Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1965141_0001.png
8. november 2018
J.nr. 2018 - 6871
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 23 af 11. oktober 2018 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Christina Faurby Birck
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om at undersøge mulighederne for, at Skatteudvalget får indsigt i de centrale dokumenter, der knytter sig sagen om svindel med udbytteskat, til skatteministeren
1965141_0002.png
Spørgsmål
Under henvisning til justitsministerens brev til Folketingets Udvalg for Forretningsorde-
nen, jf. SAU alm. del bilag 285 (folketingsåret 2017-18), og Skatteudvalgets brev af 16.
april 2016 til skatteministeren vedrørende indsigt i dokumenter vedrørende udbyttesagen,
bedes ministeren igen undersøge mulighederne for at Skatteudvalget for indsigt i de cen-
trale dokumenter, der knytter sig sagen om svindel med udbytteskat.
Svar
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet har vurderet, at det
hensyn til de følsomme oplysninger, som er nævnt i tillægskommissoriet af 9. april 2018,
ikke længere er til hinder for en udvidelse af de tidsmæssige rammer for undersøgelsen.
Undersøgelseskommissionen om SKATs undersøgelse af sagen om svindel med refusion
af udbytteskat er derfor nu blevet udvidet til også at omfatte perioden fra den 1. juni 2015
og frem til kommissionens nedsættelse. De dokumenter, der efterspørges, indgår således
nu i undersøgelseskommissionens undersøgelse.
Det følger af lov om undersøgelseskommissioner § 31, stk. 1, at der ikke uden samtykke
fra undersøgelseskommissionen må gives aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltnin-
gen i materiale, der indgår i undersøgelsen. Udlevering af materiale til Folketinget er ikke
omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, men de principielle betragtninger om-
kring og hensynene bag høring af undersøgelseskommissionen gør sig tilsvarende gæl-
dende for udlevering af materiale til Folketinget.
Skatteministeriet har derfor iværksat en høring af Undersøgelseskommissionen om SKAT
med henblik på vurdering af, om oplysningerne kan udleveres fortroligt til Folketinget.
Når der foreligger et svar fra undersøgelseskommissionen, vil jeg hurtigst muligt frem-
sende et svar til Skatteudvalget.
Side 2 af 2