SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om en tabel, der viser provenuet både før og efter tilbageløb og adfærd i årene 2021 til 2030 ved at hæve den differentierede pesticidafgift med henholdsvis 10, 20, 30, 40, 50 og 100 pct., til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

5. april 2019

J.nr. 2019 - 2322

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 13. marts 2019 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).

Karsten Lauritzen

/ Mette Kildegaard Graversen

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om en tabel, der viser provenuet både før og efter tilbageløb og adfærd i årene 2021 til 2030 ved at hæve den differentierede pesticidafgift med henholdsvis 10, 20, 30, 40, 50 og 100 pct., til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes opstille en tabel, der viser provenuet både før og efter tilbageløb og ad-

færd i årene 2021 til 2030 ved at hæve den differentierede pesticidafgift med henholdsvis

10, 20, 30, 40, 50 og 100 pct.

Svar

Medio 2013 blev pesticidafgiften omlagt til en differentieret afgift målrettet pesticidernes

skadevirkning på miljø og sundhed. Den differentierede pesticidafgift er det væsentligste

virkemiddel til opnåelse af målet i Aftale

om pesticidstrategi 2017-2021

(mellem V, K, LA,

DF, R, S og SF) om en pesticidbelastningsindikator (PBI) på maks. 1,96 B pr. ha, hvor B

er belastningsenhed. Målsætningen svarer til det politiske ønske om at mindske belastnin-

gen med 40 pct. i forhold til det beregnede belastningsniveau i 2011.

Den differentierede pesticidafgift består af to komponenter. En belastningsdel, der pålæg-

ges med 107 kr. pr. B for tre hovedkategorier af belastning og har til formål at sikre et skifte

fra belastende til mindre belastende midler, samt en basisafgift på 50 kr. pr. kg. aktivstof,

der ikke afhænger af pesticidernes individuelle belastning. Biocider pålægges fortsat en vær-

diafgift, der ikke er differentieret.

Den differentierede pesticidafgift er evalueret af et tværministerielt udvalg, der har modta-

get en udredning fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Uni-

versitet og Institut for Agroøkologi på Århus Universitet.

Evalueringen konkluderer, at

det politisk fastsatte mål er nået. Evalueringen konkluderer desuden, at der er sket de for-

ventede substitutioner.

Det følger af

Tillægsaftale til Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021

(mellem V, K, LA, DF, R, S

og SF), at aftaleparterne er enige om at gennemføre en fornyet evaluering af målsætnin-

gen og den differentierede pesticidafgift i 2020, og på den baggrund drøfte behovet for en

eventuel justering af målsætningen og afgiften.

For at vurdere den differentierede pesticidafgifts fremtidige effekt på belastningen har

ovennævnte eksterne forskere foretaget en modelberegning, hvor det antages, at de ham-

strede lagre, fra før den nuværende afgift trådte i kraft, er opbrugt, og at der er gennem-

ført fuld tilpasning. Fremskrivningen resulterer i en forventet opfyldelse af den gældende

målsætning.

Modelberegningerne resulterer i et forventet provenu på ca. 560 mio. kr. årligt i en lige-

vægtssituation. Heraf udgør belastningsdelen ca. 400 mio. kr., basisdelen udgør ca. 130

mio. kr., og værdiafgiften på biocider udgør ca. 30 mio. kr. I 2018 var det samlede pro-

venu fra den differentierede pesticidafgift på bekæmpelsesmidler (dvs. eksklusiv biocider)

https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2018/05/978-87-93710-28-3.pdf

https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM/Miljoe/Endelig_tillaegsaftale_til_Pesticidstrategien_11.1.19_tilret-

tet_kl.13.00.pdf

Side 2 af 3

på ca. 540 mio. kr. I 2017 udgjorde provenuet ca. 500 mio. kr., og afgiften synes dermed

at nærme sig en ligevægtssituation.

Yderligere forhøjelser af afgiften vil således indebære et fiskalt aspekt, der ikke kan be-

grundes af faglige hensyn til miljømålet, som er afgiftens formål i dag. Afgiftsforhøjelser

vil altså mere være til fordel for statens indtægter, end til gavn for miljøet.

Dertil kommer, at Kommissionen har vurderet, at det gældende system ikke indebærer

statsstøtte. Ved grundlæggende ændringer i systemet kan der opstå spørgsmål i forhold til

statsstøttereglerne, som vil skulle afklares nærmere med Kommissionen. En eventuel for-

nyet statsstøtteproces kan være langvarig og indebære hamstringseffekter.

Det skønnes, at en forhøjelse af den differentierede pesticidafgift (dvs. både basisafgiften

og belastningsdelen) med 10 pct. vil medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 50 mio.

kr. og ca. 20 mio. kr. efter tilbageløb,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af procentuelle forhøjelser af den differentierede pesticid-

afgift.

mio. kr. (2019-niveau)

Umiddelbar provenuvirkning

Provenu efter tilbageløb

10 pct.

20 pct.

110

30 pct.

160

40 pct.

210

50 pct.

270

110

100 pct.

530

210

Note: Der er ikke gjort nærmere antagelser om udviklingen i pesticidforbruget i base line. Der er anvendt et tilbageløb på 60

pct. Tilbageløbssatsen udtrykker en antagelse om, at omkostningerne grundet international konkurrence ikke kan overvæl-

tes i priser, og grundet fastholdt omkostningsniveau i andre brancher ej heller kan nedvæltes i lønningerne, men derimod i

jordpriserne samt i landbrugets indtjening, hvormed skatteindtægter herfra falder. Der er afrundet til nærmeste 10 mio. kr.

Det er lagt til grund, at værdiafgiften på biocider er uændret.

Provenuvirkningerne i tabel 1 er angivet uden adfærdseffekter, da disse ligger uden for er-

faringsområdet og kræver meget detaljerede agrotekniske forudsætninger. Der er således

ikke gjort antagelser om, hvorvidt salget af bekæmpelsesmidler vil ændre sig som følge af

en øget afgift. En kraftig afgiftsstigning vil dog formodentlig betyde, at især produkter

med en relativ høj belastning ikke længere vil blive anvendt, såfremt provenu stigningen

fordeles ligeligt på den differentierede afgifts forskellige komponenter. Afgiftens adfærds-

virkning er netop stærkt følsom over for, hvilke produkter der er tilgængelige på markedet

samt det indbyrdes prisforhold mellem nære substitutter. Desuden er kornpriser og andre

udefrakommende faktorer medvirkende til at afgøre beslutningen om, hvilke og hvor

mange sprøjtninger det i et givent år er rentabelt at foretage ift. det forventede merud-

bytte.

Det bemærkes, at de foreslåede afgiftsforhøjelser vil stride imod skattestoppet og vil gøre

det dyrere at drive virksomhed i Danmark. Regeringen kan således ikke støtte de foreslå-

ede afgiftsforhøjelser.

Side 3 af 3