SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om at opdatere svar på SAU alm. del – spørgsmål 622 (folketingsåret 2016-17) med de senest tilgængelige tal, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

9. januar 2019

J.nr. 2017 - 6007

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 189 af 17. december 2018 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Julius Graakjær Grantzau (ALT).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om at opdatere svar på SAU alm. del – spørgsmål 622 (folketingsåret 2016-17) med de senest tilgængelige tal, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes opdatere svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 622 (folketingsåret 2016-17)

med de seneste tilgængelige tal.

Svar

I besvarelsen af SAU spm. 622 blev beregnet, hvor mange henholdsvis familier og perso-

ner (antal og andel), der betalte over halvdelen af deres indkomst i direkte skatter, samt

hvor høj den gennemsnitlige indkomst var for disse familier og personer. Der er i denne

besvarelse valgt de samme forudsætninger som i svaret på SAU spm. 622.

Gennemsnitsskatten

–

både for personer og familier

–

er beregnet som summen af de di-

rekte skatter (afgrænset som arbejdsmarkedsbidrag samt indkomstskatter inkl. aktieind-

komstskat og ekskl. grøn check og ejendomsværdiskat) divideret med bruttoindkomsten,

defineret som summen af personlig indkomst (før arbejdsmarkedsbidrag), nettokapital-

indkomst og aktieindkomst. For sambeskattede er nettokapitalindkomsten og aktieind-

komsten fordelt ligeligt mellem ægtefællerne.

Opgørelsesmetoden indebærer, at personer med samme bruttoindkomster kan have for-

skellig skattebetaling, da de enkelte skatter opkræves på forskellige skattegrundlag. Perso-

ner med stor negativ nettokapitalindkomst eller aktieindkomst kan have en meget lille el-

ler negativ bruttoindkomst, selvom der er tale om en positiv personlig indkomst og der-

med en positiv skattebetaling. Nogle personer vil derfor kunne have en gennemsnitlig

skatteprocent over 100, mens andre (med negativ bruttoindkomst) vil kunne have en be-

regnet negativ gennemsnitlig skatteprocenter. Personer med negative gennemsnitlige skat-

teprocenter indgår dog ikke i opgørelsen.

Opgjort på denne måde var der i 2016 (som p.t. er det seneste år med detaljerede register-

dataoplysninger i Lovmodelsystemet) ca. 16.000 personer

–

svarende til ca. 0,3 pct. af alle

skattepligtige - der betalte mere end halvdelen af deres bruttoindkomst i direkte skatter,

jf.

tabel 1.

Den gennemsnitlige bruttoindkomst for disse personer udgjorde godt 2,4 mio. kr.

(i 2016-niveau).

Den gennemsnitlige skattepligtige havde en bruttoindkomst på ca. 332.000 kr. (i 2016-ni-

veau) og betalte ca. 27 pct. i skat. Langt hovedparten af de skattepligtige betalte mellem

20 og 40 pct. af deres bruttoindkomst i skat.

Opgjort på familieniveau (ud fra Danmarks Statistiks E-familiebegreb) betalte ca. 3.000

familier

–

svarende til ca. 0,1 pct. af familierne

–

mere end halvdelen af bruttoindkomsten

i direkte skatter,

jf. tabel 1.

Den gennemsnitlige, samlede indkomst for disse familier ud-

gjorde 4,2 mio. kr. (i 2016-niveau), hvor den til sammenligning udgjorde godt 0,5 mio. kr.

for de resterende knap 2,7 mio. familier.

Side 2 af 3

Tabel 1. Personer og familier der betaler mere end halvdelen af deres bruttoindkomst i direkte skat-

ter, 2016-niveau

Gennemsnitsskat

Personer

Over 50 pct.

40-50 pct.

30-40 pct.

20-30 pct.

10-20 pct.

0-10 pct.

Personer i alt

Familier

Over 50 pct.

Under 50 pct.

Antal

1.000 personer

147

1.858

1.788

439

318

4.567

1.000 familier

2.659

Andel

Pct.

0,4

3,2

40,6

39,1

9,6

7,0

100,0

Pct.

0,1

99,9

Gennemsnitsskat

Pct.

141

Pct.

129

4.194

533

Gennemsnitlig

bruttoindkomst

1.000 kr.

2.448

1.055

424

240

166

332

Anm.: Indkomst og skattebetalinger er opgjort for indkomståret 2016 med udgangspunkt i den afgrænsning, der normalt an-

vendes i beregninger med Lovmodellen, og som er baseret på Danmarks Statistiks indkomstregistre mv. Den individuelle

bruttoindkomst udgøres af summen af individuel personlig indkomst før AM-bidrag, herunder skattepligtige indkomstover-

førsler, samt aktieindkomst og nettokapitalindkomst, hvor sidstnævnte afspejler sambeskattedes samlede nettokapitalind-

komst fordelt ligeligt mellem ægtefællerne. Den gennemsnitlige skatteprocent er beregnet ekskl. ejendomsværdiskat og

ekskl. grøn check (som ifølge nationalregnskabet betragtes som en indkomstoverførsel). Der indgår kun skattepligtige per-

soner i beregningerne.

1) Personer med stor negativ nettokapitalindkomst eller negativ aktieindkomst vil kunne have en lav bruttoindkomst, selvom

der er tale om en stor personlig indkomst og dermed en betydelig skattebetaling. Sådanne personer vil have en gennemsnit-

lig skatteprocent væsentligt over 100 pct., hvilket trækker betydeligt op i gennemsnittet for gruppen.

Kilde: Lovmodelberegninger på en fuldtælling af befolkningen i 2016.

Side 3 af 3