SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 217: Spm. om ministeren vil redegøre for muligheden for at indføre en bruttoejendomsavanceskat uden fradragsmulighed for al ejendomsavance, som ikke er omfattet af parcelhusreglen, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

4. april 2019

J.nr. 2019-1050

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 217 af 14. januar 2019 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Merete Godvin Jensen

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 217: Spm. om ministeren vil redegøre for muligheden for at indføre en bruttoejendomsavanceskat uden fradragsmulighed for al ejendomsavance, som ikke er omfattet af parcelhusreglen, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for muligheden for at indføre en bruttoejendomsavanceskat

uden fradragsmulighed for al ejendomsavance, som ikke er omfattet af parcelhusreglen.

Ministeren bedes herunder redegøre for, hvilket provenu sådan en skat ville forventes at

kunne indbringe, hvis bruttoejendomsavanceskatten eksempelvis blev fastsat til �½, 1, 2

eller 5 pct. Endvidere bedes ministeren redegøre for, hvilke implikationer en sådan skat

vil have for ejendomsmarkedet, herunder hvordan skatten vil ventes at påvirke internatio-

nale investorers lyst til at spekulere i det danske ejendomsmarked.

Svar

Jeg skal indledningsvist beklage det sene svar.

Efter de gældende regler er en ejendomsavance skattepligtig for så vidt angår ejendomme,

der ikke er omfattet af parcelhusreglen. Avancen beskattes i forbindelse med, at en ejen-

dom afstås, og beregnes som forskellen mellem afståelses- og anskaffelsessummen. Der

gives nedslag for ejertid og forbedringsudgifter, der ikke har været skattemæssigt fradrag

for. I denne nettoavance kan fratrækkes tab på andre ejendomme. Avance på fast ejen-

dom ejet af et pensionsinstitut lagerbeskattes. Det vil sige, at årets værdistigning beskattes

løbende.

Avance ved afståelse af en ejerbolig eller et sommerhus, som i ejertiden har været anvendt

privat, beskattes dog ikke, jf. parcelhusreglen.

Ejendomme kan handles indirekte ved, at det (datter)selskab, der ejer ejendommen, over-

drages. Da avancer på datterselskabsaktier og unoterede aktier er skattefrie, vil et ejer-

skifte af ejendommen kunne ske via et salg af aktierne i selskabet, der ikke udløser beskat-

ning. Herved kan avancebeskatningen af ejendommen udskydes i potentielt det uendelige.

I nedenstående beregning lægges det derfor til grund, at bruttoavanceskatten alene omfat-

ter boliger ejet via et A/S, ApS og andre typer selskaber.

Når personligt ejede boliger, der udlejes (evt. via et I/S), sælges, vil avancen blive beskat-

tet i forbindelse med et evt. salg. En bruttoavanceskat vil derfor i disse tilfælde kunne

medføre en dobbeltbeskatning. Det lægges endvidere til grund, at almennyttige boligsel-

skaber og andelsboligforeninger ikke omfattes. Med denne afgrænsning vil bruttoavance-

skatten ifølge oplysninger fra Danmarks Statistik omfatte ca. 200.000 boliger, der med be-

tydelig usikkerhed kan skønnes til en samlet markedsværdi på ca. 800 mia. kr.

Herudover lægges det til grund for besvarelsen, at der ved bruttoejendomsavance uden

fradragsmulighed forstås en beskatning af forskellen mellem afståelses- og anskaffelses-

summen uden mulighed for fradrag for ejertid eller forbedringer eller andre typer af om-

kostninger forbundet med investeringen og uden mulighed for fradrag for tab på andre

ejendomme.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at den gennemsnitlige pris på de omfattede boliger udgør 4 mio. kr.

Side 2 af 4

Det lægges endvidere til grund, at skatten pålægges som en ekstra skat på ejerne af de om-

fattede ejendomme

–

herunder pensionsinstitutter underlagt de særlige beskatningsregler i

pensionsafkastbeskatningsloven (PAL-skat). Endelig lægges det til grund, at bruttoejen-

domsavanceskatten alene pålægges ejendomme, der udlejes til beboelse. Butiksejen-

domme, fabriks- og lagerbygninger, landbrugsejendomme mv. forudsættes friholdt.

Eventuelle yderligere afgrænsninger vil potentielt kunne reducere merprovenuet væsent-

ligt ift. nedenstående. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at en evt. indførelse af en

bruttoejendomsavanceskat vil kræve et grundigt lovforberedende arbejde, hvor det vil

kunne være nødvendigt at justere ovenstående afgrænsninger med deraf følgende konse-

kvenser for provenuet.

Det er desuden Skatteministeriets umiddelbare vurdering, at det vil være forbundet med

væsentlige kontrol- og systemmæssige udfordringer at indføre en beskatning af brutto-

avancen ved afståelse af ejendomme, der er tilstrækkelig robust. Det vurderes vanskeligt

at opstille en realisationsbeskatning af ejendomsavancen, der effektivt kan sikre beskat-

ning ved afståelse af ejendomsselskaber. Det skyldes bl.a., at det vil være vanskeligt for

skattemyndighederne at konstatere, om et udenlandsk ejet datterselskab skifter ejer.

Det er derfor i den nedenstående provenuberegning lagt til grund, at der indføres en lø-

bende (lager)beskatning af værdistigninger og -fald. Det vil dog kræve, at der løbende fo-

retages en skønsmæssig vurdering af prisudviklingen på de omfattede ejendomme. Det

skal understreges, at en model baseret på lagerbeskatning også vil være forbundet med

betydelige administrative udfordringer, ligesom det forventeligt vil kræve et betydeligt sy-

stemmæssigt udviklingsarbejde.

På baggrund af oplysninger i Skatteministeriets systemer skønnes det med betydelig usik-

kerhed, at de samlede ejendomsavancer, der vil blive pålagt en evt. bruttoejendomsavan-

ceskat, vil udgøre ca. 20 mia. kr. årligt

. På dette grundlag vil en bruttoejendomsavance-

skat på �½ pct. medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 100 mio. kr. årligt.

En del af dette merprovenu vil blive opvejet af færre indtægter fra andre skatter og afgif-

ter. Dette tilbageløb antages beregningsteknisk at reducere merprovenuet med ca. 15 pct.

af det umiddelbare merprovenu, således at en bruttoejendomsavanceskat på �½ pct. med-

fører et merprovenu på 90 mio. kr. årligt efter tilbageløb.

Dertil kommer, at en ejendomsavanceskat generelt vil reducere incitamentet til at inve-

stere i det danske ejendomsmarked. Det gælder ikke kun investeringer mhp. udlejning,

men også ift. investeringer i nybyggerier, renovation af ældre ejendomme mv. Det vil

lægge en dæmper på prisstigningerne og dermed de avancer, der udgør beskatningsgrund-

Det skønnes med stor usikkerhed, at den samlede omfattede ejedomsmasse udgør en markedsværdi på ca. 800 mia. kr. i

2019. Desuden lægges det til grund, at de årlige værdistigninger udgør ca. 2,2 pct. årligt.

Side 3 af 4

laget. Dette gælder både ift. udenlandske investorer (fx kapitalfonde) og indenlandske in-

vestorer (fx pensionskasser). Disse adfærdseffekter skønnes beregningsteknisk at reducere

merprovenuet med 10 pct. af det umiddelbare merprovenu.

Samlet set skønnes en bruttoejendomsavanceskat på �½ pct. at medføre et merprovenu på

ca. 80 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, mens en bruttoejendomsavanceskat på 5 pct.

skønnes at medføre et merprovenu på ca. 760 mio. kr. årligt,

jf. tabel 1.

Det skal dog un-

derstreges, at der i vurderingen ikke er taget højde for, at det kan blive vanskeligt at udar-

bejde en robust model, der kan kontrolleres af skattemyndighederne, hvilket potentielt

kan reducere merprovenuet betydeligt. De skønnede provenuvirkninger er således for-

bundet med betydelig usikkerhed.

Tabel 1. Skønnet merprovenu ved at indføre en bruttoejendomsavanceskat

�½ pct.

Umiddelbart merprovenu

Merprovenu efter tilbageløb

Merprovenu efter tilbageløb og adfærd

Kilde: Skatteministeriet

1 pct.

200

170

150

2 pct.

400

340

300

5 pct.

1.000

860

760

100

Det bemærkes, at det er lagt til grund, at de gældende regler for beskatning af ejendoms-

avancer ikke ændres, samt at dækningsafgiftsreglerne ligeledes ikke ændres.

Afslutningsvis vil jeg godt slå fast, at indførelsen af en bruttoejendomsavanceskat er i

strid med regeringens skattestop. Det vil reducere ejendomsinvesteringerne i Danmark og

dermed have en negativ effekt på samfundsøkonomien som helhed. Regeringen finder

derfor ikke, at indførelsen af en bruttoejendomsavanceskat er den rigtige vej at gå.

Side 4 af 4