SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at opdatere tabel 1 i svar på SAU alm. del – spørgsmål 503 (folketingsåret 2017-18) om merprovenu ved indførelse af forskellige modeller af en millionærskat til 2019-niveau, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

25. oktober 2018

J.nr. 2018 - 6537

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 3. oktober 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at opdatere tabel 1 i svar på SAU alm. del – spørgsmål 503 (folketingsåret 2017-18) om merprovenu ved indførelse af forskellige modeller af en millionærskat til 2019-niveau, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes opdatere tabel 1 i svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 503 (folketingsåret

2017-18) om merprovenu ved indførelse af forskellige modeller af en millionærskat til

2019-niveau. Ministeren bedes begrunde eventuelle differencer i provenuer.

Svar

tabel 1

er vist opdaterede skøn for provenuvirkningerne i 2019-niveau af en hypotetisk

indførelse af en millionærskat på henholdsvis 1, 5 og 10 pct. på tre forskellige beskat-

ningsgrundlag, jf. besvarelsen af SAU alm. del

–

spørgsmål 503 (folketingsåret 2017-18).

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af indførelse af en millionærskat, 2019-niveau

Beskatningsgrundlag

Umiddelbar virkning

Efter tilbageløb

Mia. kr.

a) Personlig indkomst

Sats for millionærskat

- 1 pct.

- 5 pct.

- 10 pct.

b) Personlig indkomst inkl. positiv netto-

kapitalindkomst

Sats for millionærskat

- 1 pct.

- 5 pct.

- 10 pct.

c) Personlig indkomst, hvor positiv netto-

kapitalindkomst og aktieindkomst beskat-

tes som arbejdsindkomst

Sats for millionærskat

- 1 pct.

- 5 pct.

- 10 pct.

0,6

3,2

6,4

0,5

2,4

4,8

0,4

1,9

3,6

0,4

2,0

3,9

0,3

1,5

2,9

0,2

1,1

2,2

0,4

1,8

3,5

0,3

1,3

2,7

0,2

1,0

2,0

Efter tilbage-

løb og adfærd

Anm.:Det er beregningsmæssigt antaget, at øget marginalbeskatning af positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst har

samme selvfinansieringsgrad som for personlig indkomst. Der er beregningsmæssigt set bort fra muligheden for omlæg-

ning til aldersopsparing, hvilket isoleret set kan trække i retning af en begrænset undervurdering af provenuvirkningerne af

en millionærskat.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen i 2015 (opregnet til 2019-niveau).

Der er forholdsvis begrænsede forskelle i provenuskønnene mellem besvarelsen af SAU

spm. 503 og nærværende besvarelse. Forskellene skyldes overordnet set, at beregningerne

i SAU spm. 503 var baseret på 2014-data opregnet til 2018-niveau med anvendelse af for-

udsætninger fra Økonomisk Redegørelse mv. på daværende tidspunkt, mens nærværende

besvarelse er baseret på 2015-data opregnet til 2019-niveau baseret på de seneste forud-

sætninger. Endvidere er anvendt en ny version af skattemodellen (i Lovmodelsystemet)

fra september 2018, hvor metoden til opregning fra stikprøvestørrelse til makroniveau er

Side 2 af 3

opdateret. Det bemærkes, at nærværende besvarelse er konsistent med besvarelsen af FIU

spm. 610 af 11. september 2018.

Det hypotetiske forslag om en millionærskat øger marginalskatten på arbejdsindkomst,

hvilket reducerer arbejdsudbuddet, og øger derudover også marginalskatten på kapitalind-

komst og aktieindkomst, hvis disse indkomster indgår i grundlaget for millionærskatten,

hvilket i givet fald vil have negative afledte effekter på opsparing mv. Regeringen kan der-

for ikke gå ind for en sådan millionærskat, ligesom det ville stride mod regeringens skatte-

stop.

Side 3 af 3