartnerier samt mineralogiske og metallurgiske
processer. Visse energiintensive erhverv såsom olieraffinaderier, fiskeri, luft- og søfart er fritaget for afgifter. Europæisk luftfart er dog omfattet
af CO2-kvotesystemet.
Omkostningen ved andre eksternaliteter end CO2 er ikke fratrukket. Endvidere indgår arbejdsudbudseffekter samt grænsehandel ikke. Afgifts-
belastningen er opgjort ekskl. moms.
Kilde: Skatteministeriet.
El
Side 3 af 8
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål 669, folketingsåret 2016-17, til skatteministeren
2041800_0004.png
Tabel 1. Afgiftsbelastning og eksterne omkostninger opgjort pr. ton CO2 i 2016
Energi-
afgift
CO2-
afgift
CO2-
kvote-
pris
NOx-
afgift
SO2-
afgift
Regi-
stre-
rings-
afgift
Grøn
ejeraf
-gift
Eksterne
omkost-
ninger
udover
CO2
4.808
4.808
5.808
4.113
5.011
3.686
(Ikke
tilgængelig)
5.907
Skyggepris i
alt
Kr. pr. ton CO2
PSO
Til vejtransport
Benzin -
personbiler
Benzin -
varebiler
Diesel
personbiler
Diesel
varebiler
Diesel - lastbiler
Diesel - busser
Diesel - land-
brug
El - personbiler
1.771
1.771
1.017
1.017
1.017
1.017
18
5
171
171
171
171
171
171
171
-
-
-
-
-
-
-
-
39
3
3
3
3
3
3
3
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
254
2.867
2.867
2.083
2.083
-
-
-
546
3.480
3.480
2.966
2.966
-
-
-
382
3.484
3.484
433
2.127
-3.820
-2.495
(Ikke
tilgængelig)
-4.682
Til rumvarme
Fyringsolie
Naturgas
Kul
Elvarme
El i øvrigt
741
963
581
479
1.106
171
171
171
-
-
-
-
-
39
39
3
4
5
-
-
-
-
26
-
-
-
-
-
254
254
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
3
4
32
-
-
912
1.134
752
771
1.399
Til proces
Fyringsolie
Naturgas
Kul
El
61
79
48
5
171
171
171
-
-
-
-
39
3
4
5
-
-
-
26
-
-
-
-
254
-
-
-
-
-
-
-
-
3
4
32
-
232
250
219
298
Landbrug og væksthusgartnerier
Naturgas
El
17
5
171
-
-
39
4
-
-
-
-
254
-
-
-
-
4
-
189
298
Mineralogiske og metallurgiske processer
Naturgas
El
0
5
-
-
39
39
4
-
-
-
-
254
-
-
-
-
4
-
39
298
Anm.: Afgiftsbelastningen pr. ton CO2 omfatter energiafgift, CO2-afgift, NOx-afgift, SO2-afgift og PSO samt CO2-afhængige elementer i registre-
ringsafgiften og den grønne ejerafgift (inkl. udligningsafgift for dieselbiler). Desuden indgår en CO2-kvotepris på 39 kr. pr. ton, svarende til
Finansministeriets seneste skøn for CO2-kvoteprisen
i 2016 på 5,213 € pr. tons.
PSO-satsen udgør 20,3 øre pr. kWh, svarende til satsen for 3.
kvartal 2016.
For person- og varebiler afhænger den grønne ejerafgift og registreringsafgiften (nedslag/tillæg for brændstofeffektivitet) af bilens energiforbrug.
Nedslag/tillæg for brændstofeffektivitet i registreringsafgiften gives ikke til større varebiler. Bidraget fra registreringsafgift og grøn ejerafgift er
beregnet over bilens levetid ved gennemsnitlig årskørsel for hhv. benzin- og dieselbiler. Elbilen er forudsat at have samme årskørsel som
benzinbiler. Registreringsafgiftens værdielement er ikke inkluderet. For elbiler er bidraget fra nedslag i registreringsafgiften endvidere reduceret
med 20 pct., da registreringsafgiften af elbiler i 2016 udgør 20 pct. af den fulde registreringsafgift. Det er forudsat, at elbiler anvender ordningen,
hvorefter el til opladning af elbiler som led i momsregistreret virksomhed sker til den lave processats på 0,4 øre pr. kWh.
For brændsler til rumvarme og proces er vist afgiftsbelastningen for ikke-kvoteomfattede virksomheder. En del af forbruget af brændsler sker dog
i kvoteomfattede virksomheder og belastes med CO2-kvoteprisen i stedet for CO2-afgiftten.
Det marginale CO2-indhold i 1 kWh el er forudsat at udgøre 800 g i nærværende besvarelse mod tidligere 760 g. Hermed er der taget højde for
det nettab der sker i forbindelse med, at el transporteres fra produktionsstedet til forbrugeren. Et CO2-indhold på 800 g pr. kWh svarer til, at
merforbrug af el hovedsageligt produceres på et kulfyret kondensværk. Det er denne forudsætning som lægges til grund for den såkaldte
udenrigshandelskorrektion, der foretages ved opgørelsen af Danmarks CO2-udledning.
Der gælder særlige lempelser af energiafgifterne på brændsler og el for landbrug og væksthusgartnerier samt mineralogiske og metallurgiske
processer. Visse energiintensive erhverv såsom olieraffinaderier, fiskeri, luft- og søfart er fritaget for afgifter. Europæisk luftfart er dog omfattet af
CO2-kvotesystemet.
Omkostningen ved andre eksternaliteter end CO2 er ikke fratrukket. Endvidere indgår arbejdsudbudseffekter samt grænsehandel ikke. Afgiftsbe-
lastningen er opgjort ekskl. moms.
De eksterne omkostninger vedr. transport pr. ton CO2 er opgjort ud fra Transport- og Bygningsministeriets
Transportøkonomiske enhedspriser
version 1.6, februar 2016. For andre udledninger end fra transporten er det
som i de tidligere besvarelser
lagt til grund, at de eksterne
omkostninger ud over CO2 svarer til NOx- og svovlafgiften. For så vidt angår ulykker internaliseres den eksterne omkostning tillige gennem
værdiafgiften på ansvarsforsikringer. De eksterne omkostninger er ikke korrigeret herfor. Endvidere internaliseres eksterne omkostninger for
lastbiler indirekte gennem vægtafgiften og vejbenyttelsesafgiften for lastbiler.
Kilde: Skatteministeriet samt Transport- og Bygningsministeriets
Transportøkonomiske enhedspriser
version 1.6, februar 2016.
Side 4 af 8
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål 669, folketingsåret 2016-17, til skatteministeren
2041800_0005.png
Af tabel 1 fremgår tilsvarende den samlede afgiftsbelastning pr. ton CO2 fra samme
emissionskilder suppleret med landbrug og væksthusgartnerier samt mineralogiske og
metallurgiske processer. Endvidere fremgår CO2-skyggeprisen. Skyggeprisen er en
skønsmæssig opgørelse af den samfundsøkonomiske omkostning ved at reducere CO2-
udledningen. Skyggeprisen er udtrykt i kr. pr. fortrængt ton CO2 og er udregnet som
summen af den samlede afgiftsbelastning (opgjort i kr. pr. ton CO2) fratrukket den skøn-
nede omkostning forbundet med andre eksternaliteter end CO2 (tilsvarende opgjort i kr.
pr. ton CO2), såsom formindsket luftforurening, støj m.v., jf. svar på SAU alm. del
spørgsmål 369 (2013-14).
Afgifts- og skyggeprisberegningen vedrørende de transportrelaterede emissioner
Der betales registrerings- og ejerafgift af de fleste køretøjer. Der betales endvidere afgift
af det brændstof, som køretøjer bruger. Afgifterne på brændstof vil altid være de samme
pr. udledt ton CO2 for et givent drivmiddel. Og uanset hvordan CO2-udledningen fra en
given køretøjstype ændres, vil ændringen af afgiften på brændstof pr. ton CO2 være den
samme. Det gælder imidlertid ikke for registrerings- og ejerafgiften, fordi afgifterne beta-
les ved hhv. køb og halvårligt, uafhængigt af det faktiske brændstofforbrug.
For de køretøjer, som betaler registrerings- og ejerafgift, er den her opgjorte afgiftsbelast-
ning pr. ton CO2 et udtryk for, hvor meget den samlede afgiftsbelastning stiger, hvis
CO2-udledningen forbundet med kørsel øges med 1 ton CO2
alene
via en forværring af
brændstoføkonomien, for et givet drivmiddel og ved et givet kørselsomfang.
Figur 1 og tabel 1 viser fx, at der betales ca. 8.300 kr. mere i afgift pr. ton CO2 ved at
køre i en benzindreven personbil med et benzinforbrug på 16 km/l i stedet for et forbrug
på 21,8 km/l, når der i begge tilfælde køres ca. 13.300 km årligt i 16 år. Det er endvidere
forudsat, at de to biler har samme pris ekskl. afgift. De 21,8 km/l svarer til det gennem-
snitlige brændstofforbrug for en ny benzindreven personbil. De 16 km/l er knækpunktet i
registreringsafgiften for, hvornår der gives fradrag og tillæg for brændstofeffektivitet
dvs. fradraget for en benzinbil, der kører 16 km/l, er 0 kr.
2
Den beregnede afgiftsbelastning siger således ikke noget om, hvordan afgiften vil ændre
sig, hvis CO2-udledningen reduceres på anden vis. Fx ved at købe en elbil i stedet for en
benzinbil, eller ved at køre mindre i sin bil, eller ved slet ikke at købe en bil.
Den opgjorte afgiftsbelastning pr. ton CO2 er endvidere meget følsom overfor de forud-
sætninger, der er gjort om kørselsomfang, da der betales samme registrerings- og ejeraf-
gift af en bil, uanset hvor meget der køres i en bil. Derfor vil afgiftsbelastningen pr. ton
2
For dieselbiler er der på samme måde sammenholdt en bil som kører 18 km/l (og som dermed får et fradrag for brænd-
stofeffektivitet i registreringsafgiften på 0 kr.) med en bil, som kører 24,8 km/l (svarende til en gennemsnitlig ny dieselbil)
ved en årskørsel på ca. 21.700 km og en levetid på 16 år. For elbilen er sammenholdt en bil som kører ca. 7,3 km/kWh
med en bil som kører ca. 1,8 km/kWh ved en årskørsel som for benzinbilen på ca. 13.300 km og en levetid på 16 år. Elbi-
lens elforbrug omregnes til benzinækvivalenter for at indplacere elbiler på ejerafgiftsskalaen og beregne fradrag i registre-
ringsafgiften for brændstoføkonomi. Omregnet til benzinækvivalenter svarer elbilens elforbrug til et brændstofforbrug på
hhv. ca. 66,4 km/l og 16 km/l (og som dermed får et fradrag for brændstofeffektivitet i registreringsafgiften på 0 kr.).
Side 5 af 8
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål 669, folketingsåret 2016-17, til skatteministeren
2041800_0006.png
CO2 fra ejer- og registreringsafgiften blive mindre, jo flere kilometer køretøjerne forud-
sættes at køre.
Tilsvarende er afgiftsbelastningen pr. ton CO2 meget følsom overfor de forudsætninger
der er gjort om brændstofforbrug. Det skyldes, at fradraget for brændstofeffektivitet i
registreringsafgiften ikke giver en ensartet tilskyndelse til CO2-reduktion på tværs af
brændstofeffektivitet. Jo længere en bil kører pr. liter brændstof, jo større bliver fradraget
ved yderligere at reducere CO2-udledningen.
Tilsvarende gælder for ejerafgiften, for de biler som kører længst på literen, at der ikke er
en ensartet tilskyndelse til CO2-reduktion. Fx udgør ejerafgiften 620 kr. årligt for benzin-
og eldrevne biler som kører mere end 20 km/l. Dermed bliver ændringen af ejerafgiften
pr. ton CO2 0 kr., hvis man sammenligner to benzin- eller elbiler med en brændstoføko-
nomi på mindst 20 km/l.
Ved opgørelsen af eksternaliteterne udover CO2 er anvendt Transport- og Bygningsmini-
steriets Transportøkonomiske enhedspriser. Der er taget udgangspunkt i skønnet over de
centrale marginale eksterne omkostninger opgjort i kr. pr. km. Disse er omregnet til kr.
pr. ton CO2, på baggrund af de forudsætninger om køretøjernes brændstofforbrug pr.
km, der indgår som en del af de transportøkonomiske enhedspriser. For benzindrevne
varebiler er de eksterne omkostninger dog fastsat tilsvarende for benzindrevne personbi-
ler.
De marginale eksterne omkostninger opgjort i de Transportøkonomiske enhedspriser i
kr. pr. kørt kilometer er i sig selv forbundet med usikkerhed. Hertil kommer, at de i be-
svarelsen beregnede marginale eksterne omkostninger opgjort i kr. pr. ton CO2 er meget
følsomme overfor de forudsatte brændstofforbrug, og dermed den forudsatte CO2-
udledning. Anvendes fx det gennemsnitlige brændstofforbrug for nye benzindrevne per-
sonbiler på ca. 21,8 km/l i stedet for de ca. 16,0 km/l, der er angivet i de transportøko-
nomiske enhedspriser, bliver den marginale eksterne omkostning udover CO2 for ben-
zindrevne personbiler ca. 6.500 kr. pr. ton CO2 i stedet for de i tabel 1 viste ca. 4.800 kr.
pr. ton CO2. De 6.500 kr. pr. ton CO2 vil dog formentlig være en overvurdering af de
marginale eksterne omkostninger udover CO2 for nye personbiler, idet de marginale
eksterne omkostninger opgjort pr. km i de transportøkonomiske enhedspriser er opgjort
for bilparken som helhed. De eksterne omkostninger ud over CO2 vil således typisk være
mindre for nye biler end for ældre biler. Det gælder især i forhold til luftforurening, om
end luftforurening udgør en lille del af de eksterne omkostninger, især for personbilerne,
mens trængsel udgør den største.
En elbils eksterne omkostninger ud over CO2 opgjort i kr. pr. kørt kilometer er lavere
end de øvrige bilers, hvilket skyldes, at de støjer mindre og er mindre forurenende. Når
elbilens eksterne omkostninger ud over CO2 opgjort pr. ton CO2 alligevel er højere end
for benzin- og dieselbilerne, hænger det sammen med, at elbilens CO2-udledning pr. kørt
kilometer også er lavere. Dermed skal en elbil køre flere kilometer end en benzin- eller
dieselbil for at give anledning til en beregningsmæssig emission på 1 ton CO2.
Side 6 af 8
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål 669, folketingsåret 2016-17, til skatteministeren
2041800_0007.png
Ved de givne forudsætninger overstiger de eksterne omkostninger ud over CO2 (pr. ton
CO2) afgiftsbelastningen (pr. ton CO2) for bl.a. elbilen, mens det modsatte gør sig gæl-
dende for bl.a. den diesel- og benzindrevne personbil. Dermed er CO2-skyggeprisen for
elbilen negativ, hvilket vil sige, at der er en samfundsøkonomisk gevinst ved at reducere
CO2-udledningen fra en elbil, via en forbedring af dens brændstoføkonomi. Omvendt vil
der være et samfundsøkonomisk tab ved at reducere CO2-udledningen fra en benzin-
eller dieselbil, via en forbedring af brændstoføkonomien.
Tabel 2 viser CO2-udledninger opdelt efter brændselstype og hovedsektor i 2012-2014.
Side 7 af 8
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål 669, folketingsåret 2016-17, til skatteministeren
2041800_0008.png
Tabel 2. Energirelaterede CO2-udledninger opdelt på brændsler og hovedsektorer, 2012-2014
1.000 ton CO2
I alt
Olie
Energisektor
Konverteringssektor
Endeligt forbrug
-Vejtransport
--Benzin
1)
--Diesel
1)
-Bane-, sø- og lufttransport mv
-Produktionserhverv
-Handels- og serviceerhverv
-Husholdninger
Naturgas
Energisektor
Konverteringssektor
Endeligt forbrug
-Produktionserhverv
-Handels- og serviceerhverv
-Husholdninger
Kul
Energisektor
Konverteringssektor
Endeligt forbrug
-Produktionserhverv
-Handels- og serviceerhverv
-Husholdninger
Affald, ikke-bionedbrydeligt
Energisektor
Konverteringssektor
Endeligt forbrug
-Produktionserhverv
-Handels- og serviceerhverv
2012
39.847
20.029
869
458
18.702
10.847
3.983
6.863
3.470
3.067
208
1.111
8.415
1.494
3.178
3.743
1.717
495
1.532
10.021
-
9.557
465
462
-
2
1.382
-
1.308
74
54
20
2013
41.562
19.649
1.006
449
18.194
10.655
3.840
6.815
3.471
2.828
196
1.045
7.778
1.272
2.786
3.720
1.687
506
1.526
12.749
-
12.230
519
517
-
2
1.386
-
1.313
73
55
19
2014
37.707
19.347
906
358
18.083
10.862
3.852
7.010
3.623
2.649
172
776
6.823
1.372
2.052
3.399
1.695
375
1.329
10.105
-
9.600
505
504
-
0
1.433
-
1.350
83
55
28
1) Opdelingen af olie til vejtransport på benzin og diesel er egne beregninger og forbundet med usikkerhed.
Kilde: Energistyrelsens energistatistik 2014, november 2015.
Side 8 af 8