Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2009555_0001.png
1. februar 2019
J.nr. 2018-8292
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 159 af 30. november 2018 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Mette Kildegaard Graversen
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om at opgøre mindreprovenuet ved at hæve skrotpræmien på gamle biler til 10.000 kr., til skatteministeren
2009555_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes opgøre mindreprovenuet ved at hæve skrotpræmien på gamle biler til
10.000 kr. Ministeren bedes opgøre mindreprovenuet i umiddelbar virkning, efter tilbage-
løb og efter adfærd. Adfærd bedes deles op i henholdsvis inklusiv og eksklusiv arbejdsud-
bud.
Svar
Skrotningspræmien udgør efter gældende regler 2.200 kr. og udbetales, når en bil ophug-
ges hos en miljøgodkendt autoophugger. Præmien er skattefri. Ordningen finansieres ved,
at bilejere betaler et miljøbidrag på 84 kr. pr. år, der opkræves sammen med ansvarsfor-
sikringsafgiften. Ordningen er en del af Miljø- og Fødevareministeriets ressort.
Det lægges til grund for besvarelsen, at spørgsmålet vedrører en forhøjelse af den gæl-
dende skrotpræmie med 7.800 kr. til 10.000 kr. for alle person- og varebiler uanset driv-
middel, når disse i øvrigt opfylder kravene til at opnå skrotpræmie, og at forhøjelsen fi-
nansieres på anden måde end ved forhøjelse af miljøbidraget.
Det forudsættes derudover, at forhøjelsen er midlertidig - fx et år, idet en permanent ord-
ning vil nedsætte udgiften ved at holde bil og dermed kan virke som en nedsættelse af re-
gistreringsafgiften. Endvidere forudsættes det, at ordningen kun gælder for biler, der er
mindst 10 år gamle.
I årene 1994-1995 gennemførtes en skrotpræmie formuleret som tilbagebetaling af regi-
streringsafgift på op til 6.500 kr. for personbiler, og op til 3.500 kr. for varebiler. Det blev
efterfølgende skønnet, at ordningen havde fremrykket skrotningen af ca. 65.000 biler med
gennemsnitligt 1 år. I dag er bilbestanden noget større, og samtidigt betyder den stærke
progression i ejerafgiften, at der er store besparelser på de løbende udgifter til at holde bil,
når en tæt ved udslidt bil skiftes ud med en ny eller nyere og langt mere energieffektiv bil.
Det antages, at de biler, der ekstraordinært skrottes som følge af den forhøjerede skrot-
ningsgodtgørelse, i gennemsnit får deres skrotningstidspunkt fremrykket med ét år.
I 2018 blev der skrottet 113.000 biler. Ved en fremskyndelse på 1 år forventes antallet af
skrotninger at blive fordoblet til ca. 220.000 biler. De ekstra ca. 110.000 skrotninger for-
ventes at medføre et tilsvarende antal færre skrotninger i de efterfølgende 1
2 år.
Mérudgiften skønnes på baggrund heraf til ca. 1¾ mia. kr., hvor af ca. halvdelen vil ved-
røre biler, der alligevel ville være blevet skrottet samme år, og resten i de 1
2 umiddel-
bart følgende år.
I tillæg hertil vil der være afledte afgiftsmæssige konsekvenser.
De fremskyndede skrotninger vil medføre fremskyndelse af køb af nye og nyere brugte
biler og dermed fremskynde indtægterne fra registreringsafgiften. Denne virkning på bil-
salget vil ikke være permanent. Når ordningen ophører, forventes en modsatrettet midler-
tidig reduktion i bilsalget, hvorefter det sædvanlige niveau for bilsalget nås igen.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om at opgøre mindreprovenuet ved at hæve skrotpræmien på gamle biler til 10.000 kr., til skatteministeren
2009555_0003.png
Desuden vil der for de løbende afgifter være et mindreprovenu. Det skyldes, at de nye og
nyere brugte biler, som erstatter de ekstra skrottede, er betydeligt mere energieffektive
end de ekstra skrottede. I gennemsnit skønnes dette tab til ca. 3.000 kr. pr bil eller ca.
mia. kr. fordelt over 1
2 år.
Den samlede udgift kan således med stor usikkerhed og givet de forudsatte antagelser
skønnes til godt 2 mia. kr. Omtrent halvdelen af udgiften vedrører fremskyndede skrot-
ninger, mens resten er dødvægtstab, som vedrører biler, der alligevel ville være skrottet.
Den forhøjede skrotpræmie skønnes ikke at påvirke arbejdsudbuddet.
Det bemærkes, at der som en del af Finanslovsaftalen er afsat en pulje på 100 mio. kr. til
midlertidigt at forhøje skrotpræmien for ældre dieselbiler. Ejere af dieseldrevne person-
og varebiler fra før 2006 vil i en periode på op til 2 år, indtil de afsatte puljemidler er op-
brugt, kunne få en skrotpræmie på 5.000 kr. Dvs. 2.800 kr. højere end efter gældende reg-
ler. Initiativet har til formål at forbedre luftkvaliteten i Danmark.
Side 3 af 3