Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1996550_0001.png
4. januar 2019
J.nr. 2018 - 8751
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 167 af 11. december 2018 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 167: Spm. om at oplyse, om inflation kan anses for at være en skat på linje med f.eks. indkomstbeskatning, jf. svar på spm. 166, til skatteministeren
1996550_0002.png
Spørgsmål
I forlængelse af SAU alm. del
spørgsmål 166 bedes ministeren oplyse, om inflation kan
anses for at være en skat på linje med f.eks. indkomstbeskatning. Endvidere bedes mini-
steren oplyse, hvor stor en andel af den samlede kapitalindkomst, som der betales topskat
af, der kan henføres til obligationsrelaterede indkomster.
Svar
Danmarks Statistik definerer skatter og afgifter som obligatoriske ydelser, som udskrives
til offentlig forvaltning og service, uden at denne til gengæld giver nogen speciel dertil
svarende modydelse.
1
Inflation falder ikke inden for denne definition og er således ikke
en skat.
Det ændrer dog ikke på, at det ved beskatning af kapitalindkomst er relevant at se på den
reale beskatning, dvs. hvor afkastet er korrigeret for den del, der er kompensation for in-
flation. Det skyldes for det første, at det reale afkast efter skat er bestemmende for ni-
veauet af den samlede opsparing. Hvis det ikke kan betale sig at spare op, vil det aktuelle
forbrug blive forøget, og de fremtidige forbrugsmuligheder (og dermed velstand) blive re-
duceret.
For det andet søger opsparingen derhen, hvor det reale afkast efter skat er størst, hvilket
ikke nødvendigvis er der, hvor der er det største samfundsøkonomiske afkast. Det er der-
for relevant at opgøre det reale afkast efter skat, når beskatning af indkomst fra fx obliga-
tioner og aktier skal sammenlignes med beskatning af en investering i ejerboliger, hvor af-
kastet i form af lejeværdi af egen bolig er realt.
Med hensyn til spørgsmålet om andelen af den samlede kapitalindkomst, som der betales
topskat af, der kan henføres til obligationsrelaterede indkomster, så giver det datagrundlag
(lovmodellen), som Skatteministeriet almindeligvis anvender til beregninger og analyser
på personskatteområdet, desværre ikke mulighed for at isolere kapitalindkomst fra obliga-
tioner fra anden kapitalindkomst.
Dertil kommer, at det alene er positiv nettokapitalindkomst ud over et bundfradrag på
44.800 kr. (2019-niveau), det dobbelte for ægtefæller, der indgår i topskattegrundlaget.
Det betyder, at det ved en opdeling af kapitalindkomsten på forskellige delelementer (fx
renteindtægter på bankindskud, obligationsrenter, indkomst fra pantebreve, kapitalafkast
fra virksomhedsordningen)
hvis en persons samlede nettokapitalindkomst overskrider
bundgrænsen
vil skulle forudsættes, om det lige præcis er de ejendomsrelaterede indtæg-
ter, og ikke anden kapitalindkomst, der overskrider bundgrænsen. Tilsvarende vil det
skulle forudsættes præcist, hvilke delelementer af positiv kapitalindkomst der nedbringes
af negativ kapitalindkomst (fx renteudgifter).
1
Se fx
https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=29457&sid=skat2018
Side 2 af 2