SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om provenuet både før og efter tilbageløb og adfærd i årene 2020 til 2030 ved at lægge en afgift på ubehandlet husdyrgødning, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

8. april 2019

J.nr. 2019 - 2564

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 320 af 13. marts 2019 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).

Karsten Lauritzen

/ Mette Kildegaard Graversen

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om provenuet både før og efter tilbageløb og adfærd i årene 2020 til 2030 ved at lægge en afgift på ubehandlet husdyrgødning, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes opstille en tabel, der viser provenuet både før og efter tilbageløb og ad-

færd i årene 2020 til 2030 ved at lægge en afgift på ubehandlet husdyrgødning på hen-

holdsvis 2,5, 5, 10, 15 og 20 kr./ton.

Svar

Det kan usikkert skønnes, at en afgift på ubehandlet husdyrgødning ved en sats på 2,5 kr.

pr. ton vil indbringe et umiddelbart provenu på ca. 75 mio. kr. og ca. 50 mio. kr. efter til-

bageløb

jf. tabel 1.

Det antages på baggrund af senest tilgængelige oplysninger, at der årligt produceres ca. 40

mio. tons gylle, hvoraf der behandles ca. 10 mio. ton. Afgiftsgrundlaget skønnes således

at udgøre ca. 30 mio. ton før ændret adfærd,

jf. besvarelsen af SAU alm. del - spm. 319.

Tabel 1. Provenuvirkning i 2020 af indførsel af afgift på ubehandlet husdyrgødning

Afgiftssats, kr. pr. ton

Umiddelbar provenuvirkning, mio. kr.

Provenu efter tilbageløb, mio. kr.

2,5

150

300

175

450

250

600

325

Note: Der er afrundet til nærmeste 25 mio. kr. Der er ikke grundlag for at skønne over udviklingen i mængderne af hhv. be-

handlet og ubehandlet gylle, hvorfor provenuvirkningen alene er angivet i et enkelt år.

En afgift må forventes at give et incitament til at behandle gyllen. Adfærdsvirkningen vil

afhænge af en række ubekendte faktor, herunder prisen på billigste behandlingsteknik og

mulighed for overholdelse af gældende krav til håndtering af gylle. Der er således ikke

skønnet over adfærdseffekterne.

Dertil kommer, at det vil være vanskelig at administrere en afgift på ubehandlet gylle. Der

foreligger ikke præcise oplysninger om antal tons husdyrgødning på bedriftsniveau, og der

findes kun usikre skøn for mængderne på nationalt niveau,

jf. svaret på SAU alm. del spørgs-

mål 319.

Det skyldes bl.a., at mængden af gylle i tons er meget afhængig af vandtilførsel fx

i forbindelse med vandspild i stalden, tilførsel af vand fra befæstede arealer og nedbør di-

rekte i gyllebeholderen.

Det kan i forlængelse heraf oplyses, at der i gødningsregnskaberne i dag fokuseres på

mængden af kvælstof og fosfor. Hvis der ønskes en afgift på ubehandlet gylle, bør det

overvejes, hvilke parametre som i så fald skal anvendes, så der fx korrigeres for tilførsel af

regnvand.

Ved afgifter, der belaster landbrugssektoren relativt hårdere end andre sektorer, antages det, at størstedelen af omkostnin-

gerne vil reducere landbrugets indtjening og jordpriser med deraf mindskede skatteindtægter. For den del af omkostnin-

gerne, der ikke er direkte henførbare til jordbrug, antages et almindeligt tilbageløb. Som en vægtning heraf anvendes gene-

relt en tilbageløbssats på 45 pct. ved afgiftsændringer for husdyrbrug.

Side 2 af 3

Endvidere er der flere eksterne virkninger ved ubehandlet gylle, som vil være vanskelige

at regulere målrettet gennem en generel afgift på ubehandlet gylle. Fra ubehandlet gylle

sker der både udslip af ammoniak, metan, lattergas og lugt samt udvaskning af kvælstof

og fosforoverskud.

De foreslåede afgiftsforhøjelser vil stride imod skattestoppet og vil gøre det dyrere at

drive virksomhed i Danmark. Regeringen kan således ikke støtte de foreslåede afgiftsfor-

højelser.

Regeringen har dog et mål om at reducere landbrugets drivhusgasudledning og luftforure-

ningen. Med Energiaftalen af 29. juni 2018 afsættes en pulje til at støtte udbygningen af

flere anlæg, der kan producere biogas mm. Hertil supplerer regeringens luft- og klima-

pakke med en række landbrugstiltag, herunder tilskud til nye teknologier. Regeringen og

DF har således på finansloven for 2019 afsat 90 mio. kr. over 3 år til klimaforskning på

landbrugsområdet, hvor klimavenlige stalde og gyllelagring er et hovedområde.

Af luft- og klimapakken, følger desuden en ambition om at iværksætte tiltag til reduktion

af metanlækage fra biogasanlæg. Det kræver tæt samarbejde mellem alle parter, hvis viden

skal omsættes til ændringer på de danske gårde. Der er derfor etableret et partnerskab

med landbruget, der skal sigte efter fortsat at udvikle dansk landbrug i verdensklasse.

Side 3 af 3