Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2029224_0001.png
13. marts 2019
J.nr. 2019 - 2099
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 274 af 15. februar 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mette Reissmann (S).
Karsten Lauritzen
/ Julie Lungholt
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 274: MFU spm. om, hvilke (antal og navne) både nationale og internationale inkassobureauer Skatteforvaltningen har henvendt sig til for at få hjælp til at inddrive SU-gæld overfor udenlandske studerende, til skatteministeren
2029224_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilke (antal og navne) både nationale og internationale inkassobu-
reauer Skatteforvaltningen har henvendt sig til for at få hjælp til at inddrive SU-gæld over-
for udenlandske studerende? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse formuleringen af
henvendelsen til inkassobureauerne, og deres konkrete. Kopi af henholdsvis henvendelse
og svar bedes oversendt.
Svar
Jeg kan oplyse om, at der ad flere omgange har været dialog med markedet i form af
Dansk InkassoBrancheforening, hvor jeg bl.a. selv har afholdt et møde med formanden
tilbage i april 2018, hvor jeg orienterede om, at der ville blive udsendt en annoncering af
opgaven i 2018. Der har ikke været dialog mellem Skatteforvaltningen og enkelte inkasso-
firmaer, som du spørger til.
Det skyldes, at Gældsstyrelsen som offentlig myndighed er forpligtet til at anvende ud-
budsloven, der implementerer EU’s udbudsdirektiv,
når de vil købe en tjenesteydelse som
fx inkassoopgaver. Det betyder, at det ikke er muligt at henvende sig direkte til enkelte
private aktører for at indgå en aftale om at få bistand til at inddrive SU-gæld fra udenland-
ske studerende. Indgåelse af en aftale kan kun ske ved gennemførelse af en udbudsproce-
dure, fx en annoncering og dermed ikke via direkte henvendelse til inkassobureauer.
Gældsstyrelsens første udbudsannoncering i juni 2018 medførte ikke nogle bud på opga-
ven fra private aktører.
Derfor tog Gældsstyrelsen ifm. med den anden udbudsannoncering i efteråret 2018 ufor-
mel kontakt til Dansk InkassoBrancheforening. Her blev brancheforeningen opfordret til
at gøre deres medlemmer opmærksomme på udbuddet. En enkelt dansk virksomhed bød
ind på opgaven ifm. den anden udbudsannoncering. Desværre viste det sig, at virksomhe-
den trods efterfølgende dialog med Gældsstyrelsen ikke kunne leve op til de krav, der var
stillet i annonceringen, herunder fx håndtering af persondata. På den baggrund måtte
Gældsstyrelsen afvise tilbuddet fra virksomheden.
Som opfølgning på ovenstående forløb fremsendte jeg i januar et brev til den nu tidligere
formand for brancheforeningen, hvori brancheforeningen opfordredes til at bakke aktivt
op om at fremme kendskabet til opgaven, når der i 1. halvår 2019 udsendes EU-udbud på
opgaven. Skatteforvaltningen vil som led i forberedelsen af det kommende EU-udbud til-
svarende informere markedet nationalt og internationalt for at tiltrække flere interesserede
aktører.
Side 2 af 2