SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 281: Spm. om, hvornår ministeren og Skatteministeriets departement fik viden om, at der blandt skyldnerne af de 5,8 mia. kr., der blev afskrevet, var personer, der ville få eftergivet gæld på omkring og over 1 mio. kr., til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

19. marts 2019

J.nr. 2019 - 2161

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 281 af 20. februar 2019 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Julie Lungholt

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 281: Spm. om, hvornår ministeren og Skatteministeriets departement fik viden om, at der blandt skyldnerne af de 5,8 mia. kr., der blev afskrevet, var personer, der ville få eftergivet gæld på omkring og over 1 mio. kr., til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvornår henholdsvis ministeren og Skatteministeriets de-

partement fik viden om, at der blandt skyldnerne af de 5,8 mia. kr., der blev afskrevet i

forlængelse af ”Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse” fra juni 2017, var

personer, der ville få eftergivet gæld på omkring og over 1 mio. kr. Der henvises til artik-

len ”Dansker har fået afskrevet 1,5 mio. i gæld til det offentlige”: bragt

på 24syv.dk den

19. februar 2019.

Svar

Alle folketingets partier indgik den 8. juni 2017 aftale om styrkelse af den offentlige

gældsinddrivelse. Et af aftalens helt centrale elementer var at få løst de bagudrettede op-

rydningsopgaver bl.a. som følge af de mangeårige udfordringer med inddrivelsessystemet

EFI, som havde efterladt en stor mængde gældsposter med tvivl om retskraften. En ma-

nuel retskraftvurdering blev vurderet ikke håndterbar hverken administrativt eller organi-

satorisk. Herudover ville omkostningerne ved en manuel gennemgang langt overstige

værdien af gældsposterne.

På den baggrund var partierne enige om at afskrive en del af gældsposterne efter en mo-

del med en række objektive kriterier, som søgte at begrænse tab af provenu mest muligt.

Afskrivningen var således målrettet skyldnere med lavest indkomst og dermed med de la-

veste forudsætninger for at kunne betale deres gæld. Det fremgår endvidere af aftalen, at

aftalepartierne er enige om, at skyldnere med uforholdsmæssig stor gæld, som følge af

mange små gældsposter, ikke skulle kunne få afskrevet hele deres gæld.

Som opfølgning på aftalen blev forskellige modeller for afskrivningsværnet drøftet. Kon-

kret blev der opnået enighed om, at en skyldner i forbindelse med den ekstraordinære af-

skrivning maksimalt kan få afskrevet 50.000 kr. plus 50 pct. af den gæld, der overstiger

50.000 kr. Det betyder, at skyldnere, der får afskrevet relativt meget gæld, også vil have en

relativt høj tilbageværende gæld til det offentlige efter afskrivningen.

På den baggrund blev aftalepartierne i november 2017 præsenteret for den konsoliderede

afskrivningsmodel opgjort på størrelsen af skyldnerens samlede afskrivning. Heraf frem-

gik bl.a., at 2.575 skyldnere med gæld over 250.000 kr. stod til at få afskrevet knap

380.000 kr. i gennemsnit. Jeg kan således oplyse, at både jeg som minister, mit ministe-

rium såvel som aftalekredsen i november 2017 havde viden om, at der var skyldnere med

stor samlet gæld og derfor stod til at få afskrevet høje beløb.

I forbindelse med den aktindsigt, der ligger til grund for den artikel, som spørgeren henvi-

ser til, har Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i februar 2019 foretaget dataudtræk på

personniveau, der viser, at personer har fået afskrevet gæld op til 1,5 mio. kr.

Den ekstraordinære afskrivning er hjemlet ved lov på baggrund af de objektive kriterier

for afskrivning

–

herunder værnet mod, at skyldnere ikke kan få afskrevet uforholdsmæs-

sig stor gæld

–

som et enigt Folketing står bag. Jeg er tilfreds med, at denne afgørende del

af oprydningsarbejdet er gennemført som aftalt og efter lovens forskrifter og formål.

Side 2 af 2