Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1996639_0001.png
4. januar 2019
J.nr. 2018 - 8763
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 168 af 11. december 2018 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om, hvor stor en andel af den samlede kapitalindkomst, som der betales topskat af, som kan henføres til ejendomsrelaterede indtægter, til skatteministeren
1996639_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvor stor en andel af den samlede kapitalindkomst, som der be-
tales topskat af, som kan henføres til ejendomsrelaterede indtægter, herunder ejendoms-
avance, handel med ejerpantebreve, udlejningsindtægter m.v.
Svar
Det er desværre ikke muligt at svare præcist på, hvor stor en del af kapitalindkomsten der
kan henføres til ejendomsrelaterede indtægter, da data ikke giver mulighed for en fuld-
stændig opdeling af kapitalindkomst fra ejendomme mv. fra anden kapitalindkomst. Det
gælder især kapitalafkast fra virksomhedsordningen og kapitalafkastskatteordningen.
Dertil kommer, at det alene er positiv nettokapitalindkomst ud over et bundfradrag på
44.800 kr. (2019-niveau), det dobbelte for ægtefæller, der indgår i topskattegrundlaget.
Det betyder, at det ved en opdeling af kapitalindkomsten på forskellige delelementer (fx
renteindtægter på bankindskud, obligationsrenter, indkomst fra pantebreve, kapitalafkast
fra virksomhedsordningen)
–
hvis en persons samlede nettokapitalindkomst overskrider
bundgrænsen
–
vil skulle forudsættes, om det lige præcis er de ejendomsrelaterede indtæg-
ter, og ikke anden kapitalindkomst, der overskrider bundgrænsen. Tilsvarende vil det
skulle forudsættes præcist, hvilke delelementer af positiv kapitalindkomst der nedbringes
af negativ kapitalindkomst (fx renteudgifter).
Side 2 af 2