SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 295: Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/2-19 fra Ida Randal om godtgørelser i forbindelse med ligebehandlingsloven, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

20. marts 2019

J.nr. 2019 - 2114

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 295 af 28. februar 2019 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 295: Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/2-19 fra Ida Randal om godtgørelser i forbindelse med ligebehandlingsloven, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. februar 2019 fra Ida Randal om godt-

gørelser i forbindelse med ligebehandlingsloven, jf. SAU alm. del - bilag 151.

Svar

Henvendelsen vedrører beskatning af godtgørelser, der fastsættes på grund af overtræ-

delse af forbuddet mod bl.a. afskedigelse i ligebehandlingslovens § 9. Indledningsvist vil

jeg gerne understrege, at jeg efter reglerne i skatteforvaltningsloven ikke har lov til at gå

ind i konkrete sager. Jeg kan derimod kommentere de omhandlede regler.

Med lovforslag nr. 188 (1999-2000) blev reglerne om beskatning af fratrædelsesgodtgørel-

ser ændret, jf. ligningslovens § 7 U. Med ændringerne blev den lempelige beskatning af

fratrædelsesgodtgørelser skærpet, dog således at de fortsat beskattes lempeligere end al-

mindelig lønindkomst, da fratrædelsesgodtgørelser kun beskattes af den del, der oversti-

ger 8.000 kr. Under lovforslagets behandling blev der spurgt til, hvilke andre godtgørelser

der ville blive berørt af den foreslåede ændring (spm. 3 til L 188). Skatteministeren sva-

rede følgende:

”Ifølge praksis er udbetalinger, der af den hidtidige arbejdsgiver udredes i umiddelbar for-

bindelse med og direkte som følge af fratræden eller en væsentlig ændring af ansættelsen,

blevet anset for at være fratrædelsesgodtgørelser. De foreslåede ændringer ændrer ikke

ved denne praksis.

Det betyder, at bl.a. følgende godtgørelser er omfattet af de foreslåede lovændringer

godtgørelser efter funktionærlovens § 2 a for opsigelse eller uberettiget bortvis-

ning efter uafbrudt beskæftigelse i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år,

godtgørelser efter funktionærlovens § 2 b for opsigelse uden rimelig grund eller

ved uberettiget bortvisning efter funktionærens fyldte 18. år og efter mindst 1 års

uafbrudt beskæftigelse i samme virksomhed, der overstiger den løn som funktio-

næren har ret til i opsigelsesperioden,

godtgørelser for afskedigelse på grund af arbejdstagers krav om ligebehandling

efter § 9 i ligebehandlingsloven i det omfang godtgørelsen ikke træder i stedet for

løn,

godtgørelser efter § 4 a i lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af for-

eningsforhold i det omfang godtgørelsen ikke træder i stedet for løn”.

Godtgørelser, der fastsættes på grund af overtrædelse af forbuddet mod bl.a. afskedigelse

i ligebehandlingslovens § 9, beskattes ligesom fx de nævnte godtgørelser efter funktionær-

loven således som fratrædelsesgodtgørelse efter ligningslovens § 7 U, fordi de udredes af

arbejdsgiveren i umiddelbar forbindelse med og direkte som følge af fratræden eller en

Side 2 af 3

væsentlig ændring af ansættelsen. Jeg mener derfor ikke, at der er grundlag for at ændre

beskatningen af denne type godtgørelser.

For så vidt angår arbejdsgivere, så har de mulighed for at fratrække driftsomkostninger,

dvs. udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten. Det be-

ror på en konkret vurdering, om en udgift må anses for en driftsomkostning. Ved vurde-

ringen lægges der bl.a. vægt på, om udgiften må anses for et naturligt led i virksomhedens

løbende drift, om udgiften må anses for sædvanlig og normal, og om udgiften er af pønal

karakter. Praksis viser bl.a., at der som udgangspunkt ikke er fradrag for bøder, og fx gi-

ves der ikke fradrag for parkeringsbøder, selvom bøden måtte være pådraget i forbindelse

med udøvelse af erhverv.

Praksis viser dog, at der er mulighed for at få fradrag for en godtgørelse efter ligebehand-

lingsloven. Skatterådet har således i en konkret afgørelse (SKM2014.355.SR) fundet, at

det på basis af de konkrete omstændigheder i sagen måtte anses for udslag af en naturlig

og sædvanlig driftsrisiko, at en arbejdsgiver havde pådraget sig en forpligtelse til at betale

godtgørelse for brud af ligebehandlingsloven ved at afskedige en medarbejder.

Som det fremgår, så afhænger det af en konkret vurdering, om arbejdsgivere har fradrag

for udgifter som en driftsomkostning. Ved den konkrete vurdering er der mulighed for at

tage hensyn til omstændighederne ved afholdelsen af udgiften. Jeg mener derfor heller

ikke, at der er grundlag for at ændre lovgivningen på dette punkt.

Side 3 af 3