Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2029213_0001.png
13. marts 2019
J.nr. 2019 - 1571
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 272 af 15. februar 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Per Hvas
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om at redegøre for reglerne, når et andet land tilbyder den danske skatteforvaltning oplysninger, som kan have relevans for borgere eller virksomheders skatteafregning i Danmark, til skatteministeren
2029213_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for reglerne, når et andet land tilbyder den danske skattefor-
valtning oplysninger, som kan have relevans for borgere eller virksomheders skatteafreg-
ning i Danmark, herunder om der er forskel på reglerne, når et andet land tilbyder skatte-
oplysninger til Skatteforvaltningen fremfor, at Skatteforvaltningen aktivt anmoder om op-
lysningerne.
Svar
Regler om udveksling af oplysninger findes i dobbeltbeskatningsoverenskomster,
OECD’s og Europarådets multilaterale konvention om administrativ bistand i skattesa-
ger, Rådets direktiv 2011/16 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, den
fælles nordiske bistandsoverenskomst og i skatteinformationsaftaler (de såkaldte
TIEA’er).
De
TIEA’er, Danmark har indgået med en række lande,
indeholder dog ikke regler om
spontan udveksling af oplysninger. De omhandler alene udveksling af oplysninger efter
anmodning.
De forskellige retsgrundlag er ikke udformet identisk, men det grundlæggende princip er,
at der såvel ved udveksling efter anmodning som ved spontan udveksling skal udveksles
oplysninger, som kan forudses at være relevante for skattemyndighederne i det andet
land. Dette begreb anvendes således i både OECD’s modeloverenskomst,
den multilate-
rale konvention og direktivet. I princippet er det således den samme vurdering, der skal
foretages såvel ved udveksling efter anmodning som ved spontan udveksling, nemlig om
oplysningen er forudsigelig relevant for det andet lands skattemyndigheder.
I praksis kan der dog opstå forskelle. Fx er det ved udveksling efter anmodning den an-
modende myndighed, der
–
uden at være i besiddelse af oplysningerne
–
skal påvise, at de
oplysninger, der ønskes, er forudsigeligt relevante. Ved spontan udveksling er det afsen-
dende lands skattemyndigheder, der er i besiddelse af oplysningerne og på grundlag heraf
tager initiativ til udvekslingen.
Kravet om forudsigelig relevans sikrer både, at der kun kan anmodes om relevante oplys-
ninger, og at skattemyndighederne alene modtager data om personer og virksomheder,
der tilsvarende kan forventes at være relevante for myndigheden. Det er efter min opfat-
telse et godt og fornuftigt princip.
Side 2 af 2