SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om angivelse af provenutabet for statskassen, hvis iværksætterskatten på udbytter reduceres fra de nuværende 15,4 pct. til hhv. 12 pct., 8 pct. eller 4 pct., til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

5. marts 2019

J.nr. 2019 - 1451

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 259 af 8. februar 2019 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).

Karsten Lauritzen

/ Merete Godvin Jensen

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om angivelse af provenutabet for statskassen, hvis iværksætterskatten på udbytter reduceres fra de nuværende 15,4 pct. til hhv. 12 pct., 8 pct. eller 4 pct., til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren angive provenutabet for statskassen, hvis iværksætterskatten på udbytter

(selskabers skattepligt på udbytte af unoterede porteføljeaktier) reduceres fra de nuvæ-

rende 15,4 pct. til henholdsvis 12 pct., 8 pct. eller 4 pct.?

Svar

Udbytter fra selskabers porteføljeaktier

–

det vil sige hvor selskabets ejerandel er mindre

end 10 pct.

–

er delvist skattepligtige, da 70 pct. af udbytterne skal medregnes i selskabets

indkomstopgørelse svarende til en effektiv beskatning på 15,4 pct.

Det bemærkes, at en nedsættelse af udbytteskatten på selskabers unoterede porteføljeak-

tier også vil skulle omfatte den danske kildeskat på udbytter til udenlandske selskaber af

hensyn til EU-rettens regler om kapitalens frie bevægelighed. Det gælder uanset hvor

disse selskaber er hjemmehørende, og omfatter således også selskaber i tredjelande, for-

udsat at der er indgået en aftale om udveksling af oplysninger. En reduktion i beskatnin-

gen kan derfor også begunstige porteføljeinvestorer i skattelylande, der formelt investerer

via gennemstrømningsselskaber i andre EU-lande, men hvor udbyttebetalingerne reelt

modtages i skattely.

Såfremt den effektive beskatning reduceres fra 15,4 pct. til 4 pct., da skønnes det med be-

tydelig usikkerhed at medføre et mindreprovenu på i størrelsesordenen 200 mio. kr. om

året efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Provenuvirkning ved forskellige skattesatser på udbytter fra selskabers unoterede porteføl-

jeaktier

Mio. kr. (2019 - niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

12 pct.

-100

-50

8 pct.

-200

-100

4 pct.

-250

-200

Anm.: Der er taget udgangspunkt i oplysninger om danske selskabers udbytter fra unoterede danske porteføljeaktier, hvor-

efter det lægges til grund, at der vil være en tilsvarende provenuvirkning fra nedsættelsen af den danske skat på udbytter til

udenlandske investorer.

Kilde: Skatteministeriet.

En reduktion af udbyttebeskatningen vil ikke nødvendigvis lempe den samlede beskat-

ning af de udenlandske investorer, men blot øge den andel af skatten som tilfalder udlan-

det, idet udenlandske stater i mindre grad vil skulle lempe for dansk skat. En del af det

danske mindreprovenu vil derfor have karakter af en overførsel fra den danske statskasse

til udenlandske statskasser, hvilket reducerer den danske nationalindkomst. På den bag-

grund vurderes en nedsættelse af udbyttekildeskatten for de udenlandske selskaber ikke at

påvirke investeringsomfanget i danske selskaber, såfremt disse selskaber ellers er skatte-

pligtige af udbytterne i deres hjemlande.

Side 2 af 3

En lempelse af udbyttebeskatningen af selskabsaktionærers unoterede porteføljeaktier vil

gøre det mindre attraktivt at børsnotere aktier i Danmark og øge incitamentet til afnote-

ring (evt. blot af en delmængde af de samlede aktier i selskabet). En yderligere skattemæs-

sig begunstigelse af investeringer i unoterede aktier kan dermed indebære en risiko for, at

provenuet fra beskatningen af afkast fra noterede aktier udhules.

Lempelsen vil endvidere forvride selskabernes porteføljebeslutning, så de i højere grad in-

vesterer i unoterede aktier på bekostning af noterede selskaber, som har valgt at udbyde

deres aktier til den brede offentlighed ved en børsnotering.

Mindreprovenuet kan blive markant større end angivet i tabel 1, i det omfang den øgede

forskelsbehandling mellem beskatningen af noterede og unoterede aktier medfører en ud-

huling af provenuet fra noterede aktier. Herudover kan der forekomme et mindreprovenu

som følge at, at nogle personer vil vælge at investere via et selskab med henblik på at

opnå en skatteudskydelse.

Samlet set vurderes det på den baggrund, at adfærdsvirkningen vil være negativ, om end

den ikke umiddelbart lader sig kvantificere nærmere, og derfor heller ikke er indregnet

ovenfor.

Side 3 af 3