Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2031113_0001.png
15. marts 2019
J.nr. 2019 - 1769
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 280 af 20. februar 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Julie Lungholt
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 280: Spm. om, hvor meget gæld i kroner og øre, der er blevet inddrevet og/eller forventes inddrevet gældsposterne, til skatteministeren
2031113_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvor mange årsværk det kræver, og hvor store de admini-
strative omkostninger er ved ikke at afskrive gældsposter, der i ”Aftale om styrkelse af
den offentlige gældsinddrivelse” fra juni 2017 beskrives som gældsposter, der i særlig
grad
kan støde retsfølelsen (f.eks. politibøder, sagsomkostninger og skattebøder). I forlængelse
heraf bedes ministeren redegøre for, hvor meget gæld i kroner og øre, der er blevet ind-
drevet og/eller forventes inddrevet gældsposterne. Begge opgørelser bedes foretaget for
hver af de enkelte gældsposttyper.
Svar
Jeg kan oplyse, at der i den ekstraordinære afskrivning er friholdt ca. 55.000 gældsposter,
som opfylder afskrivningskriterierne, men hvor en afskrivning ville kunne støde retsfølel-
sen. Det drejer sig primært om gældsposter på politiets område, herunder bøder og sags-
omkostninger. Det betyder, at gældsposterne skal gennemgås manuelt for retskraft sam-
men med de øvrige ca. 2,2 mio. gældsposter, der blev friholdt fra den ekstraordinære af-
skrivning.
Den manuelle retskraftvurdering af de 55.000 gældsposter kræver isoleret set ca. 55 års-
værk i et år, svarende til en udgift på i størrelsesordenen 35 mio. kr. Retskraftvurderingen
af de i alt ca. 2,2 mio. friholdte gældsposter er påbegyndt, og i det omfang og i takt med,
at de konstateres retskraftige og inddrivelsesparate, vil der blive iværksat inddrivelse, hvor
det er muligt under hensyntagen til skyldnernes betalingsevne. Det er derfor ikke muligt
at give et skøn for, hvor stor en andel målt i antal eller kroner, der kan forventes inddre-
vet over tid.
Side 2 af 2