SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 197: Spm. om en tabel over virkningen for de familietyper, der fremgår af tabel 1, hvor alene den direkte virkning på de disponible indkomster via lempelser af personskatter samt virkning af generelle afgiftslempelser for husholdninger indgår, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

31. januar 2019

J.nr.

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 197 af 3. januar 2019 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 197: Spm. om en tabel over virkningen for de familietyper, der fremgår af tabel 1, hvor alene den direkte virkning på de disponible indkomster via lempelser af personskatter samt virkning af generelle afgiftslempelser for husholdninger indgår, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af svar på Skatteudvalgets spørgsmål (SAU alm. del

–

spm.

446, folketingsåret 2017-18) opstille en tabel over virkningen for de familietyper, der

fremgår af tabel 1, hvor alene den direkte virkning på de disponible indkomster via lem-

pelser af personskatter samt virkning af generelle afgiftslempelser for husholdninger ind-

går? Derudover bedes indregnet skøn for det tab, som hver familietype har oplevet i for-

hold til et alternativ scenarium, hvor samtlige godt 27 mia. kr., der er anvendt på skatte-

og afgiftslempelser, i stedet var blevet anvendt til en generel proportional stigning i det

offentlige forbrug, jf. Finansministeriets praksis for opgørelse af fordelingsvirkninger af

ændringer i offentligt forbrug ifbm. finanslovsaftaler.

Svar

Siden regeringsskiftet i juni 2015 har den førte skattepolitik medført umiddelbare skatte-

og afgiftslempelser for godt 27 mia. kr. i 2025. I familietypeeksemplerne, som indgår i be-

svarelsen af Skatteudvalgets spørgsmål nr. 446 af 30. maj 2018, kan der med udgangs-

punkt i de gængse regneprincipper indregnes skatte- og afgiftslempelser (netto) for knap

21�½ mia. kr.

Af de samlede umiddelbare skatte- og afgiftslempelser på godt 27 mia. kr. udgøres i alt

godt 18 mia. kr. af lavere personskatter og generelle afgiftslempelser for husholdningerne.

Af disse 18 mia. kr. er omtrent 13 mia. kr. indregnet i familietypeeksemplerne med ud-

gangspunkt i de gængse regneprincipper, jf. spørgsmålet.

Hvis der alene tages udgangspunkt i disse direkte virkninger via lempelser af personskat-

ter (punkt

1 i tabel 1 nedenfor)

og virkningen af generelle afgiftslempelser for husholdninger

(punkt

2 i tabel 1)

kan den årlige gevinst i 2025 for en

enlig LO’er i lejebolig

opgøres til ca.

4.100 kr.,

jf. tabel 1.

Imidlertid øges gevinsten for den enlige LO’er med yderligere 1.700

kr. årligt som følge af

den indirekte virkning af de besluttede erhvervsskattelettelser (punkt

3 i tabel 1)

samt med

1.400 kr. årligt som følge af den indirekte virkning af afgiftslettelser for erhvervene (punkt

4 i tabel 1).

Som det også fremgår af besvarelsen af Skatteudvalgets spørgsmål nr. 196 af 3.

januar 2019, er der belæg for, at skatte- og afgiftslempelser målrettet erhvervene i sidste

ende øger familiernes rådighedsbeløb. Det er endvidere et veletableret element i gængse

regneprincipper for familietypeberegninger at indregne sådanne effekter, hvilket fx også

er gjort i præsentationen af den tidligere SRSF-regerings udspil til nedsættelse af selskabs-

skatten fra februar 2013,

jf. boks 2.3 i Vækstplan DK

–

Stærkere virksomheder, flere job.

Når dette princip følges, kan den samlede gevinst for den enlige LO’er således opgøres til

7.200 kr. årligt i 2025,

jf. tabel 1.

Derudover kan der, som nævnt i besvarelsen af Skatteudvalgets spørgsmål nr. 446, være

tale om yderligere gevinster, afhængig af den enkelte families konkrete bilforbrug, benyt-

telse af arbejdsgiverbetalt mobiltelefon, anvendelse af den ny aktiesparekonto mv.

Side 2 af 5

Tabel 1. Virkning for udvalgte familietypeeksempler

i 2025

(enlige i lejebolig)

Kroner (2019-niveau)

Personlig indkomst

1. Direkte virkning på disponible indkomster via lem-

pelser af personskatter, netto

2. Virkning af generelle afgiftslempelser for hushold-

ninger, netto

Virkning af direkte lempelser for husholdninger (1+2)

3. Indirekte virkninger af erhvervsskattelempelser,

netto

4. Indirekte virkninger af afgiftslempelser for er-

hvervslivet, netto

Virkning gængse regneprincipper i alt (1+2+3+4)

HK’er

208.600

3.000

900

3.900

1.500

900

6.300

LO’er

336.600

3.200

1.000

4.100

1.700

1.400

7.200

Lufthavns-

operatør

404.800

3.400

1.000

4.400

2.400

1.600

8.400

Pensionist

med ATP

191.400

600

900

1.500

1.000

4.000

Skønnet virkning af højere offentlig forbrug

på 18,9 mia. kr. før tilbageløb

3.100

3.000

2.900

5.000

Anm.:

Alle beløb er afrundet til nærmeste 100 kr. HK’eren på mindsteløn og 3F lufthavnsoperatøren

er ikke standardfamilie-

typer i Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel. Alle familietyper forudsættes at være lejere med en årlig hus-

leje på knap 58.000 kr. for HK’eren og LO’eren, ca. 87.000 kr. for lufthavnsoperatøren (1�½ gange huslejen for den enlige

LO’er), ca. 115.000 kr. for direktøren (2 gange huslejen for den enlige LO’er) og ca. 56.000 kr. for den enlige pensionist.

Den personlige indkomst er opgjort inkl. en forudsat indbetaling til aldersopsparing på 5.200 kr. (efter skat) for alle beskæfti-

gede familietyper undtagen direktøren. Lempelserne af skatter og afgifter (netto) er opgjort inkl. finansiering i form af skatte-

forhøjelser, mens finansiering uden for skattesystemet, herunder elementer, der ifølge nationalregnskabet ikke betragtes

som en skat (fx grøn check), ikke er fratrukket. Der er ikke indregnet effekter af, at visse skatte- og afgiftslempelser kan

føre til en mere hensigtsmæssig inputsammensætning og dermed højere produktivitet og BNP mv. Den hypotetiske stig-

ning i det offentlige forbrug på 18,9 mia. kr. før tilbageløb er beregningsteknisk fordelt ud fra metoden beskrevet i

Oplysning

om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug

fra Finansministeriets regneprin-

cipper:

https://www.fm.dk/oekonomi-og-tal/finansministeriets-regnemetoder.

Det er forudsat, at 30 pct. af det offentlige for-

brug er varekøb med en tilbageløbsfaktor på 17 pct,. hvilket indebærer en samlet tilbageløbsfaktor for offentligt forbrug på

5,1 pct.

1) Det er i besvarelsen af

SAU spm. nr. 447 af 30. maj 2018

oplyst, at en lufthavnsoperatør i gennemsnit tjener knap

450.000 kr. (i 2015-niveau) ekskl. arbejdsgiverbetalt pension og ATP. I regneeksemplet for en lufthavnsoperatør forudsæt-

tes en løn på 450.000 kr. ekskl. arbejdsgivers pensionsbidrag og ATP (2019-niveau), hvilket svarer til en personlig ind-

komst på 404.800 kr. inkl. en forudsat indbetaling på 5.200 kr. (efter skat) til aldersopsparing.

2) Samt en skattefri boligydelse på knap 33.000 kr.

3) I tabel 1 i bevarelsen af SAU 446 er den enlige

HK’ers

gevinst som følge af de indirekte virkninger af lempede erhvervs-

skatter (pkt. 3) angivet til 500 kr. Der skulle have stået 1.500 kr. som angivet i ovenstående tabel.

Den samlede gevinst på

6.300 kr. er dog angivet korrekt i SAU 446.

Kilde: Indkomst- og huslejeforudsætninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel benyttet til Skatteaftalen

fra 2018 og Skatteministeriet.

Indregning af virkning på offentligt forbrug

Den førte skattepolitik siden regeringsskiftet i juni 2015 indebærer som nævnt umiddel-

bare skatte- og afgiftslempelser for godt 27 mia. kr. i 2025, hvilket modsvarer et tilsva-

rende umiddelbart mindreprovenu for det offentlige. Opgjort efter automatisk tilbageløb

af moms og afgifter samt efter afledte dynamiske provenuvirkninger som følge af ændret

adfærd (herunder bl.a. øget arbejdsudbud) skønnes mindreprovenuet (svarende til finan-

sieringsbehovet) for det offentlige at udgøre omtrent 18 mia. kr. i 2025.

Hvis man, jf. sidste del af spørgsmålet, skal sammenligne de beregnede gevinster for fami-

lietyperne af skatte- og afgiftslempelserne siden juni 2015 med en alternativ anvendelse af

de samme midler på øget offentligt forbrug, skal således betragtes fordelingsvirkningerne

af en forøgelse af det offentlige forbrug, som samlet indebærer en provenuvirkning på

knap 18 mia.kr. efter tilbageløb og adfærd.

Det automatiske tilbageløb af gennemsnitligt offentligt forbrug forudsættes beregnings-

mæssigt at udgøre 5,1 pct. (hvilket er noget mindre end det typiske tilbageløb af lavere

Side 3 af 5

skatter og afgifter, hvor tilbageløbet af generelle personskatteændringer fx forudsættes at

udgøre 24�½ pct. af den umiddelbare provenuvirkning).

Der er derimod meget stor usikkerhed forbundet med at vurdere størrelsesordenen af

eventuelle dynamiske provenuvirkninger afledt af ændringer i det offentlige forbrug.

Ifølge Finansministeriets publikation fra maj 2018:

Regneprincipper og modelanvendelse

–

dyna-

miske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer

er det bedst mulige udgangspunkt at

forudsætte, at adfærdsvirkningen er nul af ikke nærmere specificerede marginale ændrin-

ger i det offentlige serviceniveau (fx via væksten i det samlede offentlige forbrug) fra det

nuværende udgangspunkt.

På den baggrund er det i de foreliggende beregninger valgt ikke at indregne en afledt ad-

færdsvirkning, men alene et automatisk tilbageløb af en ændring i det offentlige forbrug.

Det forudsættes dermed, at de omtalte samlede skatte- og afgiftslempelser på 27 mia. kr. i

umiddelbar provenuvirkning og ca. 18 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd modsvarer en

ændring i det offentlige forbrug på ca. 18,9 mia. kr. i umiddelbar provenuvirkning og ca.

18 mia. kr. efter tilbageløb.

Det offentlige forbrug kan overordnet opdeles i to kategorier:

individuelt

kollektivt

of-

fentligt forbrug. Det individuelle offentlige forbrug kan derudover opdeles i såkaldt

indivi-

dualiserbart

offentligt forbrug, som kan henføres til konkrete individer (fx tandlægeudgif-

ter), samt det

resterende

(ikke-individualiserbare) individuelle offentlige forbrug (som fx

omfatter kulturtilbud, hvor der ikke sker central registrering af den enkeltes forbrug/an-

vendelse).

Det kollektive offentlige forbrug omfatter offentlige serviceudgifter, som ikke umiddel-

bart kan siges at benyttes af enkeltpersoner, men som forudsættes at komme alle til gode,

herunder fx udgifter til forsvar, politi og domstole.

En generel forøgelse af det offentlige forbrug på ca. 18,9 mia. kr. i umiddelbar provenu-

virkning kan beregningsteknisk fordeles på samme måde som det nuværende offentlige

forbrug. Dermed antages det, at ændringen i det offentlige forbrug består af den samme

andel individualiserbart, øvrig individuelt og kollektivt offentligt forbrug som det nuvæ-

rende samlede offentlige forbrug.

Det indebærer, at personer, som i udgangspunktet har et relativt højt offentligt forbrug,

også tildeles en tilsvarende relativt stor del af det hypotetisk øgede offentlige forbrug. Det

svarer overordnet til de metoder, der tidligere har været anvendt, og som er beskrevet i

notatet

Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt for-

brug

fra Finansministeriets

hjemmeside om ”Finansministeriets regnemetoder”

Der er konkret taget udgangspunkt i den i notatet omtalte estimerede sammenhæng mellem disponibel indkomst og træk-

ket på det offentlige forbrug for fire separate befolkningsgrupper (25-59 årige med børn, 25-59 årige uden børn, stude-

rende uden børn og personer over 64 år).

Side 4 af 5

Under de ovennævnte beregningsmæssige forudsætning, ville en hypotetisk forøgelse af

det offentlige forbrug i 2025, som giver anledning til det samme finansieringsbehov som

de gennemførte skatte- og afgiftslempelser siden juni 2015, indebære en forøgelse af den

enlige

LO’ers

udvidede forbrugsmuligheder (dvs. den disponible indkomst tillagt værdien

af det offentlige forbrug) med ca. 3.000 kr. Til sammenligning skønnes regeringens skatte-

og afgiftslempelser at øge den enlige

LO’ers

reale disponible indkomst med ca. 7.200 kr. i

2025.

For den enlige

pensionist

ville forøgelsen af de udvidede forbrugsmuligheder hypotetisk

udgøre ca. 5.000 kr. årligt i 2025. Det afspejler, at det gennemsnitlige offentlige forbrug i

udgangspunktet er større for pensionister end for erhvervsaktive.

Det bemærkes, at beregnede fordelingsvirkninger af et øget offentligt forbrug ikke nød-

vendigvis er direkte sammenlignelige med virkningerne af fx personskattelempelser. Det

skyldes blandt andet, at værdien af et øget offentlige forbrug knytter sig til bestemte ydel-

ser, fx forbedret sygehusbehandling, mens værdien af en personskattelempelse frit kan di-

sponeres.

Det bemærkes i øvrigt, at den nyligt indgåede

Aftale om en finanslov for 2019

indebærer, at

en enlig pensionist i lejebolig isoleret set får øget sit rådighedsbeløb via de højere udbeta-

linger af folkepension med godt 1.800 kr. i 2025, jf. besvarelsen af

Finansudvalgets spørgsmål

nr. 278 af 21. december 2018.

Inklusive virkningen af de samlede skatte- og afgiftslempelser

på 4.000 kr. i 2025,

jf. tabel 1,

opnår den enlige pensionist i lejebolig således en samlet

fremgang i den reale disponible indkomst på ca. 5.800 kr. i 2025 som følge af de vedtagne

reformer siden juni 2015.

Side 5 af 5