Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Skatteudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
28. februar 2019
2019-1211
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Skatteudvalget har i brev af 7. februar 2019 stillet mig følgende spørgsmål (SAU
alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
René Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 251:
Hvor meget vil det koste Post Danmark at indføre et system, der gør det muligt
for udenlandske netbutikker og platforme at betale moms frivilligt for pakker
med en angivet værdi på over 80 kr.? Og vil det kunne svare sig for Post Dan-
mark, når det ikke skal gælde alle pakker?
Svar:
Post Danmark A/S er blevet bedt om at bidrage til besvarelsen. Virksomheden
har oplyst følgende, som jeg skal henholde mig til:
”Post
Danmark har ikke på nuværende tidspunkt beregnet omkostningerne til
at udvikle et system, der kan håndtere de forsendelser, der skal betales moms
af med en frivillig ordning.
I den forbindelse skal det understreges, at der vil være tale om udvikling af
løsning, der skal kunne integreres hos alle internethandlere, som er interesse-
rede i at ville benytte den pågældende løsning, og som vil kræve en del forar-
bejde forud for en eventuel implementering.
Ifølge dialog med Wish og andre spillere på markedet vil det være interessant
for dem at få tilbudt en løsning, der omfatter forsendelser med en værdi over
80 kr. Dermed vil en sådan løsning også være interessant for Post Danmark.
Vi har været i kontakt med vore svenske kolleger, og foreløbige afklaringer vi-
ser, at det vil i et vist omfang være muligt at anvende dele af det svenske system
med en række tilpasninger i Danmark. Omkostningerne til udvikling af en så-
dan løsning er dog ikke beregnet på nuværende tidspunkt.”
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen