SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm. om at at bekræfte, at beregningerne vedrørende den indirekte virkning for almindelige lønmodtagere af erhvervsskattelempelser og afgiftslempelser for erhvervslivet forudsætter eksistensen af hvad der populært kaldes "trickle down economics", til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

31. januar 2019

J.nr. 2019 - 343

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 196 af 3. januar 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Peter Hummelgaard Thomsen (S).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm. om at at bekræfte, at beregningerne vedrørende den indirekte virkning for almindelige lønmodtagere af erhvervsskattelempelser og afgiftslempelser for erhvervslivet forudsætter eksistensen af hvad der populært kaldes "trickle down economics", til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del

–

spm. 446 alm. del (folketingsåret

2017-18) bekræfte, at beregningerne vedrørende den indirekte virkning for almindelige

lønmodtagere af erhvervsskattelempelser og afgiftslempelser for erhvervslivet forudsætter

eksistensen af hvad der populært kaldes "trickle down economics"?

Svar

Begrebet

”trickle down economics”

er efter det oplyste ikke en del af den anerkendte

økonomiske litteratur, og Skatteministeriet er ikke bekendt med empiriske undersøgelser,

der understøtter begrebet. Begrebet baserer sig på en tese om, at målrettede skattenedsæt-

telser (uanset indretning) til meget rige personer automatisk vil føre til en gevinst for den

øvrige del af befolkningen, herunder personer med relativt lavere indkomster, under en

antagelse om, at lempelserne

så at sige ”løber ned” til de øvrige personer.

Denne meka-

nisme forudsættes at ske via øget forbrug og øgede investeringer hos meget rige personer

og er ikke nødvendigvis betinget af, at incitamentsstrukturerne mv. i økonomien forbed-

res.

I beregningerne, som ligger til grund for besvarelsen af Skatteudvalgets spørgsmål nr. 446

af 30. maj 2018, forudsættes lempelser af erhvervsskatter og erhvervsrettede afgifter at

påvirke familietypernes indkomster og købekraft gennem afledte virkninger på løn- og

prisdannelsen.

Modsat tesen fra ”trickle down economics”

er disse beregninger baseret på

velkendte regneprincipper, som bygger på empiriske studier,

jf. nedenfor.

Fx tages der kon-

kret stilling til, hvordan skattelempelserne påvirker virksomhedernes incitamenter til at

foretage investeringer. Samtidig har de samlede skatte- og afgiftslempelser siden juni 2015

ikke

være målrettet meget rige personer, men er givet til et bredt udsnit af Danmarks be-

folkning og til landets virksomheder.

Effekten af

generelle

erhvervsskattelempelser forudsættes overordnet at fordele sig propor-

tionalt med familietypernes disponible indkomster, dvs. at gevinsten i kroner er stigende

med indkomsten, men udgør den samme procent af indkomsten for alle.

Det forudsættes fx, at erhvervsskattelempelserne fra

Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiati-

ver

vil øge investeringsomfanget og dermed kapitalapparatet, hvilket vil føre til en produk-

tivitetsstigning, som umiddelbart øger reallønnen i den private sektor. Via løntilpasning

vil også lønningerne i den offentlige sektor stige, og tilsvarende vil de offentlige overfør-

selsindkomster følge med op som følge af satsreguleringsmekanismen.

Dette er en almindeligt anvendt antagelse, som eksempelvis også blev benyttet i forbin-

delse med præsentationen af den tidligere SRSF-regerings udspil til nedsættelse af sel-

skabsskatten fra februar 2013,

jf. boks 2.3 i Vækstplan DK

–

Stærkere virksomheder, flere job.

Af den tekniske baggrundsrapport til udspillet fremgår fx også, at

”..

de langsigtede virkninger

af lavere selskabsskat afspejler, at selskabsskatten på sigt helt overvejende hviler på lønindkomst i en lille

åben økonomi. De højere lønninger i den private sektor fører via den såkaldte reguleringsordning og sats-

reguleringen også til højere lønninger i den offentlige sektor og højere overførselsindkomster”.

Side 2 af 3

Forudsætningerne om en øget realløn som følge af lavere skatter for erhvervslivet under-

støttes af en række empiriske studier, som belyser sammenhængen mellem selskabsskat

og lønninger. Studierne indikerer, at lønmodtagerne i praksis bærer en stor del af byrden

ved selskabsskatter via investeringsforvridninger og overvæltning af omkostninger i out-

put-priserne

I de konkrete beregninger til SAU 446 forudsættes enkelte af erhvervsskattelempelserne

dog ikke at fordele sig proportionalt med den disponible indkomst. For de erhvervsskat-

telempelser, som vedrører grundskyldsbetaling for udlejningsejendomme i forbindelse

med

Forlig om tryghed om boligbeskatningen

finanslovsaftalen for 2017,

forudsættes lempel-

serne af grundskylden på sigt at blive overvæltet i lavere husleje. Der er konkret forudsat,

at omtrent 50 pct. af erhvervenes lavere grundskyldsbetaling skønnes at berøre udlej-

ningsejendomme og dermed at blive overvæltet i lavere husleje for lejerne.

Erhvervsrettede afgiftslempelser

på inputfaktorer som arbejdskraft, kapital og energi reducerer

virksomhedernes omkostninger. Det vil enten være virksomhedens aftagere, ejere eller

ansatte, der i sidste ende bliver berørt af lempelsen. Det sker i form af enten en lavere pris

for den vare, virksomheden sælger, et højere afkast af investeringerne, en højere aflønning

af arbejdskraften eller en kombination af alle tre muligheder. Om det er virksomhedens

aftagere, ejere eller arbejdskraften, der i sidste ende får lempelsen, afhænger af konkurren-

ceforholdene og prisfølsomheden for de forskellige produktionsfaktorer.

Ved tilstrækkelig stærk konkurrence reduceres virksomhedernes muligheder for at få

del i lempelsen via højere avancer. Under fuldkommen konkurrence vil der derfor ske

enten fuld overvæltning i priserne eller fuld nedvæltning i lønningerne af afgiftsæn-

dringer.

I beregningerne til SAU 446 er det forudsat, at de

erhvervsrettede afgiftslempelser,

fx af-

skaffelse af PSO-afgiften, vil medføre lavere forbrugerpriser. Konkret er de erhvervs-

rettede afgiftslempelser indregnet som en reduktion af de generelle priser, hvorved

lempelserne forudsættes at fordele sig proportionalt med familietypernes disponible ind-

komster.

Se fx Produktivitetskommissionens baggrundsrapport

Skat og produktivitet,

notatet

BNP-virkning ved ACE

fra Finansmini-

steriets hjemmeside (https://www.fm.dk/oekonomi-og-tal/finansministeriets-regnemetoder) samt besvarelserne af Fi-

nansudvalgets spørgsmål nr. 4 af 5. oktober 2016.

Side 3 af 3