Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2026557_0001.png
7. marts 2019
J.nr. 2019 - 1643
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 253 af 7. februar 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra René Christensen (DF).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 253: Spm. om, hvornår det nye system forventes at træde i kraft. til skatteministeren
2026557_0002.png
Spørgsmål
EU-landene skal ifølge planen fjerne momsbagatelgrænsen på 80 kr. fra 2021, men det
forlyder nu, at dette tidspunkt muligvis forsinkes. Hvornår forventer ministeren, det nye
system vil træde i kraft?
Svar
De nye regler for grænseoverskridende e-handel på momsområdet, som bl.a. indebærer,
at bagatelgrænsen på 80 kr. for importmoms afskaffes, træder i kraft den 1. januar 2021.
Ikrafttrædelsestidspunktet er sammenfaldende med det nuværende ikrafttrædelsestids-
punkt for implementeringen af en række nye importprocesser
(”det
nationale importsy-
stem”), der følger af EU-Toldkodeksen (EUTK).
Det sammenfaldende ikrafttrædelsestidspunkt skyldes, at den såkaldte One Stop Shop-
ordning
1
(OSS) med de nye momsregler vil blive udvidet, så bl.a. tredjelandsvirksomheder
kan angive og betale moms af deres salg til forbrugere i EU-lande gennem shoppen frem
for, at der skal afregnes importmoms, når varen fysisk ankommer til modtagerlandet i
EU. De nationale toldsystemer skal derfor kunne identificere de forsendelser, hvor mom-
sen allerede er betalt gennem OSS, og de to systemer skal kunne udveksle oplysninger
bl.a. af kontrolhensyn.
I skrivende stund forhandles der i EU-regi om forlængelse af fristen for idriftsættelse af
det nye nationale importsystem til udgangen af 2022. Uanset om fristen for det nye natio-
nale importsystem forlænges, vil OSS-systemet blive igangsat til 1. januar 2021.
2
Det bety-
der, at de nye regler for grænseoverskridende e-handel på momsområdet i en overgangs-
periode skal implementeres i det eksisterende importsystem, som skal arbejde sammen
med OSS-systemet.
Jeg vil gerne understrege, at jeg synes, at de nye regler for e-handel på momsområdet er
vigtige, da de bl.a. bidrager til at ligestille danske og europæiske virksomheders konkur-
rencevilkår med tredjelandsvirksomheder. Derfor har ændringerne af de underliggende it-
systemer og forretningsprocesser også høj prioritet. Det forventes derfor fortsat, at OSS-
systemet er klar til tiden.
1
One stop shop er en it-løsning, hvorigennem virksomheder kan angive og betale momsen i ét land af visse salg til forbru-
gere i forskellige EU-lande.
Virksomheder vil kunne registrere sig i systemet fra 1. oktober 2020.
2
Side 2 af 2