Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2026603_0001.png
7. marts 2019
J.nr. 2019 - 1370
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 249 af 7. februar 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra René Christensen (DF).
Karsten Lauritzen
/ Julie Lungholt
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 249: Spm. om, hvor mange af de pakker, der er sendt fra Kina, som havde en angivet værdi på under 80 kr., til skatteministeren
2026603_0002.png
Spørgsmål
Ifølge DRs hjemmeside den 4. december 2018 er antallet af pakker sendt fra Kina tredob-
let på 3 år og forventes at lande på knap 16 mio. Kan ministeren oplyse, hvor mange af
dem der havde en angivet værdi på under 80 kr.?
Svar
Oplysningerne i DR-artiklen fra den 4. december 2018 vedrørende stigningen i de privat
indførte post- og pakkeforsendelser fra Kina, som spørger henviser til, er et skøn opgjort
af PostNord.
Toldstyrelsen har ikke data for det samlede antal privat indførte forsendelser til Danmark.
Et estimat herfor ville derfor bero på en manuel optælling. Med implementeringen af EU-
Toldkodeksen bliver det et krav, at der kommer digitale angivelser på private post- og
pakkeforsendelser, og Toldstyrelsen vil derfor, når det nye nationale importsystem er
idriftsat, have data på alle private forsendelser.
Det kan oplyses, at Toldstyrelsen i løbet af 2018 ekstraordinært gennemførte fire kontrol-
aktioner i Internationalt Postcenter ved Københavns lufthavn målrettet privat indførte
post- og pakkeforsendelser fra Kina mhp. at få mere data på forsendelser herfra, herun-
der afdække omfanget af finansielle fejl på legale varer (dvs. forkert afregning af moms,
told og afgifter) og indførsel af illegale varer (fx kopivarer, miljøskadelige varer og våben).
Under de fire aktioner blev der i alt åbnet og kontrolleret ca. 6.100 forsendelser i tilfældigt
udvalgte stikprøver. Resultaterne viser overordnet, at 72,5 pct. af de kontrollerede forsen-
delser var uden fejl.
På den fjerde aktion, hvor der var særligt fokus på de mindre forsendelser, viste resulta-
terne bl.a., at ca. 87 pct. af de kontrollerede forsendelser var angivet med en værdi under
momsbagatelgrænsen på 80 kr. Størstedelen af de kontrollerede forsendelser angivet med
en værdi under 80 kr. var ikke fejlbehæftede, da blot 1,8 pct. af de kontrollerede forsen-
delser med angivet værdi under 80 kr. skønnedes at have en højere reel værdi end 80 kr.
For yderligere oplysninger om resultaterne fra kontrolaktionerne kan jeg henvise til SAU
alm. del
svar på spm. 256 (2018-2019).
Side 2 af 2