SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om at redegøre for forskellen mellem de nugældende danske afskrivningsregler og de i CCTB foreslåede afskrivningsregler, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

7. januar 2019

J.nr. 2018 - 8549

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 181 af 12. december 2018 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Merete Godvin Jensen

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om at redegøre for forskellen mellem de nugældende danske afskrivningsregler og de i CCTB foreslåede afskrivningsregler, til skatteministeren

Spørgsmål

Det fremgår af grund- og nærhedsnotat vedrørende Europa-Kommissionens forslag til

Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag (CCTB), KOM (2016) 0685 af 25. ok-

tober 2016 (CCTB), jf. SAU alm. del

–

bilag 39 (folketingsåret 2016-17), at afskrivnings-

reglerne i CCTB forslaget er ”mere restriktive”, og at dette element vil trække i retning af

et øget provenu (se side 9). Ministeren bedes redegøre for forskellen mellem de nugæl-

dende danske afskrivningsregler og de i CCTB foreslåede afskrivningsregler samt skønne

over merprovenuet i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd ved at anvende

CCTB-reglerne for afskrivninger.

Svar

Indledningsvis vil jeg godt slå fast, at der ikke er truffet beslutning om at indføre CCTB.

Personligt stiller jeg mig kritisk overfor idéen. Det vil betyde en væsentlig omlæggelse af

det danske selskabsskattesystem og medføre, at der overføres beslutningskompetence på

skatteområdet fra det danske Folketing til EU. Det kan bl.a. gøre det vanskeligt at indrette

vores skattesystem ud fra vores ønsker og de udfordringer, vi står overfor.

I forhold til besvarelsen af spørgsmålet skal det bemærkes, at der endnu ikke foreligger et

færdigt forhandlet udkast til CCTB. I nedenstående tages udgangspunkt i det udkast, der

forelå ifm. udarbejdelsen af

Grund- og nærhedsnotat vedr. Europa-Kommissionens forslag til Rådets

direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag (CCTB),

jf. SAU alm. del

–

bilag 39 (folketingsåret

2016-17). Det skal også understreges, at der i grund- og nærhedsnotatet alene er givet en

overordnet ikke-kvantitativ vurdering.

I dette udkast til CCTB afviger afskrivningsreglerne væsentligt fra de gældende danske

regler på tre områder:



Grænsen for straksafskrivninger er højere efter de danske regler (13.800 kr.

(2019-niveau)) end efter CCTB-forslaget (ca. 7.500 kr.).



Immaterielle aktiver afskrives efter de danske regler maksimalt over 7 år, efter

CCTB-forslaget over restløbetiden eller 15 år.



Kontorbygninger kan ikke afskrives efter de danske regler, mens de efter

CCTB-forslaget kan afskrives over 40 år.

Provenuvurderingen for de enkelte elementer er opsummeret i tabel 1 og uddybes i ne-

denstående. Det bemærkes, at afskrivninger for kontorbygninger medfører et større min-

dreprovenu end det umiddelbart blev forudsat ved udarbejdelsen af grund- og nærheds-

notatet, hvilket medfører at de samlede ændringer af afskrivningsreglerne som anført i ud-

kast til CCTB forventes at udgøre en lempelse. Beregningerne er dog forbundet med be-

tydelig usikkerhed og skal derfor tages med forbehold.

Side 2 af 4

Tabel 1. Varig provenuvirkning ved at indføre afskrivningsregler som i udkast til CCTB

Mio. kr., 2019-niveau

Lavere grænse for straksafskrivninger

Længere afskrivningsperiode for immaterielle aktiver

Afskrivning af kontorbygninger

Umiddelbart

mindrepro-

venu

725

-1.050

Mindrepro-

venu efter

tilbageløb

620

-900

Mindreprovenu

efter tilbageløb

og adfærd

550

-800

Anm: I forhold til tilbageløb og adfærd lægges det beregningsteknisk til grund, at forslagene svarer til en nedsættelse af

selskabsskatten på investeringerne.

Kilde: Skatteministeriet

Grænse for straksafskrivning af små aktiver

Efter gældende danske regler kan selskaber vælge at straksafskrive aktiver med en anskaf-

felsessum på op til 13.800 kr. (2019-niveau) eller hvis levetid er under 3 år. I CCTB-udka-

stet er der lagt op til en lavere grænse for straksafskrivninger på ca. 7.500 kr. (1.000 euro).

Det lægges her til grund, at aktiver med en levetid under tre år forsat vil kunne straksaf-

skrives uanset anskaffelsessum.

På baggrund af udtræk i Skatteministeriets systemer skønnes de samlede afskrivninger af

små aktiver at udgøre ca. 2 mia. kr. årligt ved de gældende danske regler. Nedsættes græn-

sen for straksafskrivninger til 7.500 kr. skønnes tallet at falde til ca. 1 mia. kr.

De aktiver, der ikke længere vil kunne straksafskrives, vil typisk skulle afskrives som

driftsmidler med en kort levetid. Disse aktiver kan maksimalt afskrives med 25 pct. om

året efter saldometoden. For selskaberne vil dette betyde en fremrykning af beskatningen

og dermed en rentefordel for staten, der kan beregnes til ca. 2,5 pct. pr. investeret kr.

På dette grundlag kan det umiddelbare merprovenu beregnes til ca. 25 mio. kr. årligt, hvil-

ket svarer til ca. 20 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Afskrivninger af immaterielle aktiver

Erhvervet goodwill og andre immaterielle aktiver kan i dag afskrives over en periode på 7

år med indtil 1/7 årligt. Det er ikke muligt at afskrive på egenudviklede immaterielle akti-

ver. I udkastet til CCTB forlænges denne periode til 15 år, således at der maksimalt kan

afskrives med indtil 1/15 årligt.

Ifølge udtræk i Skatteministeriets systemer udgør de årlige afskrivninger på erhvervede

immaterielle aktiver ca. 3,5 mia. kr. årligt svarende til, at den samlede afskrivningssaldo

udgør ca. 25 mia. kr.

Nutidsværdien af én kr. afskrevet med 25 pct. årligt efter saldometoden udgør ca. 89 øre ved en rente på 4,5 pct. p.a. og

rentefordelen for staten udgør således ved en selskabsskattesats på 22 pct. (100 pct. - 89 pct.) * 22 pct. = ca. 2,5 pct.

Side 3 af 4

Den forlængelse af afskrivningsperioden, der indgår i udkastet til CCTB, vil medføre en

fremrykning af beskatningen og en rentefordel for staten, der kan beregnes til at udgøre

ca. 2,9 pct. pr investeret kr.

Det umiddelbare merprovenu kan på dette grundlag beregnes til ca. 725 mio. kr. årligt el-

ler ca. 550 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.

Afskrivninger på kontorbygninger

Det er efter gældende danske regler ikke muligt at foretage afskrivninger på kontorejen-

domme. I udkastet til CCTB lægges der op til, at kontorbygninger skal kunne afskrives li-

neært over en periode på 40 år. Der er således tale om en væsentlig lempelse ift. de gæl-

dende danske afskrivningsregler.

Skatteministeriet råder ikke over en opgørelse over de årlige investeringer i kontorejen-

domme, der vil være omfattet af afskrivningsreglerne i udkastet til CCTB. På baggrund af

oplysninger fra Danmarks Statistik om ejendomsinvesteringer lægges det rent beregnings-

teknisk til grund, at investeringerne udgør ca. 10 mia. kr. årligt

Indførelsen af afskrivninger for kontorejendomme medfører et egentligt skatteafkald,

hvor skatteværdien kan beregnes til ca. 10,5 pct. pr. investeret kr., når der korrigeres for

rentevirkningen ved at afskrivningerne skal fordeles over en periode på mindst 40 år

På dette grundlag kan det umiddelbare mindreprovenu beregnes til ca. 1,1 mia. kr. årligt,

hvilket svarer til et mindreprovenu på ca. 800 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.

Nutidsværdien af én kr. afskrevet med 1/7 årligt udgør ca. 88 øre ved en rente op 4,5 pct. p.a., hvis afskrivningsperioden

forlænges til 15 år reduceres nutidsværdien til ca. 75 øre. Statens rentefordel kan således ved en selskabsskattesats på 22

pct. beregnes til (88 pct.

–

75 pct.) * 22 pct.= ca. 2,9 pct.

Ifølge Danmarks Statistiks opgørelse af nationalregnskabet udgør de samlede bruttoinvesteringer i kategorien

bygninger

eksklusiv boliger

ca. 50 mia. kr. om året, det skønnes at ca. 20 pct. heraf har karakter af kontorbygninger.

Nutidsværdien af én kr. afskrevet med 1/40 årligt efter saldometoden udgør ca. 48 øre ved en rente på 4,5 pct. p.a. og

rentetabet for staten udgør således ved en selskabsskattesats på 22 pct. (48 pct. - 0 pct.) * 22 pct. = ca. 10,5 pct.

Side 4 af 4