Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2002476_0001.png
17. januar 2019
J.nr. 2019 - 168
.
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 192 af 20. december 2018 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/11-18 fra DVCA – Brancheorganisation for venture- og kapitalfonde samt business angels vedrørende forslag til revision af virksomhedsskatteordningen, til skatteministeren
2002476_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17/11-18 fra DVCA
Brancheorganisa-
tion for venture- og kapitalfonde samt business angels vedrørende forslag til revision af
virksomhedsskatteordningen jf. SAU alm. del
bilag 56.
Svar
DVCA foreslår en konkret model for lempelse af virksomhedsordningen, således at selv-
stændigt erhvervsdrivende får bedre mulighed for at investere opsparet overskud i aktier
i lighed med de eksisterende muligheder for at investere i obligationer og investerings-
beviser.
DVCA har tidligere fremsendt deres model til Skatteministeriet, ligesom Skatteministeriet
har afholdt et teknisk møde med DVCA, hvor DVCA præsenterede deres model.
Jeg kan endvidere oplyse, at Landbrug & Fødevarer samt Finans Danmark tidligere har
foreslået lignende lempelser af virksomhedsordningen også med henblik på at give bedre
muligheder for at investere opsparet overskud i aktier.
Jeg er som liberal skatteminister generelt positivt indstillet over for at lempe på begræns-
ningerne for, hvad opsparet overskud i virksomhedsordningen kan investeres i. Det er
min overbevisning, at den enkelte erhvervsdrivende bedst kan vurdere, hvor de opspa-
rede midler giver det største afkast for den enkelte såvel som for samfundet.
Der er derfor i Skatteministeriet igangsat en analyse, der skal belyse mulighederne for og
konsekvenserne af at lempe regler for investering i aktier via virksomhedsordningen. De
konkrete forslag indgår naturligvis i dette analysearbejde.
Den nødvendige ændring af virksomhedsordningen kræver dog, at flere forhold undersø-
ges grundigt. Der er derfor tale om en kompleks og tidskrævende analyse, hvor det er er
vigtigt at sikre, at virksomhedsordningen og dens sammenhæng med reglerne om person-
beskatning ikke ødelægges, således at der opstår mulighed for at kunne udnytte virksom-
hedsordningen utilsigtet. Det er derfor vigtigt at sikre, at der bl.a. ikke sker en uhensigts-
mæssig skattemæssig forskelsbehandling mellem investeringer via virksomhedsordningen
og investeringer uden for virksomhedsordningen.
Side 2 af 2