SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål 669, folketingsåret 2016-17, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2014-15

SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 513

Offentligt

25. marts 2015

J.nr. 15-0740260

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 513 af 27. februar 2015 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).

Benny Engelbrecht

/ Lene Skov Henningsen

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål 669, folketingsåret 2016-17, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren opdatere svarene på SAU (2013-14) alm. del

–

spørgsmål 369 og 370 med

de senest tilgængelige oplysninger

Svar

Svar på ovennævnte SAU-spørgsmål redegør henholdsvis for skyggepriserne på CO2 ved

de typer af emissioner, der er afgiftsbelagte, samt CO2-udledninger for hver af de udled-

ningskilder, hvor der er beregnet skyggepriser.

Siden udarbejdelsen af første udgave af beregningerne er tilbagerulningen af forsynings-

sikkerhedsafgiften (FSA) i forbindelse med Vækstpakke 2014 trådt i kraft med lov nr.

1174 af 5. november 2014, hvilket blandt andet har medført, at:



energiafgifterne på rumvarme er blevet nedsat med ca. 25 pct.



PSO for el er lempet for erhverv



elvarmeafgiften er netto blevet nedsat.

Derudover er gas-PSO’en

blevet afskaffet.

Afgiftsreduktionen har reduceret virksomhedernes produktionsomkostninger og har der-

ved styrket konkurrenceevnen. De ønskede beregninger er blevet opdateret med nye tal

for CO2-kvotepriser samt for de seneste transportøkonomiske omkostninger.

Af figur 1 fremgår afgiftsbelastningen for forskellige CO2-udledende aktiviteter.

Side 2 af 5

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål 669, folketingsåret 2016-17, til skatteministeren

Figur 1. Samlet afgiftsbelastning pr. ton CO2 fra forskellige emissionskilder i 2015

Kr. pr. ton CO2

9.000

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Diesel -

person- og varebiler

Benzin - personbiler

Energiafgift

SO2-afgift

Grøn ejerafgift

CO2-afgift

PSO

CO2-kvotepris

Kr. pr. ton CO2

NOx-afgift

Registreringsafgift

9.000

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Fyringsolie

Kul

El i øvrigt

Naturgas

Elvarme

Fyringsolie

Diesel - landbrug

Til vejtransport

Diesel - lastbiler og busser

El - personbiler

Naturgas

Til rumvarme

Kul

Til proces

Anm.: Afgiftsbelastningen pr. ton CO2 omfatter energiafgift, CO2-afgift, NOx-afgift, SO2-afgift og PSO samt CO2-afhængige elementer i

registreringsafgiften og den grønne ejerafgift. Desuden indgår en CO2-kvotepris på ca. 44 kr. pr. ton (beregnet årsgennemsnit for 2014). PSO-

satsen for el fastsættes kvartalsvis forud. Der anvendes satsen for 1. kvartal 2015 på 22,1 øre pr. kWh.

For person- og varebiler afhænger den grønne ejerafgift og registreringsafgiften (nedslag/tillæg for brændstofeffektivitet) af bilens energiforbrug.

Bidraget fra registreringsafgift og grøn ejerafgift er beregnet over bilens levetid ved gennemsnitlig årskørsel for hhv. benzin og dieselbiler.

Registreringsafgiftens værdielement er ikke inkluderet.

For brændsler til rumvarme og proces er vist afgiftsbelastningen for ikke-kvoteomfattede virksomheder. En del af forbruget af brændsler sker

dog i kvoteomfattede virksomheder og belastes med CO2-kvoteprisen i stedet for CO2-afgiftten.

CO2-indholdet i marginal elproduktion korrigeret for udenrigshandel antages at udgøre 760 g pr. kWh.

Der gælder særlige lempelser af energiafgifterne på brændsler og el for landbrug og væksthusgartnerier samt mineralogiske og metallurgiske

processer. Visse energiintensive erhverv såsom olieraffinaderier, fiskeri, luft- og søfart er fritaget for afgifter. Europæisk luftfart er dog omfattet

af CO2-kvotesystemet.

Omkostningen ved andre eksternaliteter end CO2 er ikke fratrukket. Endvidere indgår arbejdsudbudseffekter samt grænsehandel ikke. Afgifts-

belastningen er opgjort ekskl. moms.

Kilde: Skatteministeriet.

Af tabel 1 fremgår skyggeprisen for CO2 for en række afgiftsbelagte aktiviteter. Skygge-

prisen er en skønsmæssig opgørelse af den samfundsøkonomiske omkostning ved at re-

ducere CO2-udledningen. Skyggeprisen er udtrykt i kr. pr. fortrængt ton CO2. De sam-

fundsøkonomiske omkostninger er udregnet som summen af det samlede afgiftsniveau

opgjort i kr. pr. ton CO2 korrigeret for den skønnede værdi af andre eksternaliteter såsom

formindsket luftforurening, støjniveau m.v., jf. svar på SAU-spørgsmål nr. 369.

Tabel 2 viser CO2-udledninger opdelt efter brændselstype og hovedsektor.

Side 3 af 5

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål 669, folketingsåret 2016-17, til skatteministeren

Tabel 1. Afgiftsbelastning og eksterne omkostninger opgjort pr. ton CO2 i 2015

CO2-

kvote-

pris

Regi-

stre-

rings-

afgift

Grøn

ejeraf

-gift

Eksterne

omkost-

ninger

udover

CO2

Kr. pr. ton CO2

Energi-

afgift

CO2-

afgift

NOx-

afgift

SO2-

afgift

PSO

Skyggepris i

alt

Til vejtransport

Benzin -

personbiler

Benzin -

varebiler

Diesel -

personbiler

Diesel -

varebiler

Diesel - lastbiler

1.008

Diesel - busser

1.008

Diesel -

landbrug

El - personbiler

Fyringsolie

Naturgas

Kul

Elvarme

El i øvrigt

Til rumvarme

278

5.954

-5.627

170

3.525

(Ikke

tilgængelig)

-2.329

(Ikke

tilgængelig)

170

4.799

-3.603

1.753

170

2.799

3.730

4.481

3.988

1.753

170

2.799

3.730

4.481

3.988

1.008

170

1.901

3.306

5.473

3.934

929

2.468

170

737

955

575

500

1.155

170

278

907

1.125

745

822

1.477

Til proces

Fyringsolie

Naturgas

Kul

170

231

249

217

327

278

Landbrug og væksthusgartnerier

Naturgas

170

187

327

278

Mineralogiske og metallurgiske processer

278

Naturgas

327

Anm.: Afgiftsbelastningen pr. ton CO2 omfatter energiafgift, CO2-afgift, NOx-afgift, SO2-afgift og PSO samt CO2-afhængige elementer i

registreringsafgiften og den grønne ejerafgift. Desuden indgår CO2-kvoteprisen på ca. 44 kr. pr. ton (beregnet årsgennemsnit for 2014). PSO-

satsen for el fastsættes kvartalsvis forud. Der anvendes satsen for 1. kvartal 2015 på 22,1 øre pr. kWh .

For person- og varebiler afhænger den grønne ejerafgift og registreringsafgiften (nedslag/tillæg for brændstofeffektivitet) af bilens energiforbrug.

Bidraget fra registreringsafgift og grøn ejerafgift er beregnet over bilens levetid ved gennemsnitlig årskørsel for hhv. benzin og dieselbiler.

Registreringsafgiftens værdielement er ikke inkluderet.

For brændsler til rumvarme og proces er vist afgiftsbelastningen for ikke-kvoteomfattede virksomheder. En del af forbruget af brændsler sker

dog i kvoteomfattede virksomheder og belastes med CO2-kvoteprisen i stedet for CO2-afgiftten.

CO2-indholdet i marginal elproduktion korrigeret for udenrigshandel antages at udgøre 760 g pr. kWh.

Der gælder særlige lempelser af energiafgifterne på brændsler og el for landbrug og væksthusgartnerier samt mineralogiske og metallurgiske

processer. Visse energiintensive erhverv såsom olieraffinaderier, fiskeri, luft- og søfart er fritaget for afgifter. Europæisk luftfart er dog omfattet

af CO2-kvotesystemet.

Arbejdsudbudseffekter samt grænsehandel indgår ikke. Afgiftsbelastningen er opgjort ekskl. moms.

De eksterne omkostninger vedr. transport pr. ton CO2 er opgjort ud fra Transportministeriets

Transportøkonomiske enhedspriser

version 1.5,

september 2014. For andre udledninger end fra transporten er forudsat, at de eksterne omkostninger ud over CO2 svarer til NOx- og svovlafgif-

ten. For så vidt angår ulykker internaliseres den eksterne omkostning tillige gennem værdiafgiften på ansvarsforsikringer. De eksterne omkost-

ninger er ikke korrigeret herfor. Endvidere internaliseres eksterne omkostninger for lastbiler indirekte gennem vægtafgiften og vejbenyttelsesaf-

giften for lastbiler.

Kilde: Skatteministeriet samt Transportministeriets

Transportøkonomiske enhedspriser

version 1.5, september 2014.

Side 4 af 5

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål 669, folketingsåret 2016-17, til skatteministeren

Tabel 2. Energirelaterede CO2-udledninger opdelt på brændsler og hovedsektorer

1.000 ton CO2

I alt

Olie

Energisektor

Konverteringssektor

Endeligt forbrug

-Vejtransport

--Benzin

--Diesel

-Bane-, sø- og lufttransport mv

-Produktionserhverv

-Handels- og serviceerhverv

-Husholdninger

Naturgas

Energisektor

Konverteringssektor

Endeligt forbrug

-Produktionserhverv

-Handels- og serviceerhverv

-Husholdninger

Kul

Energisektor

Konverteringssektor

Endeligt forbrug

-Produktionserhverv

-Handels- og serviceerhverv

-Husholdninger

Affald, ikke-bionedbrydeligt

Energisektor

Konverteringssektor

Endeligt forbrug

-Produktionserhverv

-Handels- og serviceerhverv

2010

49.600

22.065

766

930

20.368

11.778

3.413

3.422

224

1.530

10.577

1.556

4.896

4.124

1.801

564

1.759

15.560

15.006

554

551

1.398

1.333

2012

39.858

19.997

869

458

18.670

10.822

3.929

6.893

3.470

3.060

208

1.110

8.351

1.494

3.185

3.672

1.697

420

1.555

10.123

9.655

467

465

1.387

1.308

2013

41.568

19.554

948

448

18.158

10.619

3.855

6.764

3.471

2.828

196

1.045

7.836

1.330

2.771

3.735

1.689

517

1.529

12.786

12.269

517

516

1.391

1.313

Anm.: Opdelingen af olie til vejtransport på benzin og diesel er egne beregninger og forbundet med usikkerhed.

Kilde: Energistyrelsens energistatistik 2013, december 2014.

Side 5 af 5