SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 269: MFU spm. om problemstillingen vedrørende den manglende evne til at opkræve gæld opstået ved for meget udbetalt SU og udbetaling af SU-lån, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

12. marts 2019

J.nr. 2019 - 1578

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 269 af 13. februar 2019 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Mette Reissmann (S).

Karsten Lauritzen

/ Julie Lungholt

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 269: MFU spm. om problemstillingen vedrørende den manglende evne til at opkræve gæld opstået ved for meget udbetalt SU og udbetaling af SU-lån, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes i anonymiseret form redegøre for 10 eksempler, som er repræsentative

for problemstillingen vedrørende den manglende evne til at opkræve gæld opstået ved for

meget udbetalt SU og udbetaling af SU-lån. Der ønskes en beskrivelse af de enkelte hæn-

delsesforløb fra etablering af gælden til, at den konkrete individuelle inddrivelse ikke kan

ske, herunder beskrivelse af manglende og/eller fejlagtige registreringer i systemerne.

Endvidere ønskes specifikke årsagsforklaringer på, hvorfor gælden ikke kan inddrives i

hvert enkelt tilfælde, herunder om der er mangler i data-grundlaget, og om og i så tilfælde

hvilke love/bekendtgørelser der evt. umuliggør opkrævningen. Endeligt ønskes der for

hver af eksemplerne et estimat over den samlede gæld, hvor tilsvarende problemstilling

gør sig gældende. Der henvises til artiklen ”Rigsrevisionen advarer om nye alvorlige fejl

ved gældsinddrivelsen: »Det er uhyggelig læsning«

”

bragt i Berlingske den 12. februar

2019.

Svar

Jeg kan indledningsvist oplyse, at det er Gældsstyrelsens vurdering, at der ikke meningsfuldt

kan opstilles 10 repræsentative eksempler på inddrivelsesforløb hos skyldnere med SU-

gæld.

Jeg vil i stedet belyse de forskellige forhold, der skal tages hensyn til i et samlet inddrivel-

sesforløb, og herved søges spørgsmålet besvaret ved en beskrivelse af de procestrin og

inddrivelsesmuligheder, der gælder for inddrivelsen hos skyldnere bosiddende i hhv. Dan-

mark og i udlandet.

En første grundlæggende forudsætning for iværksættelse af inddrivelsesskridt er, at gælds-

posten er lovlig at inddrive på, herunder at den ikke er forældet og har den fornødne data-

kvalitet, således at gældsposten er inddrivelsesparat. Ca. 25 pct. af SU-gælden under inddri-

velse opfylder aktuelt ikke betingelserne for at være inddrivelsesparate. En anden grund-

læggende forudsætning er, at skyldneren aktuelt har betalingsevne, hvilket ofte ikke er til-

fældet.

En typisk proces for inddrivelse af SU-gæld hos skyldnere

bosat i Danmark

er kendetegnet

ved nedenstående nationale inddrivelsesværktøjer:

1. Udsendelse af rykkerbreve

2. Modregning, fx i overskydende skat

3. Indgåelse af en betalingsaftale med skyldner

4. Lønindeholdelse i skyldnerens A-indkomst ved forhøjelse af trækprocenten

5. Udlæg i bankindeståender eller aktiver med henblik på tvangssalg.

Som følge af suspenderingen af den automatiserede inddrivelse i efteråret 2015 i det tidli-

gere inddrivelsessystem, EFI, har Gældsstyrelsen behandlet sagerne manuelt. I dag er alle

de nævnte inddrivelsesværktøjer til rådighed for inddrivelse af SU-gæld for skyldnere bosat

i Danmark, bortset fra lønindeholdelse.

Side 2 af 3

Hvis en person med SU-gæld er

bosiddende i udlandet,

er der færre muligheder for inddrivelse.

De danske myndigheder kan sende et rykkerbrev eller tage kontakt til skyldneren med hen-

blik på at opnå en frivillig betalingsaftale. Derudover kan Gældsstyrelsen, såfremt skyldne-

ren har overskydende dansk skat, indestående på danske bankkonti eller lignende, gøre ud-

læg heri.

For at styrke mulighederne for at inddrive gæld i udlandet har regeringen i sin 7-punkts-

plan for styrkelse af inddrivelsen af SU-gæld gennemført et initiativ, der gør det lovpligtigt

at oplyse Gældsstyrelsen, hvis man har gæld til det offentlige under inddrivelse og fraflyt-

ter Danmark.

De begrænsede inddrivelsesmuligheder hænger også sammen med, at der ikke er indgået

internationale aftale om gensidig myndighedsbistand, som omfatter bistand til inddrivelse

af SU-gæld. Netop derfor har flere initiativer i regeringens 7-punktsplan fokus på det in-

ternationale område i regeringens 7-punktsplan.

Regeringen arbejder for en langsigtet målsætning om at få etableret et nyt EU-redskab,

som forpligter medlemsstaterne til at bistå hinanden administrativt med at inddrive stu-

diegæld, f.eks. på linje med de EU-regler, der gælder for inddrivelse af skattekrav.

Regeringen arbejder også på at indgå en bilaterale aftal om gensidig bistand med de nordi-

ske lande. Der er blandt de nordiske lande enighed om, at der er behov for en fælles af-

tale. En endelig model for en fælles aftale er dog endnu ikke på plads, idet der afventes et

udspil fra norsk side. Drøftelserne kan forhåbentligt fortsættes her i løbet af foråret.

Regeringen har desuden haft bilaterale drøftelser i forhold til indgåelse af aftaler om ind-

drivelse af offentlige gældsfordringer med Tyskland, Polen og Storbritannien. Tyskland

har for nu afvist at indgå en bilateral aftale, og det har endnu ikke være muligt at få for-

handlingerne med Polen startet op som håbet. Forhandlingerne med Storbritannien af-

venter en britisk stillingtagen og må formentlig afvente en afklaring af Storbritanniens

fremtidige relationer med EU.

Afslutningsvist vil jeg fremhæve, at Gældsstyrelsen er i gang med at afprøve muligheden

for tvangsinddrivelse af SU-gæld via Bruxelles I-forordningen til inddrivelse af SU-lån i

udlandet, hvor de første prøvesager allerede er indbragt for byretten. Gældsstyrelsen ar-

bejder også på at lave et EU-udbud, hvor private aktører kan bistå med inddrivelsen af

SU-gæld. Der er dermed tale om et område, der har stor fokus fra regeringens side.

Side 3 af 3