Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2031133_0001.png
15. marts 2019
J.nr. 2019 - 1283
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 203 af 4. januar 2019 (alm. del). Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om, hvordan en generel besparelse på 4 mia. kr. på jobcentre og beskæftigelsesindsatsen vil fordele sig på landets kommuner, til skatteministeren
2031133_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvordan en generel besparelse på 4 mia. kr. på jobcentre og be-
skæftigelsesindsatsen vil fordele sig på landets kommuner, opgjort så de kommuner, der
grundet mange arbejdsløse borgere, vil skulle spare mest, fremgår først?
Svar
Der er bedt om bidrag fra Finansministeriet, som oplyser:
”
De samlede offentlige udgifter til drift af jobcentre er i 2019 budgetteret til ca. 4,9
1
mia.
kr. De samlede offentlige udgifter til beskæftigelsesindsatsen er i 2019 budgetteret til
ca.12,3 mia. kr.
Kommunernes udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats kompenseres primært via bud-
getgarantien. De kommunale serviceudgifter til jobcentre, herunder bl.a. sagsbehandling,
samtaler og administrative udgifter, er en del af kommunes serviceudgifter. Niveauet for
kommunernes samlede serviceudgifter aftales i de årlige aftaler om kommunernes øko-
nomi mellem KL og regeringen, hvor budgetgarantien også fastlægges. De årlige aftaler
om kommunernes økonomi fastsættes for kommunerne under ét. Den enkelte kommune
vedtager herefter sit budget ud fra lokale prioriteringer og behov.
En generel besparelse på 4 mia. kr. på jobcentre og beskæftigelsesindsatsen kan udmøntes
som en generel sænkning af rammerne for kommunernes økonomi eller gennem initiati-
ver, der reducerer antallet af opgaver i jobcentret.
Der er en række krav til, hvilken minimumsindsats kommunerne skal iværksætte overfor
borgere på offentlig forsørgelse. Det er dog den enkelte kommune, der lokalt fastlægger,
hvor mange midler der
samlet
skal prioriteres til jobcenterdriften og beskæftigelsesindsat-
sen i kommunen. Derfor er det ikke
på forhånd
muligt at angive, hvordan en generel be-
sparelse på jobcentre og beskæftigelsesindsatsen vil fordele sig på landets kommuner.
Af samme årsag er der heller ikke en direkte sammenhæng mellem
antallet
af arbejdsløse
borgere i en kommune og
ressourcerne,
der anvendes til jobcentre og beskæftigelsesindsats,
idet kommunerne kan vælge at prioritere beskæftigelsesområdet forskelligt. Der ses såle-
des en stor kommunal variation i ressourceforbruget pr. ledig fuldtidsperson, hvilket bl.a.
ses i VIVEs benchmarking af jobcentrene fra november 2018
2
. Den kommunale variation
i ressourceforbruget indikerer også, at nogle kommuner må forventes at have bedre mu-
ligheder for at tilpasse udgifterne end andre.
Der er indhentet bidrag fra Beskæftigelsesministeriet i besvarelsen af spørgsmålet.
”
1
Opgørelsen er fra Danmarks Statistik. Kommunerne indberetter årligt budget- og regnskabstal til Danmarks Statistik om
administration vedrørende jobcentre. Der må tages forbehold for tallet pga. forskelle i kommunernes registreringspraksis.
VIVE (2018):
Benchmarking af jobcentrene
–
Bidrag til Rigsrevisionens undersøgelse af jobcentrene.
November 2018.
2
Side 2 af 2