Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2021503_0001.png
26. februar 2019
J.nr. 2019 - 1138
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 239 af 29. januar 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om hvilke initiativer der kan tages for, at det kan blive muligt at bede bådejere dokumentere, om de har en tysk eller dansk forsikring, til skatteministeren
2021503_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer der kan tages for, at det kan blive muligt
at bede bådejere dokumentere, om de har en tysk eller dansk forsikring. Der henvises til
artiklen ”Skatteminister igangsætter undersøgelse af fidus på bådforsikringer” i Flensborg
Avis den 26. januar 2019.
Svar
Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at man selvfølgelig skal betale de skatter og afgif-
ter, som man er forpligtet til, og jeg kan derfor kun tage afstand fra situationer, som den
foreliggende, hvor virksomheder markedsfører sig med en forretningsmodel, hvor formå-
let ene og alene er at undgå at betale afgift. Idet virksomheden er beliggende i Tyskland,
har jeg bedt Skattestyrelsen indgå i en dialog med de tyske myndigheder med henblik på
at afdække omfanget af bådforsikringer tegnet i Tyskland med det sigte at omgå afgiftsbe-
talingen i Danmark.
For så vidt angår mulige initiativer med henblik på, at bådejere skal dokumentere, om de
har en tysk eller dansk forsikring, skal jeg bemærke, at det ikke er lovpligtigt at tegne en
kaskoforsikring på sin båd. Hvis der imidlertid er tegnet en kaskoforsikring, skal der beta-
les en afgift på 1 pct. af bådens forsikringssum.
Såfremt forsikringen for en dansk båd er tegnet hos et forsikringsselskab etableret inden
for EØS (EU-landene, Norge, Island og Lichtenstein), er forsikringsselskabet den afgifts-
pligtige og bærer dermed ansvaret for afregning af afgiften. Det betyder, at inden for EØS
skal afgiftskontrollen foretages hos det afgiftspligtige forsikringsselskab.
Det er umiddelbart min opfattelse, at et initiativ om, at bådejere skal dokumentere, om de
har en tysk eller dansk forsikring ikke giver mening, når der er tale om en frivillig forsik-
ring. Bådejere kan således blot oplyse, at de ikke har tegnet en sådan forsikring.
Det samme gælder, hvis man indfører en oplysningspligt for havnene til at indberette,
hvem der har liggeplads i havnen, og hvorvidt bådene i havnen er kaskoforsikrede. Også
her vil bådejeren blot kunne oplyse, at båden ikke er forsikret, ligesom havnene i dag ikke
har oplysninger om, hvem der køber dagsbilletter fra automater på havnen. Hertil bemær-
kes endvidere, at der ikke findes et skibsregister, der omfatter alle forsikrede både. Uden
et sådant skibsregister kan det blive vanskeligt for havnene at foretage indberetninger i til-
fælde, hvor der fx er flere ejere af samme båd, eller hvor en person ejer flere både. Dertil
kommer, at en havns oplysning om, hvem der ejer bådene, ikke giver sikkerhed for, at
bådejeren oplyser korrekt om forsikringsforholdene.
Der er således ikke umiddelbart initiativer, der kan løse den foreliggende situation, bortset
fra samarbejde med de tyske myndigheder, således at skatteforvaltningen kan få de rele-
vante oplysninger med henblik på at opkræve den korrekte afgift.
Kaskoforsikringen på både kan selvfølgelig gøres lovpligtig, og dermed vil det være muligt
at fastsætte regler om oplysningspligt, dokumentation etc. Jeg finder imidlertid, at det vil
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om hvilke initiativer der kan tages for, at det kan blive muligt at bede bådejere dokumentere, om de har en tysk eller dansk forsikring, til skatteministeren
2021503_0003.png
være vidtgående og urimeligt at kræve, at alle bådejere skal tegne en kaskoforsikring, fordi
nogle bådejere prøver at omgå afgiften.
Som nævnt indledningsvist har jeg i stedet bedt Skattestyrelsen indgå i en dialog med de
tyske myndigheder.
Afslutningsvis vil jeg gerne bemærke, at regeringen arbejder for at forenkle, lempe og af-
skaffe afgifter og netop ifm. finansloven for 2019 har sikret, at afgiften på bådes forsik-
ringssum nedsættes fra 1,34 pct. til 1 pct. pr. 1. februar 2019.
Side 3 af 3