Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
Spørgsmål
Ministeren bedes vurdere, hvorvidt personer som Peter Thielst Jessen reelt vil blive kom-
penseret, hvis den automatiske tilbagebetalingsordning fra boligskatteaftalen forlænges til
også at omfatte årene 2018-2021. Der henvises til SAU alm. del
–
bilag 7.
Svar
Som det ligeledes fremgår af mit svar på SAU alm. del
–
spm. 562 af 24. oktober 2018,
vedrører den problemstilling, som Peter Thielst Jessen har forelagt udvalget ved fore-
træde den 8. oktober 2018, at grundværdien i salgsopstillingen for hans ejendom
–
baseret
på en vejledende udtalelse indhentet fra Skatteforvaltningen
–
var sat meget lav i forhold
til den grundværdi, som senere blev ansat ved vurdering af ejendommen i 2017, jf. SAU
alm. del
–
bilag 279 og bilag 7.
Det har ifølge Peter Thielst Jessen resulteret i, at der skal betales 63.755 kr. mere i ejen-
domsskat om året end forventet. Han henviser desuden til, at grundværdierne for andre
sammenlignelige ejendomme er langt lavere, at vurderingerne ikke tager højde for mo-
derne bebyggelse, samt at han og andre i samme situation er efterladt i ingenmandsland,
indtil den nye boligbeskatning træder i kraft i 2021. Han foreslår på denne baggrund, at
tilbagebetalingsordningen forlænges indtil 2021.
Som led i forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem fra november 2017 (regeringen
(V), DF, LA, K, S og RV) er det aftalt at indføre en tilbagebetalingsordning.
Tilbagebetalingsordningen skal sikre, at boligejerne kompenseres, hvis de har betalt ejen-
domsskatter af en for høj vurdering fra 2011 og frem til, at de nye ejendomsvurderinger
udgør beskatningsgrundlag.
Dette sker ved, at den første, nye vurdering tilbageskrives til 2011 og tilsvarende for de
mellemliggende år. Derefter sammenlignes den boligskat, de nye, tilbageskrevne vurderin-
ger ville have givet anledning til, med den boligskat, der faktisk er blevet betalt i perioden.
Såfremt der på den baggrund er betalt for meget, tilbagebetales dette beløb automatisk til
den eller de personer, der ejer eller har ejet ejendommen på de(t) tidspunkt(er), hvor der
er grundlag for tilbagebetaling, medmindre vurderingerne påklages.
Vurderingen af, hvorvidt en tidligere vurdering har været for høj, tager som nævnt ud-
gangspunkt i en tilbageskrivning af den kommende, nye vurdering. Hvis tilbagebetalings-
ordningen i boligforliget skulle videreføres til efter, at de nye vurderinger er offentliggjort,
tilsiger ordningen, at de nye vurdering sammenlignes med sig selv. Derfor vil tilbagebeta-
lingsordningen i boligforliget pr. konstruktion ikke kunne give anledning til tilbagebeta-
ling af boligskat, efter at de nye vurderinger er offentliggjort.
Det skal imidlertid understreges, at Peter Thielst Jessen
–
som øvrige boligejere
–
vil blive
omfattet af tilbagebetalingsordningen, hvis det ved udsendelse af de nye vurderinger viser
sig, at han har betalt boligskat af en for høj vurdering fra tidspunktet for indflytning og
frem til de nye ejendomsvurderinger udgør beskatningsgrundlag.
Side 2 af 2