Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1963600_0001.png
5. november 2018
J.nr. 2018 - 6545
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 16 af 8. oktober 2018 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Merete Godvin Jensen
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorvidt muligheden for at anvende den såkaldte holdingmodel til overdragelse af virksomhed til en almengørende fond påvirker provenuberegningerne af at indføre en ny beskatningsmodel for overdragelse af virksomhed til erhvervsdrivende fonde, til skatteministeren
1963600_0002.png
Spørgsmål
I forlængelse af svar på SAU alm. del
spørgsmål 540 (folketingsåret 2017-18) bedes mi-
nisteren oplyse, hvorvidt muligheden for at anvende den såkaldte holdingmodel til over-
dragelse af virksomhed til en almengørende fond påvirker provenuberegningerne
mere
præcis forventningerne til adfærdsvirkningen
af at indføre en ny beskatningsmodel for
overdragelse af virksomhed til erhvervsdrivende fonde, som beskrevet i rapporten
”Be-
skatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde” offentlig-
gjort den 26. juni 2018, samtidig med, at regeringens lettelser af arveafgiften for overdra-
gelse af erhvervsvirksomheder rulles tilbage.
Svar
Arbejdsgruppen for erhvervsdrivende fonde
præsenterer i rapporten ”Beskatning ved
overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde” af 26. juni 2018 en
mulig model, der kan styrke de skattemæssige incitamenter til, at en virksomhedsejer
overdrager sit selskab til en erhvervsdrivende fond.
Ved provenuvurderingen af den præsenterede model er der taget udgangspunkt i gæl-
dende lovgivning. Det vil bl.a. sige, at det er lagt til grund, at både holdingmodellen og
den i 2017 vedtagne gradvise nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af en er-
hvervsvirksomhed opretholdes.
Hvis muligheden for at anvende holdingmodellen ophæves som redegjort for i besvarel-
sen af spørgsmål 540, må en del af disse overdragelser fremadrettet forventes at ske ved
anvendelse af den model, som er beskrevet i arbejdsgruppens rapport. Det vil isoleret set
øge mindreprovenuet ved at gennemføre modellen. Holdingmodellen kan imidlertid også
anvendes i andre situationer end ved overdragelse af en kontrollerende aktiepost i en virk-
somhed til en fond, og det skønnes derfor, at der vil være et begrænset merprovenu ved
at ophæve holdingmodellen. Skønnet er forbundet med usikkerhed.
En tilbagerulning af den gradvise nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af
en erhvervsvirksomhed fra 15 til 5 pct. vil øge virksomhedsejerenes incitament til at over-
drage deres virksomheder til en fond frem for at vælge et generationsskifte indenfor fami-
lien. Det vil trække i retning af, at mere egenkapital overdrages til en erhvervsdrivende
fond, hvilket isoleret set vil øge mindreprovenuet ved at implementere modellen beskre-
vet i arbejdsgruppens rapport.
En forhøjelse af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af erhvervsvirksomheder vil også
medføre, at det bliver dyrere for de mange familieejede virksomheder, der står over for et
generationsskifte. Det kan medføre, at virksomhederne har færre ressourcer til investerin-
ger i nye maskiner, teknologier og arbejdspladser. Regeringen kan derfor ikke støtte en
forhøjelse af bo- og gaveafgiften, men vil derimod arbejde for at sikre gode rammevilkår
både ved generationsskifte inden for familien og ved overdragelse til en erhvervsdri-
vende fond.
Side 2 af 2