Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2039799_0001.png
2. april 2019
2019 - 1898
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 305 af 2. marts 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).
Karsten Lauritzen
/ Claus F. Houmann
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 305: Spm. om, hvor stor en del af beskæftigelseseffekten ved at udvide boligjobordningen på 450 personer der er en reel effekt på arbejdsudbuddet, til skatteministeren
2039799_0002.png
Spørgsmål
I forlængelse af svaret på SAU alm. del
spørgsmål 231 bedes ministeren uddybe, hvor
stor en del af beskæftigelseseffekten ved at udvide boligjobordningen på 450 personer der
er en reel effekt på arbejdsudbuddet (dvs. det, der svarer til en udvidelse af arbejdsstyrken
i nationalregnskabet), og hvor stor en del der er en konvertering fra sort til hvidt arbejde.
Svaret bedes angivet i antal personer.
Svar
Det fremgår af svaret på SAU alm. del
spm. 231, at en målretning af BoligJobordningen
mod service ud fra samme principper som den svenske BoligJobordning med stor usik-
kerhed skønnes at øge arbejdsudbuddet svarende til ca. 450 fuldtidsansatte.
Det er den skønnede effekt på det registrerede arbejdsudbud, som er angivet i svaret.
Dette tal indeholder konvertering af sort arbejde til hvidt samt en forøgelse af køberens
arbejdsudbud målt i timer, da køberen får bedre tid til at prioritere sit almindelige arbejde
frem for fx at gøre rent.
Effekten af konvertering af sort arbejde til hvidt indgår ikke i den definition af arbejdsud-
buddet, der indgår i nationalregnskabet. Det ændrer dog ikke på, at denne konvertering
har samme effekt på de offentlige finanser, som de almindelige regneprincipper tilsiger, at
en forøgelse af arbejdsudbuddet har.
Cirka ¼ af det registrerede arbejdsudbud skønnes at være omfattet af den definition af ar-
bejdsudbuddet, som anvendes i nationalregnskabet, svarende til ca. 125 fuldtidspersoner.
Der er ikke indregnet en deltagelseseffekt i form af, at en målrettet BoligJobordning kan
gøre det lettere for kortuddannede personer at finde arbejde på det danske arbejdsmar-
ked. Det vil i så fald øge beskæftigelseseffekten yderligere.
Spørgsmål om arbejdsudbud over for registreret arbejdsudbud ændrer således ikke på
selvfinansieringsgraden i svaret på SAU alm. del
spm. 231, der er ca. 33 pct. Det er der-
for fortsat vurderingen, at ændringen vil have en effekt på de offentlige finanser, der
gi-
vet størrelse af lempelsen i kroner
er på niveau med en topskattelempelse.
Ved at øge skattefradraget for serviceydelser til fx 40 pct. og øge det maksimale årlige fra-
drag for serviceydelser til fx 18.000 kr. vil man komme tættere på at indfri BoligJobord-
ningens potentiale for at forbedre strukturerne på arbejdsmarkedet. Samtidig vil en sådan
ordning give en mærkbar hånd til danske familier i en travl hverdag.
Side 2 af 2