SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm. om at redegøre for den samlede virkning på ginikoefficienten og for den samlede virkning på de disponible indkomster af diverse tiltag, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

27. marts 2019

J.nr. 2019 - 2135

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 293 af 27. februar 2019 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm. om at redegøre for den samlede virkning på ginikoefficienten og for den samlede virkning på de disponible indkomster af diverse tiltag, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for den samlede virkning på ginikoefficienten og for den sam-

lede virkning på de disponible indkomster opdelt på deciler og udspecificeret for 10. decil

på percentiler af følgende tiltag:

• Beskatning af kapitalindkomst og aktieindkomst som arbejdsindkomst, jf. svaret på

SAU (2017-18) alm. del

–

spørgsmål 246.

• Indførsel af en progressiv millionærskat på 5 pct. for indkomster over 1 mio. kr., 10 pct.

for indkomster over 2 mio. kr. og 15 pct. for indkomster over 3 mio. kr. Indkomstgrund-

laget er personlig indkomst samt kapitalindkomst og aktieindkomst svarende til Ind-

komstgrundlag B og model 4 i svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 232.

• En forhøjelse af personfradraget

med 10.000 kr. aftrappet i indkomstintervallet 300.000-

350.000 kr., jf. svaret på SAU (2017-18) alm. del

–

spørgsmål 506.

• Fjernelse af fradragsretten for arbejdsmarkedsbidraget i topskatten jf. svaret på SAU

(2017-18) alm. del

–

spørgsmål 249.

• Indførsel

af en formueskat på 1 pct. af formuer over 3 mio. kr., jf. svaret på SAU (2017-

18) alm. del

–

spørgsmål 526.

• Fjernelse af fradragsretten for indbetalinger til pensionsordninger i topskatten samtidig

med, at udbetalingerne fra pensioner undtages i topskattegrundlaget, jf. svaret på SAU

alm. del

–

spørgsmål 207.

• Fjernelse af kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen

og integrationsydelsen, jf. svaret på

SAU alm. del

–

spørgsmål 206 fra økonomi- og indenrigsministeren.

• Fjernelse af den særligt lave kontanthjælp for unge (ungeydelsen), jf. svaret på SAU alm.

del

–

spørgsmål 206 fra økonomi- og indenrigsministeren.

• Fjernelse af den fremadrettede mindreregulering af overførselsindkomsterne som et re-

sultat af skattereformen 2012, d.v.s. annullering af mindrereguleringen i perioden 2020-

2023, jf. svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 206 fra økonomi- og indenrigsministeren.

• Fjernelse af mindrereguleringen af SU’en for årene 2018, 2019, 2020 og 2021, jf. SAU

alm. del

–

spørgsmål 292 til økonomi- og indenrigsministeren.

Ministeren bedes opgøre de enkelte forslags bidrag til ginikoefficienten og den samlede

virkning på ginikoefficienten både med og uden adfærd på samme måde som tabel 1 i

svaret på FIU alm. del

–spørgsmål

3. Ministeren bedes også foretage den samlede opgø-

relse af den samlede virkning på de disponible indkomster som angivet ovenfor, med og

uden adfærd.

Svar

Det skønnes, at de nævnte tiltag tilsammen vil bidrage til at reducere indkomstforskellene

målt ved Gini-koefficienten med ca. 2,6 pct.-point,

jf. tabel 1.

Til sammenligning er seneste

officielle skøn for Gini-koefficienten 27,8 pct.

I tabellen er endvidere vist den isolerede virkning af de enkelte tiltag. Det skal bemærkes,

at den beregnede ændring i indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten for alle tilta-

gene set under ét er en anelse større end summen af de isolerede virkninger af de enkelte

tiltag. Det skyldes, at virkningerne af de enkelte tiltag ikke er indbyrdes uafhængige

–

vil medregning af kapital- og aktieindkomst i topskattegrundlaget forøge merprovenuet

ved at indføre et ekstra topskattetrin.

Side 2 af 5

Der henvises til de nævnte svar på spørgsmålene for uddybende bemærkninger til det en-

kelte tiltag.

Tabel 1. Virkning på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten af en række ændringer af ind-

komstskatter og overførsler

Tiltag

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

Kapital- og aktieindkomst beskattes som lønindkomst

Forhøjelse af personfradraget med 10.000 kr. for indkomster op til 300.000

kr. aftrappet fuldt ud ved 350.000 kr.

Indførsel af en formueskat på 1 pct. for formuer over 3 mio. kr.

Fjernelse af fradragsretten i topskatten for arbejdsmarkedsbidraget

Indførsel af ekstra topskattetrin på henholdsvis 5 pct. ekstra ved indkomst

over 1 mio. kr., yderligere 5 pct. ekstra topskat ved indkomst over 2 mio. kr.

og slutteligt yderligere ekstra 5 pct. for indkomster over 3 mio. kr. Beskat-

ningen skal både indeholde lønindkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst

Fjernelse af fradragsretten i topskatten for pensionsindbetalinger, hvor man

samtidigt undtager udbetalingerne fra pensioner i topskattegrundlaget

Fjernelse af kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen

Fjernelse af ungeydelsen

Fjernelse af den fremadrettede mindreregulering af overførselsindkom-

sterne pga. 2012-skattereformen

Fjernelse af mindrereguleringen

af SU’en

for årene 2018-2021

Samlet virkning inkl. krydseffekter

Ændring af

Gini-koefficient

Pct.-point

-0,44

-0,45

-0,10

-0,19

-0,64

(f)

(g)

(h)

(i)

(j)

-0,25

-0,12

-0,08

-0,19

-0,04

-2,6

Kilde: (a) Svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 246 (2017-18), (b) svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 506 (2017-18), (c) svar

på SAU alm. del

–

spørgsmål 526 (2017-18), (d) svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 249 (2017-18), (e) svar på SAU alm.

del

–

spørgsmål 232 (2018-19), (f) svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 207 (2018-19), (g)-(j) svar på SAU alm. del

–

spørgs-

mål 206 (2018-19) og svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 292. Endvidere egne beregninger på lovmodellen på en stikprøve

på 3,3 pct. af befolkningen med data fra 2015 fremskrevet til 2019 med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, au-

gust 2018.

Virkningen af tiltagene på befolkningens disponible indkomster fordelt på indkomstdeci-

ler fremgår af

tabel 2.

Personer i første indkomstdecil skønnes at få en gennemsnitlig for-

øgelse af den disponible indkomst på 8,9 pct. Især forhøjelsen af personfradraget (tiltag b)

og fjernelse af kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen (tiltag g) bi-

drager til forøgelsen.

Personer i tiende indkomstdecil vil i gennemsnit få reduceret den disponible indkomst

med 10,2 pct. De største bidrag til reduktionen kommer fra beskatning af kapitalindkomst

og aktieindkomst som lønindkomst (tiltag a) og indførelse af ekstra topskattetrin (tiltag e).

Virkningen af tiltagene på de disponible indkomster for de 10 pct. af befolkningen med

de højeste indkomster fordelt på indkomstpercentiler fremgår af

tabel 3.

Side 3 af 5

Tabel 2. Ændring af disponibel indkomst ved en række ændringer af indkomstskatter og overførsler

fordelt på indkomstdeciler

Indkomstdecil

Tiltag

Pct.

Alle

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

(g)

(h)

(i)

(j)

I alt

Kilde: Se tabel 1.

-0,1

3,2

-0,1

0,0

2,7

1,8

1,0

0,6

9,0

-0,1

2,3

0,0

0,3

0,1

1,1

0,2

3,8

-0,1

2,0

0,0

1,1

0,1

3,0

-0,2

1,5

0,0

-0,1

0,0

0,8

0,0

2,0

-0,2

1,0

0,0

-0,1

0,0

-0,2

0,0

0,5

0,0

1,1

-0,2

0,7

0,0

-0,2

0,0

-0,4

0,0

0,3

0,0

0,3

-0,2

0,5

0,0

-0,3

0,0

-0,6

0,0

0,2

0,0

-0,4

-0,3

0,4

0,0

-0,4

0,0

-0,9

0,0

0,2

0,0

-1,1

-0,5

0,2

-0,1

-0,7

0,0

-1,3

0,0

0,1

0,0

-2,3

-3,1

0,1

-0,8

-1,3

-4,0

-1,2

0,0

0,1

0,0

-10,2

-0,9

0,8

-0,2

-0,5

-1,0

-0,7

0,2

0,1

0,4

0,0

-1,8

Tabel 3. Ændring af disponibel indkomst ved en række ændringer af indkomstskatter og overførsler

fordelt på indkomstpercentiler

Indkomstpercentil

Tiltag

Pct.

100

Alle

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

(g)

(h)

(i)

(j)

I alt

Kilde: Se tabel 1.

-0,6

0,2

-0,1

-0,9

-0,1

-1,5

0,0

0,1

0,0

-2,9

-0,7

0,2

-0,1

-0,9

-0,1

-1,5

0,0

0,1

0,0

-3,1

-0,8

0,2

-0,1

-1,0

-0,2

-1,5

0,0

0,1

0,0

-3,3

-0,9

0,1

-0,1

-1,1

-0,2

-1,7

0,0

0,1

0,0

-3,7

-1,0

0,1

-0,2

-1,2

-0,2

-1,7

0,0

0,1

0,0

-4,1

-1,0

0,1

-0,2

-1,2

-0,3

-1,7

0,0

0,1

0,0

-4,2

-1,3

0,1

-0,3

-1,3

-0,4

-1,7

0,0

0,1

0,0

-4,8

-1,7

0,1

-0,3

-1,3

-0,8

-1,5

0,0

0,1

0,0

-5,3

-2,5

0,1

-0,7

-1,4

-1,5

-1,4

0,0

0,1

0,0

-7,4

-7,8

0,0

-2,3

-1,5

-13,1

-0,3

0,0

-24,9

-3,1

0,1

-0,8

-1,3

-4,0

-1,2

0,0

0,1

0,0

-10,2

Side 4 af 5

De opgjorte fordelingsvirkninger skal ses i sammenhæng med, at tiltagene samlet set vil

indebære en betydelig reduktion af arbejdsudbuddet og den samlede velstand. Således

skønnes alene skattetiltagene at reducere arbejdsudbuddet svarende til over 15.000 fuld-

tidspersoner. En højere beskatning af aktie- og kapitalindkomst kan derudover reducere

opsparingen og føre til en mindre efficient porteføljesammensætning af husholdningernes

formue, hvilket ligeledes kan reducere den samlede velstand. Regeringen er modstander af

skatteændringer, der gør Danmark fattigere, og kan derfor ikke gå ind for forslagene, lige-

som disse strider imod regeringens skattestop.

Der efterspørges endvidere fordelingsvirkninger (Gini-koefficient, decilfordelinger og

percentilfordelinger) af forslagene inklusive afledte adfærdsvirkninger.

Hertil skal bemærkes, at fordelingsvirkningerne efter normal praksis er opgjort på bag-

grund af de umiddelbare virkninger, dvs. eksklusive afledte adfærdsvirkninger. Der er

flere grunde til, at der som hovedregel ikke indregnes fordelingsvirkninger af afledte ad-

færdsvirkninger på arbejdsudbud mv.

For det første har den indkomstændring, der er resultatet af den ændrede adfærd, et mod-

stykke i form af en ændret arbejdsindsats. I sådanne situationer afspejler indkomstændrin-

gen ikke den reelle velfærdsændring for den enkelte, idet der er en pris i form af mere el-

ler mindre fritid.

For det andet vil det med ministeriernes nuværende regnemetoder kræve et betydeligt

omfang af relativt grove supplerende antagelser, hvis den såkaldte deltagelseseffekt skulle

fordeles direkte på personer, idet adfærdsvirkningen alene afspejler en samlet virkning på

den strukturelle ledighedsprocent og således ikke indeholder information om, hvem der

konkret ændrer adfærd.

Som følge af disse forbehold er fordelingsvirkninger inklusive adfærd ikke opgjort.

Side 5 af 5