SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 260: Spm. om angivelse af provenutabet for statskassen, hvis iværksætterskattens nuværende ejerskabsgrænse på 10 pct. nedsættes til hhv. 8 pct., 5 pct. eller 2 pct., til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

5. marts 2019

J.nr. 2019 - 1451

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 260 af 8. februar 2019 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).

Karsten Lauritzen

/ Merete Godvin Jensen

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 260: Spm. om angivelse af provenutabet for statskassen, hvis iværksætterskattens nuværende ejerskabsgrænse på 10 pct. nedsættes til hhv. 8 pct., 5 pct. eller 2 pct., til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren angive provenutabet for statskassen, hvis iværksætterskattens nuværende

ejerskabsgrænse på 10 pct., jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C nedsættes til henholds-

vis 8 pct., 5 pct. eller 2 pct. (uden at beskatningsprocenten på 15,4 pct. ændres)?

Svar

Når et selskab ejer 10 pct. eller derover af et andet selskab, anses sidstnævnte for at være

et datterselskab af førstnævnte. Udbytter er da skattefri, og det samme er kursgevinster

ved afståelse af aktierne. Det sker for at undgå kædebeskatning, således at indkomsten in-

denfor en koncern kun beskattes én gang

–

uafhængig af ejerskabsstrukturen.

Udbytter fra selskabsaktionærers porteføljeaktier

–

det vil sige hvor selskabets ejerandel er

mindre end 10 pct.

–

er derimod delvist skattepligtige, da 70 pct. af udbytterne skal med-

regnes i selskabets indkomstopgørelse, svarende til en effektiv beskatning på 15,4 pct.

En reduktion af ejerskabsgrænsen fra 10 pct. vil således betyde, at skatten reduceres fra

15,4 pct. til 0 pct. på udbytter fra aktier, der efter den nye ejerskabsgrænse klassificeres

som datterselskabsaktier frem for porteføljeaktier.

Skatteministeriet har ikke tilgængelige oplysninger om, hvor store ejerandele danske sel-

skaber har i de unoterede selskaber, de har investeret i. Hvis det beregningsteknisk lægges

til grund, at ejerandelene fordeler sig proportionalt mellem 0 og 10 pct., skønnes det med

betydelig usikkerhed at en nedsættelse af ejerskabsgrænsen fra 10 til 2 pct. vil medføre et

mindreprovenu på i størrelsesordenen 250 mio. kr. om året efter tilbageløb og adfærd,

jf.

tabel 1.

Tabel 1. Provenuvirkning ved en reduceret ejerskabsgrænse for selskabers unoterede porteføljeak-

tier

Ejerskabsgrænse

Mio. kr. (2019 - niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

8 pct.

-50

4 pct.

-250

-150

2 pct.

-350

-250

Anm.: Der er taget udgangspunkt i oplysninger om danske selskabers udbytter fra unoterede danske porteføljeaktier, hvor-

efter det lægges til grund, at der vil være en tilsvarende provenuvirkning fra nedsættelsen af den danske skat på udbytter til

udenlandske investorer. Det samlede provenu forudsættes dernæst ligeligt fordelt på porteføljeaktier med en ejerandel fra 0

–

10 pct.

Kilde: Skatteministeriet.

En nedsættelse af ejerskabsgrænsen vil have en række afledte adfærdsbetingede virknin-

ger, som ikke umiddelbart lader sig kvantificere nærmere.

Det er vurderingen, at en nedsættelse af ejerskabsgrænsen vil have en tilsvarende virkning

som en reduktion af den effektive skattesats, som samlet set vurderes at have negative ad-

færdsmæssige konsekvenser,

jf. svaret på SAU alm. del spørgsmål 259.

Side 2 af 3

Det skyldes bl.a., at en nedsættelse af ejerskabsgrænsen vil øge tilskyndelsen til at afnotere

danske aktier, ligesom det potentielt kan afholde nye selskaber fra at notere deres aktier

på børsen. Det indebærer dermed en risiko for, at provenuet fra beskatningen af afkast

fra noterede aktier udhules.

Side 3 af 3