Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2026598_0001.png
7. marts 2019
J.nr. 2019 - 1373
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 256 af 7. februar 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra René Christensen (DF).
Karsten Lauritzen
/ Julie Lungholt
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm., om skattemyndighederne har gennemført kontrolaktioner for at afgøre, om de angivne værdier på forsendelser er korrekte, eller om der snydes med dem, til skatteministeren
2026598_0002.png
Spørgsmål
Ifølge Politiken den 3. februar 2018 modtog Post Nord 10 mio. forsendelser fra Kina i
2017, hvoraf halvdelen, altså 5 mio. forsendelser, havde en angivet værdi på under 80 kr.
Har skattemyndighederne gennemført nogen kontrolaktioner for at afgøre, om de an-
givne værdier er korrekte eller om der snydes med dem? Og hvis ja, hvad var resultatet af
kontrollen/kontrollerne?
Svar
I løbet af 2018 har Toldstyrelsen gennemført fire kontrolaktioner i Internationalt Post-
center ved Københavns Lufthavn målrettet privat indførte post- og pakkeforsendelser fra
Kina. Formålet med kontrolaktionerne har været at opnå et bedre grundlag for at vurdere
omfanget af udfordringer med korrekt afregning af moms, afgifter og told samt indførsel
af illegale varer i private post- og pakkeforsendelser fra Kina.
Under de fire aktioner blev der i alt åbnet og kontrolleret ca. 6.100 forsendelser i tilfældigt
udvalgte stikprøver, dvs. uden brug af Toldstyrelsens indikatorer for risikobaseret udvæl-
gelse (erfaringer, efterretninger, scannere eller hunde mv.). Resultaterne viser overordnet,
at 72,5 pct. af de kontrollerede forsendelser var uden fejl.
De fejlbehæftede forsendelser fordeler sig både på legale og illegale varer,
jf. tabel 1.
Af de
samlede fejlbehæftede kontrollerede forsendelser vedrørte 78,8 pct. fejl på legale varer,
mens 21,2 pct. vedrørte fejl på illegale varer.
Tabel 1. Oversigt over fejl fordelt på legale og illegale varer i kontrollerede forsendelser
Fejtype
Legale varer
-
-
Heraf fejlangivet værdi
Heraf fejlangivet som gave
Antal fejl
1.326
687
639
356
33
233
90
1.682
Andel i pct. af fejl
78,8
-
-
21,2
-
-
-
100
Illegale varer
-
-
-
I alt
Heraf miljøfejl
Heraf varemærkefejl
Heraf våbenfejl
Anm.: Toldstyrelsen vurderer, at fejlprocenterne kan være overestimerede ift. den normale trafik af postforsendelser. Det
bemærkes, at en forkert angivet værdi ikke har nogen finansiel betydning (moms og told), hvis den reelle værdi er under 80
kr.
Kilde: Toldstyrelsen.
De første tre kontrolaktioner resulterede i en manglende afregning af moms for samlet ca.
21.000 kr. En endelig opgørelse for fjerde kontrolaktion udestår. Det bemærkes, at der i
tallet er udeladt enkelte forsendelser med høj værdi, der afviger væsentligt fra en typisk
forsendelse fra Kina, og som ellers ville trække beløbet uforholdsmæssigt op. Der blev
kun konstateret få tilfælde af manglende korrekt toldafregning, svarende til en samlet
manglende afregning af told for ca. 2.600 kr.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm., om skattemyndighederne har gennemført kontrolaktioner for at afgøre, om de angivne værdier på forsendelser er korrekte, eller om der snydes med dem, til skatteministeren
2026598_0003.png
Generelt viser resultaterne, at langt størstedelen af de kontrollerede forsendelsers indhold
var angivet med en lav værdi, dvs. under 80 kr., og at forsendelserne derfor som udgangs-
punkt ikke var momspligtige. Eksempelvis var ca. 87 pct. af de kontrollerede forsendelser
på fjerde kontrolaktion, hvor der var særligt fokus på de mindre forsendelser, angivet med
en værdi under 80 kr. Størstedelen af de kontrollerede forsendelser angivet med en værdi
under 80 kr. var ikke fejlbehæftede, da blot 1,8 pct. af de kontrollerede forsendelser med
angivet værdi under 80 kr. havde en højere reel værdi end 80 kr.
En fejltype, der fyldte meget i stikprøven for alle fire aktioner, vedrørte forsendelser angi-
vet som gaver. En gaveforsendelse er fritaget for importmomsbetaling op til en værdi på
360 kr. Ud af de kontrollerede forsendelser var 10,4 pct. fejlangivet som gaver. Det gjaldt
imidlertid for ca. 87 pct. af de kontrollerede forsendelser, der fejlagtigt var angivet som
gaver, at de havde en værdi under 80 kr. og dermed under momsbagatelgrænsen.
Side 3 af 3