Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1997669_0001.png
9. januar 2019
J.nr. 2018 - 8599
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 186 af 14. december 2018 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om indstik til aviser, er omfattet af avisers momsfritagelse, til skatteministeren
1997669_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, om indstik til aviser, det være sig enten i glittet form eller
på normalt avispapir, er omfattet af avisers momsfritagelse.
Svar
Trykte aviser er i dag omfattet af en såkaldt nulmoms. Det vil sige, at der ikke betales
moms af salg af aviser, mens producenter af aviser stadig kan fradrage købsmoms af varer
og ydelser, som anvendes til produktionen af avisen.
Kriterierne for, hvornår der foreligger en avis, er fastsat gennem en langvarig praksis. For
at en publikation kan anses som en avis, skal publikationen primært læses på grund af sit
indhold af aktuelt nyhedsstof. Derudover skal publikationen henvende sig til en videre
(almen) kreds af læsere samt behandle et bredt emneområde.
I vurderingen indgår ligeledes, hvordan publikationen fremtræder i teknisk og typografisk
henseende (papirkvalitet, tryk, layout mv.), hvordan publikationen sælges, oplagets stør-
relse, og om redaktionen er godkendt til at uddanne journalister.
Såfremt en avis med indstik samlet set opfylder kriterierne for at være en avis, vil indstik-
kene blive anset for at være en del af avisen og vil derfor også være omfattet af nulmom-
sen.
Side 2 af 2