Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2012087_0001.png
6. februar 2019
J.nr. 2019 - 1059
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 221 af 16. januar 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mette Hjermind Dencker (DF).
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 221: MFU spm. om en landmands skatteprocent på vedkommendes jord ændrer sig – og eventuelt hvor meget, fra hvilken procent til hvilken – hvis landmanden vælger at udleje sin jord til et solcelleanlæg og derved fremmer den grønne omstilling, til skatteministeren
2012087_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, om en landmands skatteprocent på vedkommendes jord ændrer
sig
og eventuelt hvor meget, fra hvilken procent til hvilken
hvis landmanden vælger at
udleje sin jord til et solcelleanlæg og derved fremmer den grønne omstilling? Kan ministe-
ren i øvrigt oplyse, om det gør en forskel, om landsmanden kun udlejer dele af sin jord og
i så fald maksimalt hvor meget, før skatteprocenten skifter?
Svar
Fastsættelsen af størrelsen på ejendomsskatten (grundskylden) afhænger bl.a. af, om der
er tale om en ejendom, der er vurderet som landbrugsejendom m.v. Grundskyldspromil-
len, der fastsættes af kommunalbestyrelsen, skal ifølge ejendomsskatteloven udgøre
mindst 16 og højst 34 promille, men for ejendomme, som på tidspunktet for den vurde-
ring, der lægges til grund for skatteberegningen, anses for landbrugsejendom m.v., er
grundskyldspromillen 14,8 promillepoint lavere end den almindelige grundskyldpromille.
Dog kan promillen maksimalt udgøre 7,2 promille.
Kategoriseringen af ejendommen vil bero på en samlet bedømmelse af ejendommens for-
hold. Grundlæggende skal der foregå egentlig landbrugsdrift på ejendommen, for at ejen-
dommen ved vurderingen kan kategoriseres som landbrugsejendom. Der skal f.eks. være
tale om jord i omdrift og/eller erhvervsmæssig husdyrproduktion.
Vælger ejeren at udleje sin jord helt eller delvist til solcelleanlæg, vil det således være afgø-
rende, om ejendommen ud fra en samlet bedømmelse af ejendommen fortsat kan katego-
riseres som landbrug. Er det tilfældet, fastsættes grundskylden ud fra den lavere grund-
skyldspromille for landbrugsejendomme på maksimalt 7,2 promille.
Skifter ejendommen kategorisering fra landbrug til erhverv, fastsættes hele grundskylden
ud fra den almindelige grundskyldspromille. Hermed stiger grundskyldspromillen til mel-
lem 16 og 34 promille.
Side 2 af 2