SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om provenuer af skattestigninger opgivet efter 2019-niveau generelt antages at være lavere end i foregående år, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

23. oktober 2018

J.nr. 2018 - 6648

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 3. oktober 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om provenuer af skattestigninger opgivet efter 2019-niveau generelt antages at være lavere end i foregående år, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor provenuerne i svar på SAU alm. del

–

spørgsmål

249 (folketingsåret 2017-18) om en ophævelse af fradragsretten for arbejdsmarkedsbidra-

get i topskattegrundlaget og SAU alm. del

–

spørgsmål 526 (folketingsåret 2017-18) om

indførelse af en formueskat, er lavere end i de tidligere lignende besvarelser af henholds-

vis SAU alm. del

–

spørgsmål 536 (folketingsåret 2015-16) om en ophævelse af fradrags-

retten for arbejdsmarkedsbidraget i topskattegrundlaget og SAU alm. del

–

spørgsmål 533

(folketingsåret 2015-16) om indførelse af en formueskat. Ministeren bedes endvidere for-

klare, om provenuer af skattestigninger opgivet efter 2019-niveau generelt antages at være

lavere end i foregående år, og i så fald hvilke prognoser der ligger til grund for denne vur-

dering.

Svar

Det må forventes, at skøn over de provenumæssige konsekvenser af en påtænkt ændring i

skattelovgivningen vil blive ændret i takt med at datagrundlaget opdateres, at der kommer

nye beregningsforudsætninger

, eller at lovgivningen ændres.

Skøn opgjort i 2019-niveau vil ikke generelt være lavere end skøn opgjort i 2018- eller

2017-niveau, tværtimod må der forventes nominelle højere skøn, omend lavere skøn i

2019-niveau vil kunne forekomme for enkelte beregninger afhængig af udviklingen i

grundlag mv.

I svaret på SAU 536 (folketingsåret 2015-16) skønnedes, at en ophævelse af fradragsret-

ten for arbejdsmarkedsbidraget i topskattegrundlaget medfører et umiddelbart merpro-

venu på ca. 4,5 mia. kr. (2017-niveau) og ca. 2,0 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. I sva-

ret på SAU 249 (folketingsåret 2017-18) blev skønnet et umiddelbart merprovenu på ca.

4,5 mia. kr. (2019-niveau) og en virkning efter tilbageløb og adfærd på ca. 1,9 mia. kr. ved

samme omlægning,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Sammenligning af provenuskøn i SAU 536 (2015-16) og SAU 249 (2017-18)

SAU 536 (2015-16)

Provenumæssige konsekvenser (mia. kr.)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Forudsætninger

Niveauår

Datagrundlag, år

Fremskrivning fra dataår til niveauår

Anm.: ØR = Økonomisk Redegørelse

SAU 249 (2017-18)

4,5

2,0

4,5

1,9

2017

2014

ØR august 2016

2019

2015

ØR august 2018

Det ses, at selv om den ene beregning er i 2017-niveau og den anden i 2019-niveau, er

den umiddelbare virkning ens de to år, ca. 4,5 mia. kr., hvor et nominelt større merpro-

venu måtte forventes i den seneste beregning.

På personskatteområdet kommer der nye forudsætninger, når der udarbejdes Økonomisk Redegørelse (tre gange årligt) og

eventuelt ved konvergensprogrammet (én gang årligt).

Side 2 af 3

Det er også tilfældet, hvad angår merprovenuet fra topskatten. Der er imidlertid en afledt

effekt på især indkomstaftrapningen af den grønne check, der sker ud fra topskattegrund-

laget. I SAU 249 er indregnet den reduktion af den grønne check, som var en del af finan-

sieringen af afskaffelsen af PSO-afgiften, jf. lov nr. 191 af 27. februar 2017. Da den

grønne check er mindre ved besvarelsen af SAU 249, bliver reduktionen af den grønne

check via øget indkomstaftrapning, som følge af en udvidelse af grundlaget for topskat-

ten, også mindre. Denne effekt bidrager isoleret set med ca. 0,1 mia. kr. (det umiddelbare

merprovenu i SAU 249 ville have været 4,6 mia. kr. ved uændret grøn check).

For det andet er der en forskel i den skønnede selvfinansieringsgrad, der er ca. 41 pct. i

SAU 536 og ca. 44 pct. i SAU 249. Denne forskel kan forklare reduktionen på virkningen

efter tilbageløb og adfærd fra 2,0 mia. kr. til 1,9 mia. kr.

I svaret på SAU 533 (folketingsåret 2015-16) er der skønnet over de provenumæssige

konsekvenser af at indføre en formueskat, givet forskellige kombinationer af formueskat-

tegrænse og formueskattesats. I SAU 526 (folketingsåret 2017-18) er der foretaget tilsva-

rende skøn,

jf. tabel 2.

Tabel 2. Sammenligning af provenuskøn i SAU 533 (2015-16) og SAU 526 (2017-18)

SAU 533 (2015-16)

Umiddelbare provenumæssige konsekvenser, 2019-niveau (mia. kr.)

Formueskattegrænse på 3,75 mio. kr., sats på 0,7 pct.

Formueskattegrænse på 3,0 mio. kr., sats på 0,7 pct.

Formueskattegrænse på 3,75 mio. kr., sats på 1,0 pct.

Formueskattegrænse på 3,0 mio. kr., sats på 1,0 pct.

Forudsætninger

Niveauår

Datagrundlag, år

Fremskrivningsforudsætninger

Årets niveau for

2017-2025

Stikprøve på 33

pct. af befolkningen

i 2014

3 pct. pr. år i 2014-

2017 og derefter

BNP ifølge KP16

2019

Fuldtælling 2016

BNP ifølge ØR au-

gust 2018

2,0

2,2

2,8

3,2

1,5

1,7

2,2

2,5

SAU 526 (2017-18)

Anm.: ØR = Økonomisk Redegørelse, KP16 = Konvergensprogram 2016

Beregningerne i SAU 526 er opdateret både med hensyn til datagrundlag, dataår og frem-

skrivning. Nedjusteringen af de provenumæssige konsekvenser kan dog henføres til en

konsolidering af beregningen af overførsel af bundfradrag mellem ægtefæller, idet der i

SAU 533 i realiteten blev beregnet dobbelt formueskat for ægtefæller med en samlet for-

mue over det dobbelte bundfradrag. I SAU 526 er denne beregning justeret, så skatteplig-

tig formue kun beskattes hos den ene ægtefælle. Det har medført en væsentlig reduktion

af de provenumæssige konsekvenser.

Det skal understreges, at regeringen ikke kan støtte de nævnte initiativer, der samlet set

øger beskatningen og strider mod regeringens skattestop.

Side 3 af 3