SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm. om at oversende dokumentation for, at det ud fra et skattefagligt synspunkt er fornuftigt at færre er omfattet af topskat, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteøkonomisk Redegørelse

2017

Forord

Indhold

1. Sammenfatning .............................................................................................................................................................................................................9

2. Hovedlinjer i skattepolitikken................................................................................................................................................................................ 21

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

Indledning ......................................................................................................................................................................................................................................... 21

Udviklingen i indtægterne fra skatter og afgifter........................................................................................................................................................ 22

Skattetrykket ................................................................................................................................................................................................................................... 26

Skat af arbejdsindkomst........................................................................................................................................................................................................... 33

Skat af kapitalindkomst............................................................................................................................................................................................................. 38

3. Skat på arbejdsindkomst ........................................................................................................................................................................................ 49

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

Sammenhæng mellem efficiens og fordeling ............................................................................................................................................................ 50

Indkomstskatternes adfærdsvirkninger.......................................................................................................................................................................... 54

Selvfinansieringsgrader ved skatteændringer ............................................................................................................................................................ 58

Fordelingsvirkninger af ændringer i personskatterne ............................................................................................................................................ 70

Appendiks 3A. Skat og adfærd ...................................................................................................................................................................................................................... 74

Appendiks 3B. Virkninger på arbejdsudbud, dynamisk provenu og fordeling ved lempelser af personskatterne .................................... 79

4. Forbrugsskatter, fordeling og arbejdsudbud .................................................................................................................................................. 81

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

Udviklingen i de indirekte skatter siden 1992 ............................................................................................................................................................. 82

Forbrugsskatter og forbrugerpriser ................................................................................................................................................................................... 86

Forbrugsskatternes fordelingsvirkninger ....................................................................................................................................................................... 91

Forbrugsskatters virkning på incitamentet til at arbejde ....................................................................................................................................... 98

Appendiks 4A. Beregning af husholdningernes betaling af forbrugsskatter .................................................................................................................. 107

5. Den nuværende boligbeskatning...................................................................................................................................................................... 111

5.1 Indledning ....................................................................................................................................................................................................................................................... 111

5.2 Udviklingen på boligmarkedet siden 1990 ................................................................................................................................................................................. 112

5.3 Udviklingen i boligomkostningerne ................................................................................................................................................................................................. 113

5.4 Hvorfor ejendomsskatter og hvorfor to forskellige skatter ................................................................................................................................................ 117

5.5 Udviklingen i ejendoms- og boligskatterne siden 2000...................................................................................................................................................... 124

5.6 Ubalancer i den nuværende boligbeskatning og vurderinger ......................................................................................................................................... 132

5.7 Konsekvenser af de nye ejendoms- og grundvurderinger ............................................................................................................................................... 135

6. Den fremtidige boligbeskatning ........................................................................................................................................................................ 145

6.1 Indledning ....................................................................................................................................................................................................................................................... 145

6.2 Forlig om fremtidens boligbeskatning ........................................................................................................................................................................................... 146

6.3 Økonomiske konsekvenser af forliget om boligbeskatningen ....................................................................................................................................... 154

6.4 Virkninger af boligforliget for boligejere ........................................................................................................................................................................................ 158

6.5 Virkningen af boligforliget for lejere ................................................................................................................................................................................................. 168

6.6 Fordelingsmæssige konsekvenser af boligforliget................................................................................................................................................................. 170

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm. om at oversende dokumentation for, at det ud fra et skattefagligt synspunkt er fornuftigt at færre er omfattet af topskat, til skatteministeren SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm. om at oversende dokumentation for, at det ud fra et skattefagligt synspunkt er fornuftigt at færre er omfattet af topskat, til skatteministeren SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm. om at oversende dokumentation for, at det ud fra et skattefagligt synspunkt er fornuftigt at færre er omfattet af topskat, til skatteministeren

Sammenfatning

1. Sammenfatning

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Skattetrykket er højt i Danmark

Figur 1.1. Danmark har det højeste skattetryk i OECD-landene

Pct. af BNP

Anm.: Figuren viser det gennemsnitlige skattetryk for perioden 2000-2015. Sammenligningen med andre lande skal foretages med

en vis forsigtighed, da det målte skattetryk påvirkes af en række tekniske og institutionelle forskelle mellem landene. Eksempelvis er

langt hovedparten af overførselsindkomsterne skattepligtige i Danmark, mens de i højere grad er skattefri i andre lande. Det øger

isoleret set det målte skattetryk i Danmark, uden at det nødvendigvis er udtryk for en større skattebelastning.

Kilde: OECD,

Revenue Statistics,

2016.

Danmark

Sverige

Belgien

Frankrig

Finland

Østrig

Italien

Norge

Ungarn

Luxemborg

Slovenien

Island

Nederlandene

Tyskland

Tjekkiet

OECD gns.

Spanien

New Zealand

Grækenland

Polen

Storbritannien

Israel

Canada

Portugal

Estland

Slovakiet

Australien

Irland

Letland

Japan

Schweiz

Tyrkiet

USA

Korea

Chile

Mexico

Sammenfatning

Skattereformer har bidraget til lavere skat på arbejde

Figur 1.2. Marginalskatten er sat betydeligt ned siden 1998

Pct.

Grænse for maksimalt

beskæftigelsesfradrag

Mellemskattegrænse

Personfradrag

Pct.

Topskattegrænse

1998-regler

2025-regler

100

200

300

400

500

600

700

800

900

Lønindkomst (før arbejdsmarkedsbidrag), 1.000 kr.

Grøn check

Anm.: Figuren viser marginalskatten (ekskl. kirkeskat) for en ugift lønmodtager uden børn bosat i en kommune med en gennemsnitlig

kommuneskatteprocent.

Kilde: Skatteministeriet.

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Skat på arbejde indebærer afvejning mellem efficiens og indkomstfordeling

Figur 1.3. Skat på arbejde indebærer en afvejning mellem efficiens og indkomstfordeling

Større indkomstforskelle

Lavere topskat

Lavere bundskat

Mindre efficiens

Højere

personfradrag

Mere efficiens

Mindre indkomstforskelle

Kilde: Egen illustration.

Sammenfatning

Forbrugsskatter er nogenlunde fordelingsneutrale

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Figur 1.4. Forbrugsskatternes andel af forbruget er omtrent den samme uanset indkomst

Anm.: Indkomstdeciler er opgjort på baggrund af familieækvivalerede indkomster. Forbruget er opgjort pr. familiemedlem.

Kilde: Egne beregninger, jf. kapitel 4.

Husholdningernes boligudgifter er faldet

Sammenfatning

Figur 1.5. Lavere renteudgifter har trukket husholdningernes udgifter til bolig ned

Pct. af disponibel indkomst

1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016

Boligskatter

Renteudgifter på realkreditgæld efter skat

Kilde: Egne beregninger, jf. kapitel 5.

Den nuværende boligbeskatning skaber ubalancer

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Den nuværende boligbeskatning er især fordelagtig for boligejere i storbyerne

Figur 1.6. Effektiv ejendomsværdiskattesats,

2020

Figur 1.7. Gns. efterslæb i grundskylden pr.

ejerbolig (2017-niveau), 2020

Anm.: Beregningerne er foretaget ekskl. stuehuse. Den effektive ejendomsværdiskattesats er opgjort ekskl. nedslag.

Kilde: Egne beregninger, jf. kapitel 5.

Sammenfatning

Bredt forlig om boligbeskatningen efter 2020



Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Figur 1.8. Boligforliget medfører lavere boligskatter end ved gældende regler

Mia. kr. (2017-niveau)

2017

2021

2025

2030

2040

2060

Boligforliget

Reduktion på

10 mia. kr.

Reduktion på

14 mia. kr.

Videreførelse af gældende regler på nye vurderinger

Anm.: De samlede boligskatter dækker over ejendomsværdiskat, grundskyld samt dækningsafgifter af erhvervsejendomme og offent-

lige ejendomme.

Kilde: Egne beregninger, jf. kapitel 6.

Boligejere uden for storbyerne får de største skattelettelser i 2021

Sammenfatning

Figur 1.9. Skattelettelser i 2021 er relativt størst for boligejere uden for storbykommuner

Anm.: Opgørelsen er foretaget for ejerboliger ekskl. fritidshuse.

Kilde: Egne beregninger, jf. kapitel 6.

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Hovedlinjer i skattepolitikken

2. Hovedlinjer i skattepolitikken

2.1 Indledning

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

2.2 Udviklingen i indtægterne fra skatter og afgifter

Figur 2.1. Skatter og afgifters andel af samlede offentlige indtægter, 1971-2016

Anm.: Det offentliges indtægter fra skatter og afgifter omfatter ikke visse specifikke afgifter, der opkræves på vegne af EU, heriblandt

told. Det offentliges indtægter fra skatter og afgifter er således opgjort til 958,6 mia. kr. i 2016, mens de samlede indtægter fra skatter

og afgifter udgør 961,7 mia. kr. Forskellen på 3,1 mia. kr. udgøres af EU-afgifterne (told mv.). Det er de samlede skatter og afgifter

(inkl. EU-afgifter), der indgår i beregningen af skattetrykket.

Kilde: Danmarks Statistik.

Hovedlinjer i skattepolitikken

Boks 2.1. Justeret opgørelse af skatterne og de samlede offentlige indtægter

Tallene for det offentliges indtægter fra skatter og afgifter samt de samlede offentlige indtæg-

ter følger som udgangspunkt nationalregnskabets opgørelser og afgrænsninger. Det er Dan-

marks Statistik, som udarbejder nationalregnskabet.

I efteråret 2014 gennemførte Danmarks Statistik en såkaldt hovedrevision af nationalregnska-

bet, der blandt andet betød, at kirkeskatten og kulbrinteskatten ikke længere kategoris eres

som skatter. For kirkeskattens vedkommende hænger det sammen med, at der i bund og

grund er tale om en frivillig ”ordning”, mens skatter i nationalregnskabsmæssig forstand skal

være obligatoriske. Hvad angår kulbrinteskatten, som tidligere var en del af selskabsskat-

terne, blev disse indtægter med hovedrevisionen placeret som en såkaldt jordrente eller med

andre ord afkast af en naturressource. Nationalregnskabets håndtering af kirke - og kulbrinte-

skatten som ”ikke-skatter” ændrer dog ikke ved, at de er

fuldt integreret i skattelovgivningen.

Nationalregnskabets afgrænsning af de samlede offentlige indtægter inkluderer endvidere

poster, der indgår i opgørelsen af de offentlige forbrugsudgifter. Det drejer sig bl.a. om det

offentliges indtægter fra salg af varer og tjenester til den private sektor fx i form af egenbeta-

lingen for børnepasning. Herudover indeholder nationalregnskabet beregnede indtægter i

form af såkaldt imputerede bidrag til tjenestemandspensioner, der ikke er baseret på kon-

krete betalinger.

Hvis provenuet fra kirkeskatten og kulbrinteskatten henregnes til skatterne, og de offentlige

indtægter desuden korrigeres for de nævnte tekniske forhold, har skatter og afgifters andel af

de samlede offentlige indtægter gennemsnitligt udgjort ca. 93 pct. i perioden 1971-2016,

jf.

figur 2.1.

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Figur 2.2. Sammensætningen af de samlede skatter og afgifter, 1971-2016

Anm.: Opgørelsen er baseret på nationalregnskabets opgørelse af de samlede skatter og afgifter, dvs. inkl. provenuet fra EU-afgifter,

jf. anmærkningen til figur 2.1. Afgifter mv. er opgjort inkl. grundskyld og husholdningernes vægtafgift. I nationalregnskabet henregnes

grundskylden til de indirekte skatter (også kaldet produktions- og importskatter), mens husholdningernes vægtafgift er inkluderet i de

direkte skatter (også kaldet løbende indkomst- og formueskatter).

Kilde: Danmarks Statistik.

Hovedlinjer i skattepolitikken

Tabel 2.1. Indtægter fra skatter og afgifter, 2012-16

Mia. kr. (årets priser)

Personlige indkomstskatter

- Statslige indkomstskatter

- Kommunale indkomstskatter

- Arbejdsmarkedsbidrag

- Afgift af kapitalpensionsordninger mv.

- Ejendomsværdiskat

Moms

Afgifter mv.

- Energiafgifter

- Afgifter af motorkøretøjer

- Grundskyld

- Afgifter på nydelsesmidler

- Lønsumsafgift

- Tinglysningsafgift

- Told mv.

- Øvrige afgifter

Selskabsskatter

Pensionsafkastskat

Øvrige skatter

Skatter og afgifter i alt

2012

447,7

138,2

203,6

82,0

10,8

13,0

181,6

132,8

45,7

23,7

24,8

11,9

5,8

4,9

3,0

13,0

49,5

43,6

15,7

870,9

2013

496,1

146,6

209,3

82,6

44,4

13,2

181,4

140,6

47,2

26,6

26,4

12,3

6,5

4,7

2,9

14,0

54,1

20,0

16,1

908,3

2014

534,7

150,3

214,0

84,7

72,3

13,4

186,0

140,4

46,5

27,2

11,0

6,9

5,2

3,0

13,4

55,8

53,1

16,1

986,0

2015

527,9

171,9

220,9

87,2

34,3

13,6

190,0

145,6

45,4

29,6

28,1

11,7

7,2

5,9

3,3

14,5

53,1

22,8

16,9

956,3

2016

511,3

168,9

229,1

91,0

8,4

13,9

197,3

146,2

45,8

30,9

28,4

11,1

8,1

6,0

3,1

12,8

56,2

34,9

15,8

961,7

1) Inkluderer afgifter på benzin, el, olieprodukter, naturgas, kul, CO

og NO

og PSO-afgift.

2) Inkluderer registreringsafgift og vægtafgift fra erhverv og husholdninger.

3) Inkluderer afgifter på tobak, øl, vin og spiritus.

4) Inkluderer en række forskellige afgifter

–

heriblandt fx vandafgift, afgift af chokolade og sukkervarer.

5) Inkluderer blandt andet arbejdsgivernes uddannelsesbidrag (AUB) samt bo- og arveafgift.

Kilde: Danmarks Statistik.

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

2.3 Skattetrykket

Figur 2.3. Skattetryk i OECD-landene, 2000-15

Anm.: Figuren viser det gennemsnitlige skattetryk for perioden 2000-15. Der mangler data for Japan, Polen og Australien for 2015.

Kilde: OECD,

Revenue Statistics,

2016.

Hovedlinjer i skattepolitikken

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Figur 2.4. Skattetrykket i Danmark, 1971-2016

Anm.: Figuren viser det målte skattetryk, dvs. de samlede skatter og afgifter i pct. af det faktiske bruttonationalprodukt. Det indebæ-

rer eksempelvis, at der ikke er taget højde for virkningen af mere skattetekniske forhold såsom den såkaldte bruttoficering af sociale

pensioner (folkepension og førtidspension) og kontanthjælp i 1994, der isoleret set øgede det målte skattetryk. Bruttoficeringen inde-

bar i bund og grund, at de nævnte ydelser blev gjort skattepligtige. På den anden side er der heller ikke er taget højde for nettofice-

ringen af overførselsindkomsterne afledt af arbejdsmarkedsbidragets indførelse i 1994 og den efterfølgende indfasning frem mod

1997, som isoleret set reducerede det målte skattetryk.

Kilde: Danmarks Statistik.

Hovedlinjer i skattepolitikken

Figur 2.5. Indtægter fra registreringsafgiften, 1980-2016

Kilde: Danmarks Statistik.

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Figur 2.6. Momsindtægter, 1992-2016

Kilde: Danmarks Statistik.

Hovedlinjer i skattepolitikken

Figur 2.7. Indtægter fra pensionsafkastskatten, 1984-2016

Anm.: Den såkaldte realrenteafgift blev indført med virkning fra 1984 og blev erstattet af den nuværende pensionsafkastskat i 2000.

Kilde: Danmarks Statistik.

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Figur 2.8. Afgift på kapitalpensionsordninger mv., 1990-2016

Anm.: Figuren viser de samlede indtægter fra afgiften på kapitalpensionsordninger og skatten af udbetalinger fra Lønmodtagernes

Dyrtidsfond (LD).

Kilde: Danmarks Statistik.

Hovedlinjer i skattepolitikken

2.4 Skat af arbejdsindkomst

Figur 2.9. Skalamarginalskatter for beskæftigede, 2017-niveau

Anm.: Figuren viser marginalskatten (ekskl. kirkeskat) for en ugift lønmodtager uden børn bosat i en kommune med en gennemsnitlig

kommuneskatteprocent under hhv. 1998-regler og 2025-regler. 1998-reglerne afspejler den fuldt indfasede 1994-skattereform. 2025-

reglerne afspejler den fuldt indfasede 2012-skattereform, dog med en række ændringer og tilføjelser, herunder den fuldt indfasede

aftale om afskaffelse af PSO-afgift,

jf. boks 2.2.

Alle indkomstgrænser er opgjort i 2017-niveau. Figuren viser desuden fordelingen af

arbejdsindkomsten før AM-bidrag for beskæftigede personer mellem 18 og 64 år i 2014 fremskrevet til 2017-niveau. Personer er

defineret som beskæftigede, hvis de har betalt AM-bidrag en del af eller hele året.

Kilde: Skatteministeriet.

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Hovedlinjer i skattepolitikken

Boks 2.2. Reformer og justeringer af personbeskatningen siden 1994

Denne boks giver en oversigt over de centrale reformer og justeringer af personbeskatningen

de seneste 20-25 år.

1994-skattereformen (Ny kurs mod bedre tider fra maj 1993):



Indførelse af et arbejdsmarkedsbidrag på 5 pct. i 1994 gradvis stigende til 8 pct. i

1997. Arbejdsmarkedsbidragssatsen er fortsat 8 pct.



Indførelse af en bundskat på 14,5 pct. i 1994 gradvis faldende til 8 pct. i 1998.



Indførelse af en mellemskat på 4,5 pct. i 1994 gradvis stigende til 6 pct. i 1997.



Indførelse af en topskat på 12,5 pct. i 1994 gradvis stigende til 15 pct. i 1996.



Det skrå skatteloft sænkes gradvis fra 65 pct. i 1994 til 58 pct. i 1998.

Pinsepakken (aftale indgået i juni 1998):



Bundskatten sænkes gradvist fra 8 pct. i 1998 til 5,5 pct. i 2002.



Grænsen for mellemskatten forhøjes med 8.000 kr. (1999-niveau) om året i 1999-

2002.



Det skrå skatteloft hæves fra 58 til 59 pct. med virkning fra og med 1999.

Højere kommuneskatter frem til 2002:



Den gennemsnitlige kommuneskat (ekskl. kirkeskat) steg fra 29,5 pct. i 1994 til 32,6

pct. i 2002, dvs. med 3,1 pct.-point.

Lavere skat på arbejdsindkomst (aftale indgået i juni 2003):



Grænsen for mellemskatten forhøjes med 12.000 kr. (2003-niveau) om året i 2004-

2007.



Indførelse af et beskæftigelsesfradrag på 2,5 pct. af lønindkomsten. Det maksimale

beskæftigelsesfradrag øges gradvist fra 5.800 kr. i 2004 til 6.800 kr. i 2007 (2003-

niveau).

Forårspakke 1.0 (Flere i beskæftigelse

–

lavere ledighed fra marts 2004):



Fremrykning af ”Lavere skat på arbejdsindkomst”, der indfases fuldt ud i 2004.

Lavere skat på arbejde (aftale indgået september 2007):



Personfradraget forhøjes med 500 kr. om året i 2008 og 2009 (2008-niveau).



Grænsen for mellemskatten forhøjes, så den fra og med 2009 svarer til topskatte-

grænsen.



Beskæftigelsesfradraget forhøjes til 4,0 pct. i 2008 (maks. 12.300 kr., 2008-niveau)

og yderligere til 4,25 pct. (maks. 13.100 kr., 2008-niveau) i 2009.

Skattestoppet og højere kommuneskatter frem til 2011:



Gradvise kommunale skattestigninger på samlet set 0,36 pct. -point frem til og med

2011 neutraliseres løbende ved tilsvarende nedsættelser af bundskatten.

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Boks 2.2. Reformer og justeringer af personbeskatningen siden 1994 (fortsat)

Forårspakke 2.0 (aftale indgået i marts 2009):



Bundskatten nedsættes med 1,5 pct.-point, så den udgør 3,64 pct. i 2011. Bund-

skatten forhøjes med 1 pct.-point årligt i 2012-19 i medfør af en tilsvarende gradvis

udfasning af sundhedsbidraget på 8 pct. (indført ifm. kommunalreformen fra 2007).



Mellemskatten afskaffes fra og med 2010.



Topskattegrænsen forhøjes fra 347.200 kr. i 2009 til 389.900 kr. i 2010 og yderli-

gere til 409.100 kr. (2010-niveau) i 2011.



Beskæftigelsesfradraget forhøjes til 4,4 pct. i 2012 (maks. 14.100 kr. i 2010-niveau).

I 2013-19 forhøjes beskæftigelsesfradraget yderligere til 5,6 pct. (maks. 17.900 kr. i

2010-niveau).



Den automatiske regulering af beløbsgrænserne suspenderes i 2010.



Det skrå skatteloft sænkes til 51,5 pct.

Genopretningsaftalen (aftale indgået i juni 2010):



Forhøjelsen af topskattegrænsen i 2011 i medfør af Forårspakke 2.0 udskydes til

2014.



Den automatiske regulering af beløbsgrænserne suspenderes i 2011 -13.

2012-skattereformen (aftale indgået i juni 2012):



Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fra 5,6 pct. i 2016 (maks. 17.900 kr. i 2010-

niveau) til 10,65 pct. i 2022 (maks. 34.100 kr. i 2010-niveau)



Indførelse af et særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere på 6,25 pct., dog

højst 20.000 kr. (2010-niveau)



Grænsen for topskat forhøjes med 57.900 kr. til 467.000 kr. (2010 -niveau) i 2022.

Diverse justeringer af bundskatten (Finanslov for 2013 m.fl.):



Med aftalen om finansloven for 2013 hæves personfradraget med 900 kr. (2013 -ni-

veau) og bundskatten forhøjes med 0,19 pct.-point, som finansiering af fedtafgiftens

afskaffelse og skrinlægningen af den planlagte sukkerafgift. Det skrå skatteloft hæ-

ves samtidig hævet med 0,2 pct.-point.



Tilbagerulningen af forsyningssikkerhedsafgiften i efteråret 2014 finansieres delvist

ved en gradvis forhøjelse af bundskatten med 0,25 pct.-point i 2015 stigende til 0,28

pct.-point i 2020. Det skrå skatteloft hæves parallelt.



Aftalen om den gradvise afskaffelse PSO-afgiften fra november 2016 finansieres

delvist ved en forhøjelse af bundskatten med 0,05 pct.-point i 2018 stigende til 0,09

pct.-point i 2022. Det skrå skatteloft hæves parallelt.



Samlet set indebærer det, at bundskatten vil udgøre 12,20 pct. i 2022, mens det

skrå skatteloft vil være på 52,07 pct. samme år.

Udvikling i antallet af topskatteydere

Hovedlinjer i skattepolitikken

Figur 2.10. Andel af topskatteydere og beløbsgrænse, 1994–2025

Pct.

1994

1997

2000

2003

2006

2009

2012

2015

2018

2021

2024

Andel af alle skatteydere

Andel af fuldtidsbeskæftigede

Topskattegrænse (2017-niveau, h. akse)

200

100

300

1.000 kr.

600

500

400

Anm.: Topskatteydernes andel af samtlige skattepligtige i perioden 1994-2014 er opgjort via oplysninger fra SKATs slutskattesystem,

mens andelen i perioden 2015-2025 er baseret på lovmodelberegninger. Beløbsgrænsen for topskatten er opgjort efter arbejdsmar-

kedsbidrag i 2017-niveau (mens grænsen i figur 2.9 er vist før arbejdsmarkedsbidrag). Fuldtidsbeskæftigede er defineret som perso-

ner med fuld indbetaling til ATP, hvilket svarer til en gennemsnitlig arbejdstid på mindst 27 timer om ugen. Andelen af topskatteydere

er fra og med 2018 er beregnet via en ren regelfremskrivning

–

dvs. ændringerne fra og med 2018 afspejler kun ændringer i selve

regelgrundlaget, mens indkomster og beskæftigelsesniveau mv. er som i 2017, jf. den stiplede lodrette linje i figuren.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

2.5 Skat af kapitalindkomst

Boks 2.3. Beskatning af kapitalafkast

Ifølge grundlæggende

økonomisk teori vil kapitalen ”strømme” derhen, hvor det forventede

afkast er størst. Hvis kapitalafkast ikke beskattes, vil den investering, som giver det største

forventede afkast for investoren, også give det største forventede afkast for samfundet. Der-

med bliver det samlede investeringsniveau identisk med det samfundsmæssigt optimale.

En skat på kapitalafkast vil reducere det forventede afkast for investoren. Dermed investeres

der umiddelbart i et omfang, som er mindre end det samfundsmæssigt optimale. Denne argu-

mentation vil isoleret set tale for en kapitalafkastbeskatning på nul, så investeringsniveauet

ikke reduceres. Af hensyn til både finansieringen af de offentlige udgifter og indkomstfordelin-

gen kan der dog argumenteres for, at kapitalafkast alligevel bør beskattes.

Hovedlinjer i skattepolitikken

Boks 2.3. Beskatning af kapitalafkast (fortsat)

For at undgå ”skævvridning” er det endvidere væsentlig at sigte efter, at niveauerne for skat-

ten på de forskellige typer kapitalafkast er relativt ensartede. En uens beskatning vil medføre,

at forholdet mellem afkastet efter skat (som er relevant for inves toren) og afkastet før skat

(som er det samfundsmæssigt relevante) på tværs af kapitalformer ikke vil være det samme.

Dermed vil en større andel af kapitalen blive placeret der, hvor det forventede afkast efter

skat er størst. Det medfører en ”skævvridning” i forhold til forholdet mellem de forventede af-

kast før skat.

Dette gælder også for skat på henholdsvis negativ og positiv kapitalindkomst. Ved at opgøre

en nettokapitalindkomst på personniveau, hvor positiv og negativ kapitalindkomst udlignes,

bliver afkastet efter skat på en investering afhængig af, om personen samlet set har netto-

gæld, i de tilfælde, hvor skattesatserne er uens. Hvis skatten på positiv nettokapitalindkomst

er højere end skatten på negativ nettokapitalindkomst, bliver positivt kapital afkast reelt be-

skattet lempeligere for de personer, som har gæld.

Modsat vil en relativt ensartet beskatning på forskellige investeringsformer, alt andet lige,

være mindre skævvridende, idet ”kilen” mellem investorens afkast (afkastet efter skat) og det

samfundsmæssige afkast (afkastet før skat) vil være mindre på tværs af investeringsformer.

En uensartet beskatning af fx lønindkomst og kapitalafkast kan desuden åbne nogle mulighe-

der for skattearbitrage for visse grupper af selvstændige, som muligvis ikke er ønskværdige.

Mange selvstændige har fleksible muligheder for at placere deres indkomst som enten løn-

indkomst eller som udbytteindkomst og i nogle tilfælde også kapitalindkomst. I fravær af skat

på aktie- og kapitalindkomst vil der fx være en tilskyndelse

til at udbetale ”løn” som udbytte-

indkomst i stedet for personlig indkomst for dermed at reducere skattebetalingen. Den pro-

blemstilling kaldes ”hovedaktionærproblemet” og kan i stort omfang elimineres ved at have en

indkomstskattesats og en skat på kapitalafkast på omtrent samme niveau. Konkret er der i de

danske skatteregler sigtet efter omtrent neutralitet mellem den højeste marginalskat for løn-

indkomst (på 55,8 pct. i en gennemsnitskommune ekskl. kirkeskat) og den kombinerede sel-

skabs- og progressive aktieindkomstbeskatning (22 pct.+[1-0,22]*42 pct. = 54,8 pct.). Variati-

onen i kommuneskatterne, hvor forskellen mellem den højeste og laveste kommuneskat ud-

gør godt 5 pct.-point i 2017, indebærer dog, at der ikke kan opnås fuld parallelitet.

Det er således ikke muligt at give et entydigt teoretisk svar på, hvor høj skatten på kapitalaf-

kast bør være, idet der er tale om en række modsatrettede hensyn, som skal vejes op mod

hinanden.

Beskatning af personlig kapitalindkomst

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Figur 2.11. Kapital- og aktieindkomst, 1993-2014 (2017-niveau)

Mia. kr. (2017-niveau)

100

Mia. kr. (2017-niveau)

100

-50

-100

-150

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

2011

2013

-50

-100

-150

Negativ nettokapitalindkomst

Aktieindkomst

Positiv nettokapitalindkomst

Anm.: Beløb er opgjort i 2017-niveau (fremskrevet med udvikling i nominel BNP). Kapitalindkomst er inkl. overskud af egen bolig

frem til 1999. Der er databrud fra 1993 til1994 og fra 1996 til1997 vedr. aktieindkomst som følge af ændret lovgivning.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Hovedlinjer i skattepolitikken

Figur 2.12. Gennemsnitlig kort og lang realkreditrente, 1993-2016

Pct.

-1

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

2011

2013

2015

-1

Lang realkreditrente

Kort realkreditrente

Anm.: Den lange rente angiver den gennemsnitlige effektive rente på 30-årige realkreditobligationer, mens den korte rente er et væg-

tet gennemsnit af de effektive renter på 1- og 2-årige realkreditobligationer.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank. Baseret på data fra Nationalbanken og FinansDanmark.

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Hovedlinjer i skattepolitikken

Skattesatser for negativ og positiv nettokapitalindkomst

Figur 2.13. Negativ nettokapitalindkomst

Figur 2.14. Positiv nettokapitalindkomst

Kilde: Skatteministeriet.

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Boks 2.4. Asymmetri i beskatningen af personlig kapitalindkomst

De gældende skatteregler indebærer, at negativ nettokapitalindkomst, der overstiger et nomi-

nelt fast beløb på 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtepar), har en skatteværdi på ca. 25 pct. i en

gennemsnitlig kommune,

jf. figur a.

Negativ nettokapitalindkomst, der ikke overstiger 50.000

kr., har en skatteværdi på ca. 33 pct.

Beskatningen af kapitalindkomst er

asymmetrisk,

da skattesatserne på positiv nettokapital-

indkomst er højere end skattesatser på negativ nettokapitalindkomst. Skattesatsen på positiv

nettokapitalindkomst udgør således ca. 37 pct. for ikke-topskatteydere, da den positive netto-

kapitalindkomst også indregnes i bundskattegrundlaget. For topskatteydere, der har positiv

nettokapitalindkomst på mere end 42.800 kr. (85.600 kr. for ægtepar), udgør skattesatsen på

den marginale positive nettokapitalindkomst 42 pct.

–

svarende til det skrå skatteloft på posi-

tiv nettokapitalindkomst.

Figur a. Skattesatser for negativ og positiv nettokapital indkomst

Anm.: Indkomstskattesatser er opgjort ekskl. kirkeskat.

Kilde: Skatteministeriet.

Asymmetrien i form af den ekstra beskatning af positiv kapitalindkomst medfører et umiddel-

bart merprovenu og bidrager isoleret set til at mindske de målte indkomstforskelle.

Modstykket er, at asymmetrien har negative afledte virkninger på formuer og de offentlige fi-

nanser. Det skyldes overordnet, at de ekstra høje skatter på positiv nettokapitalindkomst bi-

drager til:



Porteføljeeffekter, hvor formuer placeres i relativt lavt beskattet pensionsopsparing eller boliger. Det

medfører et privat velstandstab for den enkelte og tab af skatteindtægter.



Opsparingseffekter, hvor den samlede opsparing i et vist omfang reduceres.



Øget risiko for skatteunddragelse og -omgåelse, fx i form af placering af aktiver i lavskattelande mv.

og via uregistrerede lån.

Hovedlinjer i skattepolitikken

Figur 2.15. Skat på kapitalindkomst og aktieindkomst, 1993-2014 (2017-niveau)

Mia. kr. (2017-niveau)

-25

-50

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

2011

2013

-50

Aktieindkomstskat

Skattefradrag af negativ nettokap.

Skat af positiv nettokap.

Anm.: Skatten på kapitalindkomst er proportional fordelt ift. hvor stor en andel kapitalindkomst udgør af det samlede indkomstgrund-

lag for de relevante indkomstskatter.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Beskatning af kapitalafkast via selskabsskatten

Figur 2.16. Selskabsskattesats og -indtægter, 1980-2016

Pct. af BNP

1980

1983

1986

1989

1992

1995

1998

2001

2004

2007

2010

2013

2016

Pct.

Skattesats (h. akse)

Selskabsskat

Selskabsskat ekskl. kulbrintevirksomhed

Anm.: De samlede selskabsskatter omfatter også selskabsskat af kulbrintevirksomhed. Selve kulbrinteskatten er ikke en del af de

samlede selskabsskatter. I nationalregnskabet har Danmarks Statistik således kategoriseret kulbrinteskatten som værende en så-

kaldt jordrente, jf. også boks 2.1.

Kilde: Danmarks Statistik.

Hovedlinjer i skattepolitikken

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Skat på arbejdsindkomst

3. Skat på arbejdsindkomst

3.1 Indledning

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

3.2 Sammenhæng mellem efficiens og fordeling

Skat på arbejdsindkomst

Figur 3.1. Sammenhæng mellem efficiens og indkomstfordeling ved forskellige hypotetiske

skattelettelser

Anm.: Den vandrette akse viser selvfinansieringsgraden, mens den lodrette akse viser ændringen i Gini-koefficienten ved

seks hypotetiske skattelettelser på 5 mia. kr. i umiddelbart mindreprovenu.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Beregning af selvfinansieringsgrad og indkomstforskelle

Skat på arbejdsindkomst

Tabel 3.2. Selvfinansieringsgrader og ændring i Gini-koefficient ved forskellige skattelettel-

ser på 5 mia. kr. i umiddelbart mindreprovenu

Selvfinansieringsgrad

(pct.)

Højere personfradrag

Lavere bundskattesats

Højere sats for beskæftigelsesfradraget

Højere maksimum for beskæftigelsesfradraget

Lavere topskattesats

Højere topskattegrænse

-6,8

7,6

8,1

27,4

31,2

31,3

Ændring i Gini-ko-

efficient (pct.-point)

-0,09

0,03

0,02

0,15

0,28

0,24

Anm.: Selvfinansieringsgraderne er beregnet med afsæt i seks hypotetiske skattelettelser på 5 mia. kr. i umiddelbart min-

dreprovenu. Ændringen i indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten er opgjort uden adfærdsvirkninger, dvs. ekskl. de

ændringer i arbejdsudbuddet, som de hypotetiske skattelettelser giver anledning til. Beregningerne er baseret på 2025-

regler og opgjort i 2017-niveau. De afledte virkninger af en skattelettelse kan generelt ikke antages at vokse proportionalt

med størrelsen af skattelettelsen. I

Appendiks 3B

er også vist virkning på arbejdsudbud, selvfinansieringsgrader, ændring i

Gini-koefficient mv. ved skattelettelser på hhv. 1 og 3 mia. kr. i umiddelbart mindreprovenu.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

3.3 Indkomstskatternes adfærdsvirkninger

Timeeffekten

Skat på arbejdsindkomst

Figur 3.2. Timeeffekt: Ændring i antal arbejdstimer ved lavere marginalskat

Anm.: Stiliseret figur.

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Deltagelseseffekten

Skat på arbejdsindkomst

Figur 3.3. Deltagelseseffekt: Ændring i antal beskæftigede ved højere forskelsbeløb

Anm.: Stiliseret figur.

Andre effekter på arbejdsudbuddet af lavere skat

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

3.4 Selvfinansieringsgrader ved skatteændringer

Skat på arbejdsindkomst

Tabel 3.2. Provenuvirkninger af hypotetiske skattelettelser på 5 mia. kr. i umiddelbart mindre-

provenu

Umiddelbar

provenu-

virkning

(1)

Provenu Dynamisk

efter til-

provenu

bageløb

(2)

(3)

Mia. kr.

Højere personfradrag

Lavere bundskattesats

Højere sats besk.fradrag

Højere maksimum for

besk.fradrag

Lavere topskattesats

Højere topskattegrænse

-5,0

-3,8

-0,3

0,3

1,0

1,2

-4,0

-3,5

-2,8

-2,6

Provenu efter

tilbageløb og

adfærd

(4)=(2)-(3)

Selvfinansie-

ringsgrad

(5)=

100*(3)/(2)

Pct

-6,8

7,6

8,1

27,4

31,2

31,3

Anm.:Beregningerne tager udgangspunkt i 2025-regler i 2017-niveau. For de typer skattelettelser, der påvirker den højeste marginal-

skat

–

lavere bundskattesats og lavere topskattesats

–

er det forudsat, at det skrå skatteloft for personlig indkomst nedsættes paral-

lelt med ændringen i skattesatsen. Det dynamiske provenu afspejler alene ændringen i det kvantitative arbejdsudbud, og der indgår

ikke eventuelle afledte effekter fra hovedaktionærers indkomsttransformation. Der tages forbehold for afrundinger.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Virkninger på arbejdsudbud og dynamisk provenu

Figur 3.4. Virkninger på arbejdsudbuddet ved hypotetiske skattelettelser på 5 mia. kr. i umid-

delbart mindreprovenu

Anm.:

Beregningerne tager udgangspunkt i 2025-regler i 2017-niveau.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Skat på arbejdsindkomst

Tabel 3.3. Dynamiske provenuvirkninger ved hypotetiske skattelettelser på 5 mia. kr. i umid-

delbart mindreprovenu.

Dynamisk

provenu i alt

Heraf timeeffekt

Substituti-

onseffekt

Indkomsteffekt

Mio. kr.

Højere personfradrag

Lavere bundskattesats

Højere sats besk.fradraget

Højere maksimum for

besk.fradraget

Lavere topskattesats

Højere topskattegrænse

-260

290

300

1.040

1.180

430

1.130

1.310

-170

-180

-20

-160

-140

-150

-130

260

980

1.170

1.160

-120

300

I alt

Heraf delta-

gelseseffekt

Anm.: Se anm. til tabel 3.2.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Boks 3.1. Beregningsforudsætninger for arbejdsudbuddet

Til beregning af

timeeffekten

tages udgangspunkt i den funktionelle form fra

Frederiksen,

Graversen og Smith (2001), ”Overtime

Work, Dual Job Holding and Taxation”,

hvor der skel-

nes mellem mænd og kvinder. Det forudsættes, at kvinder reagerer kraftigere end mænd, og

der anvendes en gennemsnitlig lønvægtet substitutionselasticitet på 0,1.

Ændringen i antal arbejdstimer omregnes til fuldtidspersoner ved at dividere med det gen-

nemsnitlige årlige antal aftalte arbejdstimer for beskæftigede, der svarer til 1.642,8 timer,

jf.

DA´s lønstatistik.

Årsnormen er beregnet ud fra 222 arbejdsdage og 37/5 = 7,4 arbejdstimer

om dagen.

Deltagelseseffekten

er baseret på en forudsætning om, at et fald i kompensationsgraden på

10 pct.-point dæmper den strukturelle ledighed med 0,7 pct.-point,

jf. Fordeling og Incitamen-

ter 2002,

Finansministeriet. Samtidig er det for

efterlønsmodtagere

antaget, at erhvervsfre-

kvensen blandt de 60-64-årige stiger med 1 pct.-point ved et faldt i kompensationsgraden på

10 pct.-point.

De beregnede time- og deltagelseseffekter afspejler alene ændringer i det kvantitative ar-

bejdsudbud. Adfærdsvirkningerne af ændrede skatter kan dog også omfatte effekter på pro-

duktivitet mv., der også har betydning for den økonomiske velstand. I de beregnede adfærds-

virkninger kvantificeres disse effekter imidlertid ikke, idet produktivitetsstigninger i den private

sektor forudsættes at indebære nogenlunde parallelle forøgelser af skattegrundlagene og de

offentlige udgifter. Det hænger sammen med, at højere private lønninger afledt af produktivi-

tetsstigningerne alt andet lige vil føre til højere overførselsindkomster (via satsreguleringen)

og højere offentlige lønninger (via den såkaldte reguleringsordning, der en del af de offentlige

overenskomster). Dermed vil en produktivitetsstigning (fx afledt af lavere skat) som udgangs-

punkt have en omtrent neutral virkning på den offentlige saldo, idet der dog kan være visse

offentlige udgifter og indtægter, der ikke fuldt ud følger den almindelige lønudvikling.

Skat på arbejdsindkomst

Forhøjelse af personfradraget

Figur 3.5. Forhøjelse af personfradraget

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Nedsættelse af bundskattesatsen

Figur 3.6. Nedsættelse af bundskattesatsen

Anm.: Bemærk, at marginalskatteprocenten på den lodrette akse ikke starter ved 0 pct.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Forhøjelse af satsen for beskæftigelsesfradraget

Skat på arbejdsindkomst

Figur 3.7. Forhøjelse af satsen for beskæftigelsesfradraget

Anm.: Bemærk, at marginalskatteprocenten på den lodrette akse ikke starter ved 0 pct.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Højere maksimum for beskæftigelsesfradraget

Skat på arbejdsindkomst

Figur 3.8. Højere maksimum for beskæftigelsesfradraget

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Nedsættelse af topskattesatsen

Figur 3.9. Nedsættelse af topskattesatsen

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Forhøjelse af topskattegrænsen

Skat på arbejdsindkomst

Figur 3.10. Forhøjelse af topskattegrænsen

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

3.5 Fordelingsvirkninger af ændringer i personskatterne

Højere personfradrag og lavere bundskattesats

Fordelingsvirkninger af højere personfradrag og lavere bundskat for 5 mia. kr. i umiddelbart

mindreprovenu

Figur 3.11. Højere personfradrag

Figur 3.12. Lavere bundskattesats

Anm.: Opgørelsen afspejler fordelingen af det skønnede skatteprovenu på baggrund af antal skatteydere i 2014, opgjort efter 2025-

regler og fordelt på indkomstdeciler efter ækvivaleret disponibel indkomst, hvor der er taget højde for stordriftsfordele, dvs. at ind-

komsten er opgjort på familieniveau og fordelt på alle familiens medlemmer.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Skat på arbejdsindkomst

Højere beskæftigelsesfradrag

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Fordelingsvirkninger af ændringer i beskæftigelsesfradraget for 5 mia. kr. i umiddelbart min-

dreprovenu

Figur 3.13. Højere sats for beskæftigelses-

fradraget

Figur 3.14. Højere maksimum for beskæfti-

gelsesfradraget

Anm.: Se anmærkning til figur 3.11.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Lavere topskat

Skat på arbejdsindkomst

Fordelingsvirkninger af lettelser i topskatten for 5 mia. kr. i umiddelbart mindreprovenu

Figur 3.15. Lavere topskattesats

Figur 3.16. Højere topskattegrænse

Anm.: Se anmærkning til figur 3.11.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Appendiks 3A. Skat og adfærd

Figur 3A.1. Adfærdsvirkninger ved indførelse af indkomstskat

Kilde: Egne beregninger.

Skat på arbejdsindkomst

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Arbejdsudbudsvirkning af en hypotetisk nedsættelse af topskattesatsen

Figur 3A.2. Ændring i arbejdsudbuddet ved nedsættelse af topskattesatsen

Kilde: Egne beregninger.

Skat på arbejdsindkomst

Arbejdsudbudsvirkning af en hypotetisk forhøjelse af topskattegrænsen

Figur 3A.3. Ændring i arbejdsudbuddet ved en forhøjelse af topskattegrænsen (person

med indkomst mellem den gamle og den nye grænse)

Kilde: Egne beregninger.

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Figur 3A.4. Ændring i arbejdsudbuddet ved en forhøjelse af topskattegrænsen (person

med indkomst over den nye grænse)

Kilde: Egne beregninger.

Skat på arbejdsindkomst

Appendiks 3B. Virkninger på arbejdsudbud, dynamisk provenu og fordeling ved lempelser af personskatterne

Niveau

2017

Regler

2025

Umid-

del-

bart

pro-

venu

Dynamisk Provenu

Efter

tilbage-

løb

Timeeffekt

I alt

Substitutions

-effekt

Mio. kr.

Umiddelbart mindreprovenu på ca. 1 mia. kr.

Højere personfradrag

Lavere bundskattesats

Højere sats for beskæftigelsesfradraget

Højere maksimum for beskæftigelsesfradraget

Lavere topskattesats

Højere topskattegrænse

Højere besk.fradrag for enlige forsørgere

Højere personfradrag

Lavere bundskattesats

Højere sats for beskæftigelsesfradraget

Højere maksimum for beskæftigelsesfradraget

Lavere topskattesats

Højere topskattegrænse

Højere personfradrag

Lavere bundskattesats

Højere sats for beskæftigelsesfradraget

Højere maksimum for beskæftigelsesfradraget

Lavere topskattesats

Højere topskattegrænse

45.000 kr.

12,20 pct.

10,65 pct.

36.500 kr.

15,00 pct.

499.700 kr.

6,25 pct.

45.000 kr.

12,20 pct.

10,65 pct.

36.500 kr.

15,00 pct.

499.700 kr.

45.000 kr.

12,20 pct.

10,65 pct.

36.500 kr.

15,00 pct.

499.700 kr.

600

-0,09

0,51

2.900

-0,93

16.900

15,20

1.800

-0,27

1,51

10.900

-2,78

57.300

3.000

-0,45

2,53

27.700

-4,64

111.000

1.000

3.000

5.000

760

2.270

3.780

-50

160

260

110

-150

170

180

510

740

700

-260

290

300

1.040

1.180

-30

140

260

-80

150

500

730

700

-130

260

980

1.170

1.160

170

290

-10

260

590

820

790

430

1.130

1.310

-30

-40

-10

-30

-100

-110

-10

-90

-170

-180

-20

-160

-140

-150

-20

110

-70

180

-120

300

810

700

690

590

500

490

650

2.420

2.170

2.080

1.750

1.520

1.560

4.030

3.490

3.470

2.740

2.600

2.590

-220

260

350

880

670

980

540

-670

790

990

2.730

1.940

2.700

-1.120

1.310

1.660

4.650

3.140

4.350

-130

240

120

790

660

960

110

-390

720

310

2.570

1.910

2.650

-650

1.200

520

4.450

3.090

4.270

-90

230

430

-280

690

170

-470

110

1.150

210

-6,7

7,8

8,6

21,5

34,3

35,0

14,0

-6,7

7,6

8,1

22,6

32,8

31,1

-6,8

7,6

8,1

27,4

31,2

31,3

-0,02

0,01

0,00

0,02

0,06

0,04

-0,04

-0,06

0,02

0,01

0,07

0,17

0,14

-0,09

0,03

0,02

0,15

0,28

0,24

Indkomst

-effekt

Deltagelses

-effekt

Efter

tilbage-

løb og

adfærd

Arbejdsudbud

I alt

Time

-effekt

Deltagelses

-effekt

Selvfinan-

sierings-

grad

Ændring

i Gini-

koeffici-

ent

Ændring

Pct.-

point /kr.

Personer

Pct./Pct.-point

Umiddelbart mindreprovenu på ca. 3 mia. kr.

Umiddelbart mindreprovenu på ca. 5 mia. kr.

Anm.: De angivne grænser for personfradraget og topskattegrænsen er efter arbejdsmarkedsbidrag. Beregningerne tager udgangspunkt i 2025-regler i 2017-niveau. For de typer skattelettelser, der påvirker den

højeste marginalskat

–

lavere bundskattesats og lavere topskattesats

–

er det forudsat, at det skrå skatteloft for personlig indkomst nedsættes parallelt med ændringen i skattesatsen. Det dynamiske provenu

afspejler alene ændringen i det kvantitative arbejdsudbud, og der indgår ikke eventuelle afledte effekter fra hovedaktionærers indkomsttransformation. Der tages forbehold for afrundinger.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Forbrugsskatter, fordeling og arbejdsudbud

4. Forbrugsskatter, fordeling og arbejdsud-

bud

4.1 Indledning

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

4.2 Udviklingen i de indirekte skatter siden 1992

Figur 4.2. Udviklingen i de indirekte skatter, 1992-2016

Anm.: Grundskyld mv. omfatter ud over

grundskylden også de såkaldte dækningsafgifter. Kategorien ”andet” omfatter overskud fra

Danske Spil A/S, andre produktionsskatter, frigørelses- og afståelsesafgift, udstykningsafgift til Kort- og Matrikelstyrelsen mv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Forbrugsskatter, fordeling og arbejdsudbud

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Figur 4.2. Udviklingen i afgiftsprovenuerne, 1992-2016

Anm.: PSO-afgiften indgår som en del af energi- og miljøafgifterne, selvom den ikke er integreret i skattelovgivningen.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Forbrugsskatter, fordeling og arbejdsudbud

Boks 4.1. Større afgiftspolitiske initiativer siden 1992

Denne boks giver en oversigt over centrale skattepolitiske initiativer på afgiftsområdet de se-

neste 20-25 år.

Diverse afgiftsændringer 1992-93:



Momssatsen øges fra 22 til 25 pct. pr. 1. januar 1992, mens den såkaldte AMBI af-

skaffes.



-afgiften indføres.



Afgifter på øl og vin nedsættes i forbindelse med ophør af 24-timers reglen for disse

og en række andre varer.

1994-skattereformen (Ny kurs mod bedre tider fra maj 1993):



Gradvis forhøjelse af benzin- og elafgifter.



Indførelse og gradvis forhøjelse af vandafgift.



Forhøjelse af affaldsafgift.



Indførelse af afgift på bæreposer.

Grønne afgifter og erhverv 1995:



Indførelse af svovlafgift (SO



Højere CO

-afgift på brændsel og el til erhverv.



Fuld afgift på brændsel til rumvarme i erhverv.



Genindførelse af afgift på naturgas.

Pinsepakken (aftale indgået i juni 1998):



Afgifter på fyringsolie, naturgas, kul, el og benzin forhøjes gradvist.

Liberalisering af elmarkedet 1998:



Højere elafgift.



Indførelse af PSO-afgift til finansiering af en række elproduktionstilskud mv.

Finanslov for 2003 (aftale indgået i november 2002):



Afgifter på spiritus, cigaretter og sodavand nedsættes i forbindelse med det ende-

lige ophør af 24-timers reglen.

Lavere skat på arbejde (aftale indgået i september 2007):



Indeksering af energiafgifter med 1,8 pct. om året i perioden 2008 -15.

Forårspakke 2.0 (aftale indgået i marts 2009):



Indeksering af energiafgifter efter 2015 med den faktiske udvikling i nettoprisindek-

set (i stedet for den tidligere indeksering med 1,8 pct. om året).



Forhøjelse af energiafgifterne på fossile brændsler og el.



Forhøjelse af afgifter på cigaretter, tobak, chokolade og konsum -is.

Finanslov for 2012 (aftale indgået i november 2011):



Forhøjelse af afgifter på sodavand, chokolade, slik, konsum-is, øl, vin, cigaretter og

tobak.



Indeksering af vægtafgift og grøn ejerafgift samt forskellige miljø - og forbrugsafgif-

ter.

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Boks 4.1. Større afgiftspolitiske initiativer siden 1992 (fortsat)

2012-skattereformen (aftale indgået i juni 2012):



Indeksering af forskellige punktafgifter svarende til 1,8 pct. årligt frem til og med

2020 via diskretionære forhøjelser i 2013, 2015 og 2018.



Forhøjelse af udligningsafgift for dieseldrevne person- og varebiler.

Vækstplan DK (aftale indgået i maj 2013):



Afskaffelse af sodavandsafgift og vægtbaseret emballageafgift samt nedsættelse af

ølafgift.

Indførelse og afskaffelse af forskellige afgifter:



Fedtafgiften blev indført i 2011 i medfør af

Forårspakke 2.0,

men afskaffet igen pr.

1. januar 2013 som led i finansloven for 2013.



Med finansloven for 2017 nedsættes PSO-afgiften gradvist frem mod 2022, hvor

den er helt udfaset. Afskaffelsen finansieres blandt andet ved at forhøje bundskatte-

satsen og reducere den grønne check.



En forsyningssikkerhedsafgift (FSA) blev besluttet indført med

Energiaftale 2012,

men nåede ikke at blive fuldt indfaset, før den blev afskaffet i efteråret 2014.



En reklameafgift blev besluttet indført med aftale om finansloven for 2012, men nå-

ede ikke at træde i kraft før afskaffelsen i forbindelse aftale om finanslov for 2016.

Diverse nedsættelser af registreringsafgift:



Medio juni 2007 indføres CO

-fradrag for biler med særlig god brændstoføkonomi



Med aftale om finanslov for 2016 nedsættes registreringsafgiftens høje sats fra 180

til 150 pct.



Med aftale om finanslov for 2017 nedsættes registreringsafgiften ved at forhøje det

såkaldte skalaknæk, hvor afgiften skifter fra den lave sats på 105 pct. til den høje

sats på 150 pct.

4.3 Forbrugsskatter og forbrugerpriser

Forbrugsskatter, fordeling og arbejdsudbud

Figur 4.3. Offentlige indtægter fra forbrugsskatter i 2015 fordelt efter art

Anm.: Forbrugsskatterne (netto for produktsubsidier) er opgjort med udgangspunkt i nationalregnskabet og er defineret som summen

af afgifter af motorkøretøjer (primært vægtafgift/grøn ejerafgift), afgifter af diverse varer og tjenester (herunder moms, energiafgifter,

miljøafgifter, registreringsafgift, afgifter på nydelsesmidler etc.) samt andre produktionsskatter

–

fratrukket produktsubsidier og told

(idet toldprovenuet primært tilgår EU). De således opgjorte forbrugsskatter afviger fra bruttoindtægterne fra de indirekte skatter, der

udgjorde ca. 335 mia. kr. i 2015, primært som følge af korrektionen for produktsubsidier på 18 mia. kr., og fordi grundskyld mv. på

ca. 28 mia. kr. ikke indgår i opgørelsen af forbrugsskatterne. Afgifter på CO

, NO

og olieprodukter er opdelt efter, hvor stor en del af

provenuet, der kan henføres til kategorierne ”Biler og brændstof” henholdsvis ”El og brændsler”.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks nationalregnskabstal.

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Boks 4.2. Overvæltning i højere priser og nedvæltning i lavere indkomster

Alle virksomheder, der formelt står for at betale en given forbrugsskat, vil forsøge at få dæk-

ket omkostningen ved at lægge afgiften oveni salgsprisen. Dermed bliver salgsprisen højere,

end den ellers ville have været. Virksomheder, der anvender moms - og afgiftsbelagte varer i

produktionen af egne varer, vil tilsvarende forsøge at øge salgspriserne. På den måde skub-

bes betalingen af skatten forbundet med de højere produktionspriser over på husholdnin-

gerne via højere forbrugerpriser. Det kaldes for

overvæltning.

Hvis virksomhederne som følge af konkurrencesituationen på markedet ikke har mulighed for

at øge salgsprisen, vil forbrugsskatterne i stedet modsvares af lavere lønninger til medarbej-

derne eller lavere afkast til virksomhedsejerne. Dermed betales ska tten i sidste ende af hus-

holdningerne via lavere indkomster. Det kaldes for

nedvæltning.

Forbrugsskatter, fordeling og arbejdsudbud

Figur 4.4. Danske husholdningers endelige skattebetaling som følge af forbrugsskatter, 2015

Anm.: Overgangen fra den umiddelbare til den endelige skattebetaling er beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks input-output-

tabeller samt egne skøn. Der henvises til

Appendiks 4A

for en mere detaljeret gennemgang af beregningen af husholdningernes

endelige skattebetaling. Ikke fordelte skatter omfatter bl.a. lønsumsafgiften på ca. 7 mia. kr. i 2015.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks input-output-tabel, 2015.

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Figur 4.5. Husholdningernes forbrugsskattebetaling som følge af højere forbrugerpriser,

2015

Anm.: Se figur 4.4.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks input-output-tabel, 2015.

Forbrugsskatter, fordeling og arbejdsudbud

4.4 Forbrugsskatternes fordelingsvirkninger

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Boks 4.3. Fordelingsvirkningerne af forbrugsskatter måles i forhold til forbruget

Fordelingsvirkningerne af

indkomstskatter

tager normalt udgangspunkt i de pågældende skat-

ters størrelse målt i forhold til indkomsten. Ved opgørelse af fordelingsvirkningerne af

for-

brugsskatter

er det derimod mere retvisende at måle forbrugsskatterne i procent af forbruget.

Forskellen mellem den disponible indkomst og forbruget svarer til opsparingen. Opsparingen

er et udtryk for, hvor stor en del af den disponible indkomst, der spares op til forbrug på et

senere tidspunkt. Eller

–

hvis der er tale om nettolåntagning

–

hvor meget det aktuelle for-

brug overstiger den aktuelle disponible indkomst til gengæld for lavere forbrug på et andet

tidspunkt.

Opsparingstilbøjeligheden kan udtrykkes ved forbrugskvoten. Eksempelvis er en forbrugs-

kvote på 1 et udtryk for, at personen anvender hele sin indkomst til forbrug, dvs. hverken stif-

ter ny gæld eller sparer op.

Forbrugskvoten afhænger blandt andet af alderen, idet der ofte er tale om låntagning i de

yngre år som studerende mv., stigende opsparing som erhvervsaktiv og forbrug af opsparing

som pensionist. Samtidig er forbrugskvoten typisk faldende med indkomsten, dvs. at perso-

ner med relativt høje indkomster alt andet lige sparer mere op end personer med lavere ind-

komster. Det betyder, at forbruget og forbrugsskatterne i den nedre del af indkomstfordelin-

gen udgør en større andel af den disponible indkomst end i den øvre del af indkomstfordelin-

gen.

Sammenhængen mellem forbrugskvote og løbende indkomst skal dog ses i sammenhæng

med det typiske opsparingsmønster over livsforløbet, idet personer med forbrugskvoter for-

skellig fra 1 tidsforskyder deres forbrug ved enten at forbruge mere, end de tjener i dag (for-

brugskvote større end 1), eller udskyde forbrug til et senere tidspunkt (forbrugskvote mindre

end 1).

Ved at opgøre fordelingsvirkninger af forbrugsskatterne i procent af forbruget (og ikke den

løbende indkomst) fås et udtryk for fordelingsvirkningerne, hvor der tages højde for forskelle i

forbrugskvoter. Det afspejler implicit en antagelse om, at forbrugskvoten over tid er 1 på

tværs af alle indkomstgrupper, og at skatteindholdet af det tidsforskudte forbrug er det

samme som i det faktiske afholdte forbrug. Det bemærkes, at denne tilgang ikke tager højde

for arv.

I den aktuelle analyse er alene vist fordelingsvirkningerne af den del af forbrugsskatterne, der

medfører højere forbrugerpriser, hvilket skønnes at udgøre langt hovedparten (knap 90 pct.)

af husholdningernes endelige forbrugsskattebetaling. De resterende virkninger via eksport og

ufordelte forbrugsskatter indgår således ikke i fordelingsberegningerne. Den del af betalingen

af forbrugsskatter, der påhviler eksporten og dermed forudsættes at indebære lavere indkom-

ster, antages typisk at påvirke alle personer i befolkningen nogenlunde proportionalt, dvs.

med samme relative ændring. Dermed er fordelingsvirkningen neutral, idet generelle ændrin-

ger i lønindkomsterne via satsreguleringen giver anledning til omtrent tilsvarende ændringer i

indkomstoverførslerne.

Forbrugsskatter, fordeling og arbejdsudbud

Figur 4.6. Fordeling af forbrug og forbrugsskatter

Anm.: Indkomstdeciler er opgjort på baggrund af familieækvivalerede indkomster. Forbruget er opgjort pr. familiemedlem.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse 2008-14 og 3,3 pct. stikprøve af befolkningen

(lovmodellen).

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Boks 4.4. Kort om metode til beregning af fordelingsvirkninger

Analysen er baseret på Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelser for årene 2008 -14, der

anvendes til at estimere en sammenhæng mellem forbrug, forbrugsskatter og disponible ind-

komster for i alt 160 afgrænsede familiekombinationer, der varierer efter antal voksne, antal

børn, socioøkonomisk status og boligtype (ejer/lejer).

De estimerede værdier for disse familiekombinationer matches med en repræsentativ stik-

prøve af befolkningen, hvorved de samlede forbrugsskatteprovenuer (som giver sig udslag i

højere priser) kan fordeles på de enkelte personer/familier i befolkningen. Tager man ud-

gangspunkt i et hypotetisk eksempel, hvor der findes 10 personer, der hver især betaler 10 0

kr. i moms, tildeles hver person 10 pct. af det samlede momsprovenu.

Den anvendte metode vurderes at være mindst robust i de yderste ender af indkomstfordelin-

gen. Det betyder, at fx det marginale fald i skattebelastningen fra 9. til 10. indkomstdecil,

jf.

figur 4.7,

bør fortolkes med en række forbehold. Det skyldes bl.a., at der i Forbrugsundersø-

gelsen er forholdsvis få observationer i enderne af indkomstfordelingen, og at enderne er

kendetegnet ved at have forholdsmæssigt mange selvstændige, for hvem den opgjorte dispo-

nible indkomst ikke nødvendigvis afspejler de reelle forbrugsmuligheder . Hertil kommer, at de

ikke fordelte forbrugsskatter, som hovedsageligt omfatter lønsumsafgift, især hviler på forbru-

get af tjenesteydelser. Det må formodes, at disse i relativt stort omfang bæres af personer i

de øverste indkomstdeciler.

Forbrugsskatter, fordeling og arbejdsudbud

Figur 4.7. Bidrag til skattebetaling og skatteart i procent af forbruget

Anm.: Se figur 4.6.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse 2008-14 og 3,3 pct. stikprøve af befolkningen

(lovmodellen).

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Boks 4.5. Indirekte forbrugsskatter

De indirekte forbrugsskatter består af de forbrugsskatter, der umiddelbart hviler på input i

produktionen og på investeringer, men som i sidste ende pålægges enten husholdningernes

forbrug, den offentlige sektor eller eksporten,

jf. Appendiks 4A.

Der er en vis usikkerhed om-

kring denne fordeling. Den del af de indirekte forbrugsskatter, der forudsættes at hvile på

husholdningerne, antages at blive overvæltet i højere forbrugerpriser. Hvis det alternativt blev

forudsat, at forbrugsskatterne på input i produktionen og på investeringer alene var nedvæltet

i lavere indkomster, ville bidraget fra de indirekte forbrugsskatter på 4 -5 pct. ikke indgå i figur

4.7. I realiteten vil den del af skattebetalingen, der kan henføres til indirekte forbrugsskatter,

omsættes i både lavere indkomst og højere forbrugerpriser. Således er det ovenstående bi-

drag via de indirekte forbrugsskatter et overkantsskøn i forhold til det, der faktisk realiseres

via forbrugerpriserne.

Den beregningstekniske antagelse om overvæltning i priserne fremfor nedvæltning i indkom-

ster har således betydning for den samlede sum af forbrugsskatter, der indgår i fordelingsbe-

regningen i figur 4.6, men forventes dog ikke at påvirke den samlede fordelingsmæssige pro-

fil væsentligt. Det skyldes, at nedvæltning af forbrugsskatter i lavere indkomster normalt for-

udsættes at have omtrent neutral fordelingsvirkning. For så vidt at de forbrugsskatter, som

overvæltes i højere priser, ligeledes har omtrent neutral fordelingsvirkning, er det ikke afgø-

rende for den samlede fordelingsvirkning, om de indirekte forbrugsskatter omsættes i lavere

indkomster eller højere forbrugerpriser.

Forbrugsskatter, fordeling og arbejdsudbud

Figur 4.8. Bidrag til skattebetaling fra direkte forbrugsskatter fordelt efter indkomstdecil og

skatteart i procent af forbruget

Anm.: Se figur 4.6.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse 2008-14 og 3,3 pct. stikprøve af befolkningen

(lovmodellen).

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

4.5 Forbrugsskatters virkning på incitamentet til at arbejde

Boks 4.6. Forbrugsskatternes betydning for tilskyndelsen til at arbejde

Forbrugsskatter øger den såkaldte

effektive marginalskat

og reducerer dermed købekraften

af de disponible indkomster.

Marginallønnen korrigeret for forbrugsskatter afspejler således, hvor meget forbrug en ekstra

(marginal) indkomst kan omsættes til. Forbrugsskatterne bidrager til at øge priserne og redu-

cerer dermed værdien af den marginale lønindkomst.

Hvis lønnen fx udgør 1 kr., og

��

er marginalskatten på arbejdsindkomst, kan den effektive

marginalløn findes ved at deflatere marginallønnen med forbrugsskatterne,

c, jf. ligning (1):

(1) Effektiv marginalløn:

1 − �� =

(2) Effektiv marginalskat:

�� =

1−��

��

Med udgangspunkt i (1) kan den effektive marginalskat skrives som:

��

En lempelse af forbrugsskatterne,

vil reducere den effektive marginalskat og øge arbejds-

udbuddet blandt beskæftigede.

Se boks 3.1 i kapitel 3 for en uddybning af metoden til beregning af arbejdsudbudseffekter.

Forbrugsskatter, fordeling og arbejdsudbud

Sammenligning af en momsnedsættelse og lavere arbejdsmarkedsbidrag

100

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Boks 4.7. Fordelingsvirkninger mv. af arbejdsmarkedsbidraget

Arbejdsmarkedsbidraget udgør 8 pct. af al arbejdsindkomst, mens der ikke betales arbejdsmarkeds-

bidrag af kapitalindkomst og overførselsindkomster, fx folkepension og dagpenge. Ændringer i sat-

sen for arbejdsmarkedsbidraget påvirker imidlertid også satsreguleringsprocenten og reguleringen

af beløbsgrænser mv. i skattesystemet (den såkaldte §20-regulering).

En hypotetisk nedsættelse af satsen for arbejdsmarkedsbidraget vil således isoleret set føre til en

forhøjelse af satsreguleringsprocenten og dermed til højere satser for hovedparten af overførsels-

indkomsterne. En nedsættelse af satsen for arbejdsmarkedsbidraget vil endvidere føre til en forhø-

jelse af personfradraget, topskattegrænsen og en lang række øvrige beløbsgrænser i skattesyste-

met, hvilket isoleret set reducerer beskatningen af også andre typer indkomst end arbejdsindkomst.

Samlet set har en nedsættelse af arbejdsmarkedsbidragssatsen derfor den egenskab, at den dispo-

nible indkomst øges nogenlunde lige meget for alle indkomstgrupper og på tværs af beskæftigede

og ikke-beskæftigede. Det betyder blandt andet, at forholdet mellem den disponible indkomst som

overførselsmodtager og som beskæftiget ikke ændres væsentligt ved ændringer i arbejdsmarkeds-

bidraget, og at ændringer i arbejdsmarkedsbidraget dermed ikke påvirker arbejdsudbuddet nævne-

værdigt gennem deltagelseseffekten.

Forbrugsskatter, fordeling og arbejdsudbud

101

Figur 4.9. Ændring i (real) disponibel indkomst ved en hypotetisk nedsættelse af moms hen-

holdsvis arbejdsmarkedsbidrag med 5 mia. kr. i umiddelbar virkning

Anm.: Der er forudsat en forbrugskvote på 1. Befolkningen er fordelt på indkomstdeciler efter familieækvivaleret disponibel indkomst.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse 2008-14 og 3,3 pct. stikprøve af befolkningen

(lovmodellen).

102

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Forbrugsskatter, fordeling og arbejdsudbud

103

Disponibel indkomst og sammenhæng med lavere arbejdsmarkedsbidrag

Figur 4.10. Fordeling af disponibel ind-

komst

Figur 4.11. Påvirkes ikke af arbejdsmar-

kedsbidrag

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse 2008-14 og 3,3 pct. stikprøve af befolkningen

(lovmodellen).

104

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Figur 4.12. Reduktion i den effektive marginalskat ved en hypotetisk nedsættelse af momsen

henholdsvis arbejdsmarkedsbidraget med 5 mia. kr. i umiddelbar provenuvirkning

Anm.: Ændring i effektiv marginalskat opgjort i procent af arbejdsindkomst før fradrag for arbejdsmarkedsbidrag.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse 2008-14 og 3,3 pct. stikprøve af befolkningen

(lovmodellen).

Forbrugsskatter, fordeling og arbejdsudbud

105

Tabel 4.1. Virkning på arbejdsudbuddet ved en hypotetisk nedsættelse af momsen henholds-

vis arbejdsmarkedsbidraget med 5 mia. kr. i umiddelbar provenuvirkning

Umiddelbart

provenu

Mia. kr.

Nedsættelse af

AM-bidraget

Nedsættelse af

momsen

-5,0

600

550

Timeeffekt

Heraf substi-

tutionseffekt

Heraf

indkomsteffekt

Selvfinansie-

ringsgrad

Pct.

-850

-800

4,1

3,1

Fuldtidspersoner

1.450

1.350

Anm.: Der er set bort fra deltagelseseffekten. I opgørelsen af det umiddelbare mindreprovenu ved en nedsættelse af AM-bidragssat-

sen tages der højde for, at nedsættelsen også reducerer AM-bidraget af pensionsindbetalinger via arbejdsgiveradministrerede ord-

ninger (hvor indbetalingen af AM-bidraget foretages af pensionsselskaberne).

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse 2008-14 og 3,3 pct. stikprøve af befolkningen

(lovmodellen).

106

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Forbrugsskatter, fordeling og arbejdsudbud

107

Appendiks 4A. Beregning af husholdningernes betaling af forbrugsskatter

108

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Figur 4A.1. Fordeling af forbrugsskatter

–

umiddelbar skattebetaling

Anm.: Se figur 4.5.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks input-output-tabel, 2015.

Forbrugsskatter, fordeling og arbejdsudbud

109

Tabel 4A.1. Endelig fordeling af forbrugsskatter

Husholdninger-

nes forbrug

Direkte forbrugsskatter

Indirekte forbrugsskatter

- heraf på input i produktionen

- heraf på investeringer

Endelig fordeling af forbrugsskat-

ter i alt

Udlændinges forbrug i DK

Offentlige indtægter udligner forbrug

Forbrugsskatter som bæres af

husholdningerne

206

164

217

-11

Offentligt

forbrug

Eksport

-2

Ikke

fordelt

I alt

172

111

284

-11

-43

230

Anm.: Produktionskatter er opgjort netto for subsidier og inklusive PSO-afgift.

NGO’er og andre

non-profit organisationer er inklude-

ret i den offentlige sektor, men udgør kun en ganske lille andel. Vægtafgift af virksomhedernes motorkøretøjer indgår ikke i input-

output-tabellerne, men er forudsat overvæltet på husholdningerne.

1) Umiddelbart udgør de indirekte forbrugsskatter på

input i produktionen

i alt 71 mia. kr., hvoraf 5 mia. kr. dog overvæltes på

inve-

steringer,

hvorved de indirekte forbrugsskatter på investeringer udgør i alt 40+5 = 45 mia. kr.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks input-output-tabel, 2015.

110

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Den nuværende boligbeskatning

111

5. Den nuværende boligbeskatning

5.1 Indledning

112

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

5.2 Udviklingen på boligmarkedet siden 1990

Den nuværende boligbeskatning

113

Figur 5.1. Udviklingen i boligpriser og den disponible indkomst, 1990-2016

Anm.: Boligpriserne er opgjort for enfamiliehuse, mens de disponible indkomster er opgjort for husholdningerne under ét.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af tal fra Danmark Statistik (Nationalregnskabet og ADAM’s databank).

5.3 Udviklingen i boligomkostningerne

114

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Boks 5.1. De nuværende boligskatteregler

Ejendomsskatterne består hovedsageligt af grundskylden og ejendomsværdiskatten, der er

baseret på de offentlige grund- og ejendomsvurderinger. Alle ejendomme vurderes hvert an-

det år pr. 1. oktober. Ejerboliger (parcelhuse, rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse)

vurderes i ulige år (fra 2018 i lige år). Alle andre ejendomme, dvs. alle erhvervsejendomme,

landbrug, udlejningsejendomme, andelsboligforeninger osv. , vurderes i lige år (fra 2018 i

ulige år).

Ved vurderingen fastsættes en ejendomsvurdering og en grundvurdering. Grundvurderingen

er den skønnede værdi af grunden i ubebygget stand til den bedst mulige udnyttelse (givet

lokalplanen)

–

uanset bebyggelse og grundens faktiske anvendelse. Ejendomsvurderingen er

den skønnede værdi af den samlede ejendom.

Ejendomsværdiskatten

Ejendomsværdiskatten betales for ejendomme (eller den del heraf), der bebos af ejeren, og

er en statslig skat. Ejendomsværdiskatten betales således ikke af boliger, som lejes ud, lige-

som der heller ikke betales ejendomsværdiskat af eventuelle produktionsbygninger på ejen-

domme, fx staldanlæg på landbrugsejendomme, mens der betales ejendomsværdiskat af

stuehuset på en landbrugsejendom.

Ejendomsværdiskatten har siden 2001 været underlagt et nominelt skattestop, og beskat-

ningsgrundlaget udgør det mindste af:



Gældende ejendomsvurdering



2001-ejendomsvurderingen tillagt 5 pct.



2002-ejendomsvurderingen

Der betales 1 pct. af beskatningsgrundlaget op til en grænse på 3,04 mio. kr. og 3 pct. her-

over (fra 2021 gælder andre satser og en anden grænse,

jf. kapitel 6).

Dog gælder visse ned-

slag for pensionister og ejere, der har købt deres bolig før 2. juli 1998.

Den nuværende boligbeskatning

115

Boks 5.1. De nuværende boligskatteregler (fortsat)

Både progressionsgrænsen og satserne har været fastholdt siden 2001, og ejendomsværdis-

katten har således i udgangspunktet ikke kunnet stige for den enkelte ejendom i forhold til

2001-niveauet, men har været fastholdt i kroner

Grundskylden

Grundskylden betales for alle ejendomme, uanset anvendelse

, og er en kommunal skat.

Grundskylden har siden 2003 været underlagt en stigningsbegrænsningsregel, som betyder,

at beskatningsgrundlaget udgør det mindste af:



Gældende grundvurdering



Sidste års beskatningsgrundlag tillagt en procentvis stigning svarende til stigningen i det

kommunale skatteudskrivningsgrundlag + 3 pct. op til en øvre grænse på 7 pct.

Grundskylden beregnes på baggrund af beskatningsgrundlaget samt en kommunalt fastlagt

grundskyldspromille på mellem 16 og 34 promille.

Stigningsbegrænsningsreglen indebærer, at den betalte grundskyld maksimalt kan sige 7 pct.

årligt som følge af stigende grundvurderinger. Grundskylden vil dog kunne stige mere end 7

pct., hvis grundskyldspromillen sættes op, hvis ejendommen har et fradrag for grundforbed-

ringer, der bortfalder, eller der foretages en omvurdering af grunden. Sidstnævnte kan fx ske

ved væsentlige ændringer i lokalplanen.

I udformningen af det kommunale skattestop i 2001/2002 indgik desuden, at de kommunale

indkomstskattesatser og grundskyldspromiller under ét skulle holdes i ro. I perioden frem til

og med 2011 blev bundskattesatsen således nedsat med i alt 0,36 pct. -point for at neutrali-

sere forhøjelser af kommuneskatterne

–

primært som følge af højere indkomstskattesatser og

i mindre omfang afledt af de højere grundskyldspromiller.

Andre ejendomsskatter

Kommunerne kan for visse erhvervsejendomme (ikke for ejerboliger) opkræve dækningsaf-

gift. Erhvervsdækningsafgiften opkræves af det såkaldte forskelsbeløb

–

forskellen mellem

ejendomsvurderingen og grundvurderingen, hvilket ideelt svarer til bygningsværdien. Endvi-

dere kan kommunerne opkræve dækningsafgift for offentligt ejede ejendomme. Selvom ting-

lysningsafgiften vedr. bolighandel også kan ses i sammenhæng med ejendomsbeskatnin gen,

ses der normalt bort herfra, når der refereres til (den løbende) ejendomsbeskatning. Hverken

dækningsafgifterne eller tinglysningsafgiften behandles nærmere i dette kapitel.

Der er undtagelser herfra i forbindelse med større om- eller tilbygninger, hvor ejendommes vurderinger fra 2001/2002 vil blive op-

justeret svarende til den skønnede værdi af ombygningen i 2001/2002.

Dog gælder en særlig lav grundskyldspromille for produktionsjord, dvs. typisk jord til land- og skovbrug.

116

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Udviklingen i boligskatter og boligrenter, 1990-2016

Figur 5.2. Udvikling i provenuet fra bolig-

skatter og samlede ejendomsskatter

Figur 5.3. Effektiv realkreditobligations-

rente før og efter skat

Anm.: Boligskatter omfatter ejendomsværdiskatten og grundskylden for ejerboliger. De samlede ejendomsskatter udgøres af bolig-

skatterne, grundskylden for ikke-boliger og dækningsafgift for visse erhvervsejendomme samt offentligt ejede ejendomme. Før 2000

indgår skatten af lejeværdi af egen bolig i provenuet. Denne skat blev i 2000 erstattet af den nuværende ejendomsværdiskat.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af tal fra Danmark Statistik.

Den nuværende boligbeskatning

117

Figur 5.4. Husholdningernes samlede udgifter til realkreditgæld og boligskatter, 1990-2016

Anm.: Renteudgifterne er beregnet som realkreditgælden gange en effektiv realkreditobligationsrente efter skat. Realkreditgælden er

opgjort for husholdningerne

–

dvs. i overvejende grad for ejerboliger. Boligskatter er ligeledes opgjort for ejerboliger.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af tal fra Danmark Statistik (Nationalregnskabet og ADAM’s databank).

5.4 Hvorfor ejendomsskatter og hvorfor to forskellige skatter

Ejendomsværdiskatten: Skal sikre balance i beskatningen af kapitalafkast

118

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Den nuværende boligbeskatning

119

120

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Figur 5.5. Effektive skattesatser for forskellige typer af kapitalafkast

Anm.: Det årlige, normale boligafkast forudsættes at udgøre ca. 4,5 pct., hvilket svarer til det skønnede normale renteniveau. Såle-

des forudsættes det, at det årlige, normale boligafkast svaret til afkastet på en alternativ investering, idet man i stedet for boligkøb

kunne have købt fx obligationer (og boet til leje). Den effektive almindelige ejendomsværdiskattesats udgør aktuelt godt 0,5 pct. i

2017 (opgjort som den samlede ejendomsværdibeskatning divideret med fremskrevne, foreløbige 2015-vurderinger fra ICE). Derved

kan den effektive, almindelige beskatning af boligafkast beregnes til ca. 0,5 / 4,5 = 12 pct. Den høje (progressive) ejendomsværdi-

skattesats udgør formelt 3 pct. og betales for ca. 1 pct. af ejerboligerne. Det er derfor i helt overvejende grad den lave sats, som er

relevant for en balanceret kapitalindkomstbeskatning. Den effektive høje beskatning af boligafkast er beregnet under en forudsæt-

ning om, at den høje ejendomsværdiskattesats er tre gange større end den almindelige skattesats, jf. forskellene i de formelle skatte-

satser Det medfører en effektiv beskatning af boligafkast over progressionsgrænsen på ca. 36 pct.

Kilde: Egne beregninger.

Den nuværende boligbeskatning

121

Boks 5.2. Den historiske udvikling i ejendomsværdiskatten

I en skatteøkonomisk optik bør ejendomsværdiskattesatsen balanceres i forhold til skattevær-

dien af rentefradraget ved et normalt renteniveau. Ved et skønnet normalt renteniveau på ca.

4,5 pct. og en skatteværdi af rentefradraget på 25 pct. (fra 2019) for renteudgifter over

50.000 kr. udgør en balanceret effektiv ejendomsværdiskattesats således ca. 1,1 pct. fra

2019 (25 pct. gange 4,5 pct.).

Den balancerede ejendomsværdiskattesats er faldet de sidste 30 år i takt med, at renteni-

veauet er faldet, og skatteværdien af rentefradraget er reduceret

Konkret er den skønnede

balancerede ejendomsværdiskattesats faldet fra knap 10 pct. i starten af 1980

’erne

til godt 1

pct. i 2016 og forventes som nævnt at udgøre ca. 1,1 pct. i 2019,

jf. figur a.

Til sammenligning er den effektive beskatning af boligafkast kun faldet fra ca. 1�½ pct. i star-

ten af 1980’erne til godt �½ pct. i 2016. Forskellen mellem den balancerede og den faktiske

ejendomsværdiskattesats er således væsentligt mindre i dag, en d den har været historisk.

Det bemærkes, at hvis den høje ejendomsværdiskattesats betragtes, har den været for høj i

en skatteøkonomisk optik siden 2000.

Figur a. Udviklingen i den balancerede og effektive ejendomsværdiskattesats

Anm.: Den effektive ejendomsværdiskattesats er indtil 1999 beregnet som lejeværdiprocenten ganget med margi-

nalskattesatsen for negativ nettokapitalindkomst (ekskl. kirkeskat). Fra 2000 viser kurven for den mellemste ef-

fektive almindelige ejendomsværdiskattesats forholdet mellem beskatningsgrundlag og skønnet ejendomsværdi

gange den almindelige formelle ejendomsværdiskattesats. Det bemærkes, at skattestoppet har bevirket, at der er

store variationer mellem regionerne. Den neutrale skattesats er før 2000 beregnet som et 5-års glidende gen-

nemsnit af obligationsrenten gange den mellemste sats for negativ kapitalindkomst. Efter 2000 er den struktu-

relle/normale rente i de mellemfristede fremskrivninger anvendt.

Kilde: Egne beregninger.

122

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Grundskylden: En ikke-forvridende skat

Den nuværende boligbeskatning

123

Figur 5.6. Umiddelbare skatteforhøjelser svarende til et merprovenu 1 mia. kr. efter tilbageløb

og adfærd

Anm.: Den umiddelbare skatteforhøjelse af beskæftigelsesfradraget er beregnet som en forhøjelse af det maksimale beskæftigelses-

fradrag. Ved fastholdt sats betyder det, at beskæftigelsesfradraget vil indebære en marginal skattereduktion højere oppe i indkomst-

fordelingen end i dag. De påkrævede umiddelbare skatteforhøjelser for indkomstskatteinstrumenterne er beregnet ud fra selvfinan-

sieringsgraderne præsenteret i

kapitel 3.

For grundskylden er anvendt en selvfinansieringsgrad på 0. Der er således set bort fra

eventuelle porteføljevirkninger af grundskylden, som kan betyde, at en højere grundskyld øger opsparingen i andre (produktive) akti-

ver, hvilket medfører et yderligere merprovenu og derved en negativ selvfinansieringsgrad.

Kilde: Egne beregninger.

124

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

5.5 Udviklingen i ejendoms- og boligskatterne siden 2000

Figur 5.7. Udviklingen i provenuet fra ejendomsværdiskatten og grundskylden mv., 2000-

2016

Anm.: Grundskylden mv. omfatter dækningsafgifter.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (ADAM).

Den nuværende boligbeskatning

125

Figur 5.8. Gennemsnitlig boligskat pr. ejerbolig fordelt på regioner i 2003 og 2015

Anm.: Ændringerne i de gennemsnitlige boligskatter er beregnet for de samme boliger, som indgår i figur 5.11 og 5.12 nedenfor. De

gennemsnitlige boligskatter er omregnet til 2017-niveau på baggrund af udviklingen i den disponible indkomst pr. person for hele

landet.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik.

126

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Udviklingen i provenuet fra ejendomsværdiskatten og grundskylden, 2000-16

Figur 5.9. Ejendomsværdiskatten sammen-

lignet med et nominelt fastholdt provenu

Figur 5.10. Grundskylden

Anm.: Det er som følge af datamæssige begrænsninger ikke umiddelbart muligt at sammenligne udviklingen i provenuet før 2003.

Grundskylden for ejerboliger er beregnet for ejendomsværdiskattepligtige boliger på baggrund af registerdata. De øvrige tal er trukket

fra Nationalregnskabet (ADAM’s databank).

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik.

Udviklingen i ejendomsværdiskatteprovenuet

Den nuværende boligbeskatning

127

Udviklingen i ejendomsværdiskatteprovenuet (løbende priser)

Figur 5.11. Udviklingen 2003-15

Figur 5.12. Dekomponering af udviklingen

Anm.: Det er som følge af datamæssige begrænsninger ikke umiddelbart muligt at føre dekomponeringen tilbage til 2001. Virkningen

af ’flere og dyrere boliger’

dækker både over antallet isoleret set samt virkningen af, at beskatningsgrundlaget for nye boliger i gen-

nemsnit er højere end det gennemsnitlige beskatningsgrundlag for eksisterende boliger.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik.

128

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Boks 5.3. 1998-nedslagene i ejendomsværdiskatten

Ejendomsværdiskatten blev indført i forbindelse med Pinsepakken fra 1998, havde virkning

fra 2000 og indeholdt to nedslag til boligejere, der havde købt deres bolig senest den 1. juli

1998.

For parcel- og sommerhuse blev der givet et nedslag i ejendomsværdiskatten på 0,4 pct. af

beskatningsgrundlaget op til et maksimum på 1.200 kr., mens alle typer af ejerboliger fik et

ekstra nedslag på 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget

–

uden en øvre grænse. Nedslagene

bortfalder ved salg.

Boligejere, der havde købt boligen efter den 1. juli 1998, betalte således den almindelige

ejendomsværdiskat på 1 pct., mens boligejere, der havde købt senest den 1. juli 1998, som

hovedregel betalte 0,8 pct. Det svarer til, at den effektive boligbeskatning var nogenlunde

uændret for eksisterende boligejere.

1998-skattenedslagne var dermed udformet som en relativ rabat, der kunne ændre sig i takt

med udviklingen i ejendomsvurderingen. Hertil kommer, at pensionister fik et ekstra (ind-

komstafhængigt) nedslag på 0,2 pct. uafhængigt af, om boligen er købt før eller efter 19 98.

Som følge af indførelsen af ejendomsværdiskattestoppet i 2001 blev nedslagene imidlertid i

realiteten fastfrosset nominelt, indtil boligen blev solgt.

Udviklingen i grundskyldsprovenuet

Den nuværende boligbeskatning

129

Udviklingen i grundskyldsprovenuet fra ejerboliger (2017-niveau)

Figur 5.13. Udviklingen 2003-2015

Figur 5.14. Dekomponering af udviklingen

Anm.: Udviklingen i grundskyld er opgjort for ejendomsværdiskattepligtige ejendomme, dvs. i udgangspunktet de samme ejen-

domme, som indgår i figur 5.11 og 5.12, dog således, at ejendommene også skal indgå i ejendomsskatteregisteret. Der er generelt

nogen usikkerhed forbundet med at matche ejendomme over tid, som følge af kommunalreformen i 2007. Virkningen af flere bolig-

grunde dækker både over antallet isoleret set samt virkningen af, at det gennemsnitlige beskatningsgrundlag for nye boliger kan af-

vige fra det gennemsnitlige beskatningsgrundlag for eksisterende boliger.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik.

130

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Ændringer i grundskyldspromillen

Figur 5.15. Udvikling i den gennemsnitlige

grundskyldspromille, 2003-15

Figur 5.16. Ændring i grundskyldsprove-

nuet fra ejerboliger som følge promilleæn-

dringer i forhold til året før

Anm.: I figur 5.15 indgår både kommunal og amtslig grundskyld i den gennemsnitlige grundskyldspromille før 2007. Efter 2015 er de

gennemsnitlige grundskyldspromiller faldet svagt. Ændringerne i provenuet i figur 5.16 er beregnet for de samme boliger, som indgår

i figur 5.11 og 5.12.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af de kommunale nøgletal og Danmarks Statistik.

Udviklingen i de offentlige ejendoms- og grundvurderinger

Den nuværende boligbeskatning

131

Udviklingen i grund- og ejendomsvurderingerne for ejerboliger i løbende priser, 2003-15

Figur 5.17. Ejendomsvurderinger

Figur 5.18. Grundvurderinger

Anm.: Udviklingen i vurderingerne er beregnet for de samme boliger, som indgår i figur 5.11 og 5.12. Dog er stuehuse også eksklu-

deret, da der gælder særlige regler for vurderingerne heraf.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik.

132

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Boks 5.4. Udviklingen i ejendomsvurderingssystemet siden 2002

Frem til 2003 blev de offentlige ejendomsvurderinger foretaget af lokale, kommunalt foran-

krede vurderingsnævn. I 2003 overgik vurderingsopgaven til SKAT, der frem til 2013 foretog

nye vurderinger af henholdsvis ejerboliger og erhvervsejendomme hvert andet år, således at

der forelå nye vurderinger af ejerboliger i ulige kalenderår og nye vurderinger af erhvervs-

ejendomme i lige år. Et af hensynene, der lå til grund for centraliseringen af vurderingsopga-

ven, var at sikre højere grad af ensartethed i vurderingerne på tværs af de enkelte kommu-

ner.

Rigsrevisionen kritiserede imidlertid i august 2013 SKATs og Skatteministeriets forvaltning af

ejendomsvurderingsområdet. SKATs arbejde med vurderingen for ejerboliger i 2013 blev her-

efter indstillet, og 2013-vurderingen blev via lovgivning baseret på en videreførelse af 2011-

vurderingerne (med et nedslag). 2012-vurderingen af øvrige ejendomme blev ligeledes vide-

reført.

I forlængelse af Rigsrevisionens kritik nedsatte den daværende SRSF-regering et ekspertud-

valg om ejendomsvurderinger (Engberg-udvalget), der fik til opgave at komme med anbefalin-

ger til et nyt ejendomsvurderingssystem. Engberg-udvalget afleverede sine anbefalinger i ef-

teråret 2014. Med udgangspunkt i Engbergudvalgets arbejde igangsatte Skatteministeriet i

regi af Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE) et større udviklingsarbejde, der

skal sikre nye, mere retvisende ejendomsvurderinger kan udsendes for ejerboliger i 2019 og

øvrige ejendomme i 2020.

2011-vurderingen for ejerboliger og 2012-vurderingen af øvrige ejendomme (med et varie-

rende nedslag) er blevet videreført frem til udsendelsen af de nye vurderinger. K un i de til-

fælde, hvor fx nybyggeri eller frasalg har ændret værdien af boligen eller grunden, er der fo-

retaget nye vurderinger og omvurderinger. Disse vurderinger er foretaget ud fra prisforhol-

dene i henholdsvis 2011 og 2012.

5.6 Ubalancer i den nuværende boligbeskatning og vurderinger

Den nuværende boligbeskatning

133

Forholdet mellem beskatningsgrundlaget og den gældende ejendomsvurdering for ejerboli-

ger, 2003-15

Figur 5.19. Ejendomsværdiskat

Figur 5.20. Grundskyld

Anm.: Figurerne omfatter de samme boliger, som indgår i figur 5.11 og 5.12. Dog er stuehuse også ekskluderet, da der gælder sær-

lige regler for vurderingerne heraf. Forholdet mellem den formelle skat og den faktiske skattebetaling er beregnet ud fra forholdet

mellem beskatningsgrundlagene og vurderingerne fra samme år. Der er således ikke taget højde for, at grundvurderingerne først

danner grundlag for beskatningen efter vurderingsåret.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik.

134

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Den nuværende boligbeskatning

135

Figur 5.21. Gennemsnitligt efterslæb i grundskylden pr. ejerboliger (2017-niveau) i 2015 for-

delt på kommuner

Anm.: Figurerne omfatter de samme boliger, som indgår i figur 5.11 og 5.12. Dog er stuehuse også ekskluderet, da der gælder sær-

lige regler for vurderingerne heraf.

Kilde: Egne beregninger.

5.7 Konsekvenser af de nye ejendoms- og grundvurderinger

136

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Tabel 5.1. Sammenligning af nye, foreløbige ejendoms- og grundvurderinger med SKATs

2015-vurderinger

Ejendomsvurderinger

Nuværende

1.000 kr.

Enfamiliehuse

Ejerlejligheder

Fritidshuse

Ejerboliger i alt

1.568

1.389

1.102

1.490

Nye

1.000 kr.

1.979

2.031

1.219

1.896

Stigning

Pct.

Grundvurderinger

Nuværende

1.000 kr.

520

191

397

463

Nye

1.000 kr.

766

822

511

743

Stigning

Pct.

330

Anm.: De nuværende vurderinger er SKATs 2015-vurderinger for ejerboliger, som er baseret på de videreførte 2011-vurderinger.

Dog er 2011-vurderingerne nedjusteret med en rabat på 2�½-5 pct. Hertil kommer, at 2011-vurderingerne af forsigtighedshensyn var

korrigeret nedad med 5 pct. point i forhold til det middelrette skøn, ligesom afrundinger systematisk blev gennemført i nedadgående

retning. De nye vurderinger er fra Skatteministeriets ImplementeringsCenter for Ejendomsvurderinger (ICE).

Kilde: Skatteministeriets ImplementeringsCenter for Ejendomsvurderinger (ICE).

Den nuværende boligbeskatning

137

138

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Ændring i ejendoms- og grundvurderinger sammenlignet med SKATs 2015-vurderinger for

ejerboliger

Figur 5.22. Ændring i ejendomsvurderinger

Figur 5.23. Ændring i grundvurderinger

Kilde: Skatteministeriets ImplementeringsCenter for Ejendomsvurderinger (ICE).

De nye vurderinger vil ved uændrede skatteregler forstærke eksisterende ubalancer i boligbe-

skatningen og medføre markant højere ejendomsskatter på sigt

Den nuværende boligbeskatning

139

Effektive ejendomsværdiskattesatser i 2017 og 2021 fordelt på regioner

Figur 5.24. Effektive ejendomsværdisatser

fordelt på regioner

Figur 5.25. Forskelle mellem den regionale

sats og den landsgennemsnitlige sats

Anm.: 2011 er beregnet som ejendomsværdisskatten uden nedslag i forhold til SKATs 2011 vurderinger. 2020 er beregnet som den

forventede ejendomsværdiskat uden nedslag i 2020 i forhold til de nye foreløbige 2015 vurderinger fremskrevet til 2020.

Kilde: Egne beregninger.

140

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Figur 5.26. Effektive ejendomsværdiskattesatser i 2020

Kilde: Egne beregninger.

Den nuværende boligbeskatning

141

Gennemsnitligt efterslæb i grundskylden for enfamiliehuse og ejerlejligheder, 2017-20

Figur 5.27. Enfamiliehuse

Figur 5.28. Ejerlejligheder

Anm: Efterslæbet er beregnet som forskellen mellem den faktiske grundskyld og den fuldt indfasede grundskyld, hvor den fuldt indfa-

sede grundskyld er beregnet som den kommunale grundskyldspromille gange den aktuelle grundvurdering.

Kilde: Egne beregninger.

142

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Figur 5.29. Gennemsnitligt efterslæb i grundskylden for enfamiliehuse og ejerlejligheder

2020

Anm: Efterslæbet er beregnet som forskellen mellem den faktiske grundskyld og den fuldt indfasede grundskyld, hvor den fuldt indfa-

sede grundskyld er beregnet som gældende vurdering gange den kommunale grundskyldspromille.

Kilde: Egne beregninger.

Den nuværende boligbeskatning

143

Figur 5.30. Udviklingen i ejendomsskatterne ved en videreførelse af gældende regler frem til

2060

Anm.: Ejendomsskatterne dækker over ejendomsværdiskat, grundskyld (både normal, produktionsjord og for stuehuse) samt dæk-

ningsafgifter. Dækningsafgifterne er indeholdt i grundskylden mv.

Kilde: Egne beregninger.

144

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Den fremtidige boligbeskatning

145

6. Den fremtidige boligbeskatning

6.1 Indledning

146

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

6.2 Forlig om fremtidens boligbeskatning



Den fremtidige boligbeskatning

147

Lavere skattesatser

Figur 6.1. Nedsættelse af satserne for ejendomsværdiskat og grundskyld i 2021 (forventede

satser)

Anm.: Ejendomsværdiskatten og grundskylden beregnes af beskatningsgrundlaget, der ved nye regler er givet ved henholdsvis ejen-

doms- og grundvurderingen fratrukket 20 pct. som følge af forsigtighedsprincippet. Det betyder, at en progressionsgrænse på 6 mio.

kr. svarer til en ejendomsvurdering på 7,5 mio. kr. Satser og beløbsgrænser er foreløbige og fastsættes endeligt (ved lov) i 2020.

Kilde: Egne beregninger.

148

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Den fremtidige boligbeskatning

149

Forsigtighedsprincip

Tabel 6.1. Effektive satser og progressionsgrænse med det nye boligforlig

Formel

Alm. ejendomsværdiskattesats

Progressiv ejendomsværdiskattesats

Progressionsgrænse i ejendomsværdiskatten

Gennemsnitlig grundskyldspromille

0,55 pct.

1,4 pct.

6 mio. kr.

15,7 promille

→

Effektiv

0,44 pct.

1,12 pct.

7,5 mio. kr.

12,6 promille

Kilde: Egne beregninger.

150

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Skatterabat

Indefrysningsordning

Den fremtidige boligbeskatning

151

Tilbagebetalingsordning

Moderniseret stigningsbegrænsningsregel for ikke-ejerboliger

152

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Den fremtidige boligbeskatning

153

Enklere opkrævning af ejendomsskat

154

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Tabel 6.2. Opkrævning af indkomst- og ejendomsskatter

Skatteart

Opkrævningsmyndighed

Aktuelt

Statslig indkomstskat

Kommunal indkomstskat

Kirkeskat

Selskabsskat

Ejendomsværdiskat

Grundskyld

Dækningsafgift

Stat

Kommune

Fra 2021

Stat

6.3 Økonomiske konsekvenser af forliget om boligbeskatningen

Den fremtidige boligbeskatning

155

Figur 6.2. Samlet provenu fra ejendomsskatterne med boligforliget

Anm.: Ejendomsskatterne dækker over ejendomsværdiskat, grundskyld (både normal, produktionsjord og for stuehuse) samt dæk-

ningsafgifter.

Kilde: Egne beregninger.

156

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Udviklingen i ejendomsskatterne med boligforliget

Figur 6.3. Udviklingen i ejendomsskatterne

ved de nye regler i forhold til gældende

regler i 2021

Figur 6.4. Dekomponering af stigningen i

ejendomsskatterne fra 2021

Anm.: Fradrag for forbedringer blev givet i beskatningsgrundlaget for grundskylden. Tilgangen til ordningen blev lukket i 2012. 1998-

nedslag mv. dækker over nedslag i ejendomsværdiskatten til boligejere, der har købt deres nuværende bolig før 2. juli 1998 samt

nedslag til pensionister.

Kilde: Egne beregninger.

Den fremtidige boligbeskatning

157

Boks 6.1. Virkning af boligforliget på den offentlige saldo

Boligforliget skønnes at indebære et samlet mindreprovenu på 4,0 mia. kr. efter tilbageløb

(2017-niveau) i 2021. Mindreprovenuet reduceres efterfølgende gradvist. Opgjort i varig virk-

ning skønnes et samlet mindreprovenu på 0,3 mia. kr. efter tilbageløb (2017-niveau) i forhold

til 2025-grundforløbet,

jf. nedenfor samt tabel a.

Provenuvirkningerne er opgjort i forhold til grundforløbet i den mellemfristede 2025-plan, hvor

provenuet fra ejendomsskatterne frem til 2020 er forudsat at svare til videreførelse af gæl-

dende ejendomsskatteregler og gældende ejendomsvurderingsmetoder, mens ejendomsskat-

teprovenuet efter 2020 i grundforløbet beregningsteknisk er fastholdt i pct. af BNP. Grundfor-

løbet efter 2020 afspejler en forudsætning om, at provenuet fra ejendomsskatterne efter 2020

udvikler sig i takt med samfundsøkonomien og dermed, at de samlede ejendomsskatter ud-

gør en konstant andel af BNP efter 2020.

Videreførelse af gældende ejendomsskatteregler på nye vurderinger ville indebære, at de

samlede ejendomsskatter over tid kommer til at udgøre en noget større andel af BNP end i

dag. Dermed indebærer boligforliget et væsentligt mindreprovenu sammenlign et med en vide-

reførelse af gældende skatteregler, mens virkningen i forhold til det forudsatte forløb for den

offentlige saldo er omtrent neutral i varig virkning,

jf. ovenfor.

Tabel a. Virkning af boligforliget på den offentlige saldo

Mia. kr. (2017-niveau) efter

Va-

2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2040

tilbageløb

rigt

Mindreprovenu i alt

-0,1 -0,7 -1,1 -4,0 -3,9 -3,4 -3,2 -2,8 -0,1 -0,3

Forsigtighedsprincip og

-0,1 -0,7 -1,1 -3,8 -4,0 -3,3 -3,5 -2,8 -1,0 -0,6

2021-skatterabatter

Gradvist bortfald af 1998-

0,4

0,2

0,6

0,3

1,6 1,1

nedslag mv.

Yderligere nedsættelse af

- -0,2 -0,2 -0,2 -0,3 -0,3 -0,4 -0,4

alm. ejendomsværdiskat

Progressiv sats på 1,4 pct.

- 0,02 0,03 0,03 0,04 0,04 0,09 0,09

Rentefri indefrysning

-0,01 -0,02 -0,04

0,0

2018-2020

Indefrysning fra 2021

- -0,02 -0,02 -0,03 -0,03 -0,05 -0,3 -0,5

Anm.: Provenuvirkningerne er opgjort i forhold til et opdateret grundforløb fra 2025-planen.

Kilde: Egne beregninger og Finansministeriet.

158

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Boks 6.1. Virkning af boligforliget på den offentlige saldo (fortsat)

Saldovirkningerne kan navnlig henføres til virkningen af forsigtighedsprincippet og 2021 -skat-

terabatter. Mindreprovenuet i 2021 afspejler især skatterabatterne, da den i udgangspunktet

provenuneutrale omlægning af grundskylden og ejendomsværdiskatten medfører, at nogle

boligejere får lavere skattebetaling, mens de boligejere, som umiddelbart får en højere skat-

tebetaling, kompenseres af skatterabatten. I 2018-2020 afspejler mindreprovenuet indførel-

sen af forsigtighedsprincippet samt virkningen af, at nye, lavere vurderinger slår fuldt igen-

nem i beskatningen, mens nye, højere vurderinger kun gradvist slår igennem som følge af

ejendomsværdiskattestoppet og stigningsbegrænsning for grundskylden. Efter 2021 falder

mindreprovenuet gradvist i takt med bortfaldet og den reale udhuling af de nominelle skatte-

rabatter.

Hertil kommer virkningen af bortfaldet af særligt 1998-nedslagene. Disse nedslag videreføres

med boligforliget og løfter provenuet i takt med, at de boligejere, som har købt deres nuvæ-

rende bolig før 2. juli 1998, fraflytter deres bolig. I forhold til grundforløbet skønnes det at in-

debære et varigt merprovenu på ca. 1 mia. kr., da provenuet i g rundforløbet er fastholdt i pct.

af BNP efter 2020,

jf. tabel a.

Endvidere skønnes den diskretionære reduktion i den almindelige ejendomsværdiskattesats

med 0,02 pct.-point at indebære et varigt mindreprovenu på knap �½ mia. kr. (2017 -niveau)

efter tilbageløb. Den progressive ejendomsværdiskattesats på 1,4 pct. skønnes at indebære

et varigt merprovenu på knap 0,1 mia. kr. efter tilbageløb.

Endeligt påvirkes den offentlige saldo af indførelsen af indefrysningsordningerne. Opgjort i

varig virkning skønnes den permanente indefrysningsordning at indebære et varigt mindre-

provenu på ca. �½ mia. kr. årligt.

6.4 Virkninger af boligforliget for boligejere

Den fremtidige boligbeskatning

159

Figur 6.5. Udviklingen i ejendomsskatterne for ejerboliger

Kilde: Egne beregninger.

160

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Figur 6.6. Fordelingen af skattelettelser for nuværende boligejere ved overgangen til nye

skatteregler i 2021 (pct. af skattebetalingen ved gældende regler)

Anm.: Opgørelsen er foretaget ekskl. sommerhuse, da de kan give et misvisende billede af boligbeskatningen i en række landdi-

striktskommuner, der samtidig er store sommerhuskommuner.

Kilde: Egne beregninger.

Den fremtidige boligbeskatning

161

Figur 6.7. Aflyste langsigtede stigninger i grundskylden, gennemsnit pr. ejerbolig (2017-ni-

veau)

Anm.: Opgørelsen er foretaget for ejerboliger ekskl. sommerhuse.

Kilde: Egne beregninger.

162

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Boks 6.2. Mulige apitaliseringseffekter af boligforliget

Det skal indledningsvist bemærkes, at det er forbundet med overordentlig stor usikkerhed at

skønne over kapitaliseringseffekter af ændringer i boligbeskatningen. Det skyldes, at kapitali-

seringseffekterne drives af, hvorvidt ændringerne i boligbeskatningen giver anledning til en

anden skattebetaling fra 2018 og frem, end hvad boligkøbere måtte have forventet forud for/i

fravær af boligforliget.

I forhold til en videreførelse af gældende skatteregler på nye vurderinger ville boligforliget fx

indebære en væsentlig stigning i boligpriserne som følge af aflysningen af stigninger i grund-

skylden.

Hvis det modsat lægges til grund, at prisdannelsen på boligmarkedet primært er følsom over-

for den aktuelle skattebetaling, indebærer den nye boligbeskatningsmodel begrænsede stig-

ninger i boligpriserne for ejerboligerne under ét. Det skal ses i lyset af en svag reduktion i de

gennemsnitlige boligskatter for nye boligejere i 2021 ekskl. virkningen af skatterabatterne.

Det dækker over, at ejendomsværdiskatten reduceres, og at grundskylden fastholdes på

kommuneniveau i 2021.

De begrænsede stigninger i boligpriserne for ejerboligerne under ét dækker over små forven-

tede boligprisstigninger for enfamiliehuse på i gennemsnit 1-2 pct., mens boligforliget kan in-

debære isolerede prisfald for ejerlejligheder på i gennemsnit 5-10 pct. Dermed svarer kapita-

liseringseffekten for ejerlejligheder til den isolerede virkning af en renteforhøjelse på omkring

¼-�½ pct.-point. Der er således umiddelbart tale om begrænsede virkninger set i forhold til de

udsving i renteomkostninger, som boligmarkedet historisk set har håndteret.

Virkningerne skal endvidere ses i sammenhæng med, at priserne på ejerlejligheder på lands-

plan i gennemsnit er steget med 30 pct. siden 2011, mens prisen på enfamiliehuse i samme

periode er steget med 15 pct. ifølge Danmarks Statistik. Frem mod 2021 forventes boligpri-

serne for begge boligtyper under ét at stige med 10-15 pct. som følge af den samfundsøko-

nomiske udvikling,

jf. Danmarks Konvergensprogram 2017.

For stort set alle ejerboliger, der umiddelbart kan blive påvirket negativt af boligforliget, vur-

deres de mulige boligpriseffekter således at være mindre end den forventede underliggende

udvikling i boligpriserne frem mod 2021. I praksis vil der for de pågældende boliger derfor

som hovedregel ikke være tale om egentlige prisfald, men snarere, at priserne i en periode

stiger langsommere end ellers.

Det er samlet set vurderingen, at udviklingen i beskæftigelsen og renterne over de kom-

mende år vil have væsentligt større betydning for boligpriserne end boligforliget.

Skatteministeriet planlægger i efteråret 2017 at offentliggøre en skatteøkonomisk analyse,

der mere indgående beskriver de mulige kapitaliseringseffekter af boligforliget.

Den fremtidige boligbeskatning

163

Skatterabatten

Figur 6.8. Gennemsnitlige skatterabatter for ejerboliger i 2021 pr. kommune (2017-niveau)

Anm.: Opgørelsen er foretaget for ejerboliger ekskl. sommerhuse.

Kilde: Egne beregninger.

164

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Tabel 6.3. Forventet spredning i rabatterne i 2021

Skatterabat relativt til ejendomsværdien

0 pct. (ingen skatterabat)

Mellem 0 og 0,2 pct.

Mellem 0,2 og 0,6 pct.

Mellem 0,6 og 1 pct.

Over 1 pct.

I alt

Antal ejerboliger Gns. rabat i pct. af ejendomsværdien

923.000

333.000

202.000

24.000

3.000

1.485.000

0,1

0,4

0,8

1,4

0,1

Anm.: Skatterabatterne er beregnet for enfamiliehuse og ejerlejligheder. Sommerhuse og stuehuse er ikke medtaget.

Kilde: Egne beregninger.

Den fremtidige boligbeskatning

165

Andel med en skatterabat på over 0,2 pct. af ejendomsværdien (mindste 1998-nedslag)

Figur 6.9. Enfamiliehuse

Figur 6.10. Ejerlejligheder

Kilde: Egne beregninger.

166

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Andel med en skatterabat på over 0,6 pct. af ejendomsværdien (maksimale 1998-nedslag)

Figur 6.11. Enfamiliehuse

Figur 6.12. Ejerlejligheder

Kilde: Egne beregninger.

Indefrysningsordningen

Den fremtidige boligbeskatning

167

Tabel 6.4. Skøn over indefrosne skatter for boligejerne

Mia. kr. (2017-niveau)

Mia. kr.

Pct. af ejendomsværdierne

Efter 40 år

2,8

Fuldt indfaset

110

3,7

Anm.: Beløbene er skønnet på baggrund af de historiske prisudsving for boligpriserne i perioden 1990-2005 korrigeret for den over-

normale boligprisstigning, der var afledt af de kraftige rentefald i samme periode. Konkret steg priserne i gennemsnit med 6,5 pct. om

året over perioden 1990-2005 mod forventet ca. 3 pct. årligt efter 2021. Dvs. der er genereret et forløb med boligprissving rundt om

en årlig trendvækst på ca. 3 pct. (svarende til lønudviklingen). Det er lagt til grund, at boligskatterne for ejerboliger strukturelt udgør

godt 30 mia. kr., og at den vægtede årlige fraflytningsrate er 4,5 pct. Jo højere fraflytningsrate, jo lavere samlet indefrosset beløb.

Størrelsen på den fuldt indfasede indefrysning vil variere over konjunkturforløbet. Omfanget af indefrysning vil afhænge af udnyttel-

sesgraden. Der er forudsat en udnyttelsesgrad på 50 pct. på sigt, da det ikke for alle boligejere vil være økonomisk attraktivt at an-

vende indefrysningsordningen.

Kilde: Skatteministeriet og Finansministeriet.

Tilbagebetalingsordningen

168

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Figur 6.13. Gennemsnitlig tilbagebetaling af overskydende skat til boligejere pr. kommune

Anm.: Gennemsnittet er beregnet for alle ejerboliger i kommunen, inkl. boliger som ikke modtager en tilbagebetaling.

Kilde: Egne beregninger.

6.5 Virkningen af boligforliget for lejere

Den fremtidige boligbeskatning

169

Figur 6.14. Udviklingen i boligskatterne for almene lejere

Kilde: Egne beregninger.

170

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Figur 6.15. Fordelingen af skattelettelser for almene lejere ved overgangen til nyt boligbe-

skatningssystem i 2021 (pct. af skattebetalingen ved gældende regler)

Anm.: Ændringer i grundskylden forudsættes overvæltet i huslejen ud fra et beboerprincip.

Kilde: Egne beregninger.

6.6 Fordelingsmæssige konsekvenser af boligforliget

Virkning for familier i forskellige boligtyper

Den fremtidige boligbeskatning

171

Tabel 6.5. Boligforligets virkning på boligskatterne og rådighedsbeløb

Ændring i skattebetalingen

Pct.

Familier i egen bolig

Enfamiliehuse

Ejerlejligheder

Øvrige

Familier i lejebolig

Almene

Øvrige

Familier i andelsbolig

Øvrige familier

I alt

2021

-11

-5

-13

-12

-14

-9

-11

2025

-9

-10

-12

-11

-5

-8

-9

2040

-16

-18

-10

-24

-28

-20

-17

-14

-17

Ændring i rådighedsbeløbet

2021

0,4

0,5

0,2

0,5

0,2

0,1

0,4

2025

0,4

-0,4

0,4

0,2

0,1

0,3

2040

0,7

0,9

-1,1

0,4

0,6

0,7

0,5

0,7

Anm.: Boligforligets virkninger er beregnet i forhold til en videreførelse af gældende skatteregler på nye vurderinger. Boligskatterne

er opgjort som boligskatterne for de boliger, som de pågældende familier bor i, samt eventuelle øvrige ejendomsværdiskattepligtige

boliger, dvs. primært eventuelle sommerhuse, som familien ejer. Ændringer i skatten på erhvervsejendomme er således ikke indreg-

net, herunder eventuel overvæltning af skatterne på forbrugerpriserne og/eller lønningerne.

1) Familier, hvor mindst én person ejer den bolig, som familien bor i.

2) Lejere er defineret som familier, som bor i en ikke-ejendomsværdiskattepligtig lejebolig, og hvor ingen i familien betaler ejendoms-

værdiskat. Dermed indgår ikke lejere, som samtidig ejer et sommerhus, og lejere, som kun lejer et værelse i en ejendomsværdiskat-

tepligtig bolig. Disse indgår i stedet under øvrige familier.

3) Familier i andelsbolig er defineret som familier, som bor i andelsbolig, og hvor ingen i familien betaler ejendomsværdiskat. Dermed

indgår ikke personer, som samtidig ejer et sommerhus. Disse indgår i stedet under øvrige familier.

Kilde: Egne beregninger.

172

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Virkning på indkomstfordelingen

Den fremtidige boligbeskatning

173

Figur 6.16. Boligforligets virkning på de disponible indkomster fordelt på indkomstdeciler

Anm.: Ændringerne i de disponible indkomster er beregnet på baggrund af ændringerne i skattebetalingerne i 2021 inkl. skatterabat

sammenlignet med en videreførelse af gældende skatteregler på nye vurderinger. For lejere forudsættes det, at ændringer i grund-

skylden overvæltes i huslejen ud fra beboelsesandelen. Ændringer i skatterne for erhvervsejendomme, der ikke kan henføres direkte

til personer, er fordelt ud på befolkningen på baggrund af fordelingen af de disponible ækvivalerede indkomster. Befolkningen er ind-

delt i indkomstdeciler på baggrund af familieækvivaleret disponibel indkomst i 2014. Beregningerne er foretaget på baggrund af de

foreløbige 2015-ejendomsvurderinger for ejerboliger fra Skatteministeriets Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger fremskre-

vet til 2021 samt beregningstekniske fremskrivninger af beskatningsgrundlag for erhvervsejendomme, herunder lejeboliger. Tallene

kan dermed ændre sig, når der foreligger nye, endelige vurderinger. Det skal endvidere bemærkes, at de initiale disponible indkom-

ster blandt andet er beregnet ud fra de gældende 2011-vurderinger (afkast af ejerbolig i form af lejeværdien af egen bolig indgår i

indkomstbegrebet). Ejerne af de ejerboliger, som i dag i særlig grad er undervurderet, vil derfor isoleret set ligge for lavt i indkomst-

fordelingen, samtidig med at disse boligejere i mindre omfang stilles bedre ved overgangen til nye regler (umiddelbart en højere skat-

tebetaling ved overgangen til nye regler, som modsvares af skatterabatten).

Kilde: Skatteministeriet.

174

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Figur 6.17. Virkning på indkomstforskelle af boligforliget og af videreførelse af gældende

skatteregler på nye vurderinger målt ved ændring i Gini-koefficienten

Anm.: Figuren viser den isolerede virkning på indkomstforskellene (målt ved ændringer i Gini-koefficienten) af ændringerne i ejen-

domsskatterne i forhold til 2017 på de ækvivalerede disponible indkomster ved henholdsvis en videreførelse af gældende regler på

nye vurderinger og boligforliget. Størrelsesordenen af ændringerne skal ses i forhold til, at de samlede indkomstforskelle i 2014 er

opgjort til 26,6 pct. målt ved Gini-koefficienten,

jf. Fordeling og incitamenter 2016,

Skatteministeriet oktober 2016. Se i øvrigt an-

mærkning til figur 6.16.

Kilde: Egne beregninger.