SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om, hvor skalaknækket skal placeres for, at man rammer samme niveau som før Finanslov 2016 m.v., jf. svar på spm. 66, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

17. december 2018

J.nr. 2018 - 8399

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 155 af 29. november 2018 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Mette Kildegaard Graversen

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om, hvor skalaknækket skal placeres for, at man rammer samme niveau som før Finanslov 2016 m.v., jf. svar på spm. 66, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes på baggrund af svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 66 redegøre for, hvor

stort provenuet vil være ved en kombination af den i spørgsmålet anvendte model 1 kom-

bineret med en sænkelse af skalaknækket til henholdsvis 120.000 kr., 130.000 kr., 140.000

kr. og 150.000 kr. I svaret bedes provenuet opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb

og efter adfærd opdelt henholdsvis inklusiv og eksklusiv arbejdsudbud. Endeligt bedes

ministeren redegøre for, om en kombination af model 1 med et sænket skalaknæk i for-

hold til gældende regler vil betyde en højere registreringsafgift end før den første lempelse

i registreringsafgiften i Finansloven 2016. Hvis dette er tilfældet, bedes ministeren oplyse,

hvor skalknækket skal placeres, for at man rammer samme niveau som før Finanslov

2016.

Svar

Registreringsafgiften udgør 85 pct. af beløbet op til 189.200 kr. (2018-niveau) af bilens af-

giftspligtige værdi og 150 pct. derover for personbiler, mens den for motorcykler udgør

85 pct. af beløbet mellem 9.800-59.700 kr. (2018-niveau) af motorcyklens afgiftspligtige

værdi og 150 pct. over 59.700 kr.

En forhøjelse af registreringsafgiftens laveste og højeste sats til hhv. 105 og 180 pct. kom-

bineret med samtidig nedsættelse af skalaknækket til 120.000 kr. skønnes med stor usik-

kerhed at medføre et varigt merprovenu efter tilbageløb og adfærd inkl. arbejdsudbud på

ca. 1,9 mia. kr. faldende til ca. 1,6 mia. kr., når skalaknækket nedsættes til 150.000 kr.,

jf.

tabel 1.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved ændringer af registreringsafgiften

Varig virkning,

mia. kr. (2019-

niveau)

120.000 kr.

130.000 kr.

140.000 kr.

150.000 kr.

Umiddelbart provenu

5,5

5,1

4,8

4,5

Provenu efter tilbageløb

og adfærd ekskl. ar-

bejdsudbud

2,6

2,4

2,3

2,2

Provenu efter tilbageløb

og adfærd inkl. arbejds-

udbud

1,9

1,7

1,6

Anm: Der er taget udgangspunkt i et strukturelt niveau for bil- og motorcykelsalget, svarende til at bestanden af personbiler

og motorcykler udskiftes på hhv. 15 og 30 år. Det er forudsat, at afgiftslempelserne har samme reale gennemslag i alle

årene. Det er beregningsteknisk forudsat, at det umiddelbare provenu vokser med væksten i BNP efter 2020. Provenu fra

leasingkøretøjer, hvor registreringsafgiften betales forholdsmæssigt, er indregnet i det år, hvor køretøjet købes. Beregnin-

gerne omfatter ikke elbiler. Inkluderes elbiler i beregningerne, skønnes det dog ikke at give anledning til ændringer.

Kilde: Egne beregninger

Med hensyn til niveauet for registreringsafgiften kan det oplyses, at ved nedsættelsen af

registreringsafgiftens højeste sats fra 180 pct. til 150 pct. i forbindelse med Finansloven

2016 udgjorde skalaknækket 81.700 kr. (2015-niveau). I 2019-niveau svarer det til 88.400

kr.

Det skal hertil bemærkes, at aftale om

Omlægning af bilafgifterne

af 21. september 2017 med-

førte en større omlægning af registreringsafgiften, der udover nedsættelse af registrerings-

afgiftens laveste sats og en forhøjelse af skalaknækket også indebar stramninger i forhold

Side 2 af 3

til dagældende regler. Fx blev fradrag for det lovpligtige sikkerhedsudstyr ABS-bremser

og elektronisk stabiliserings system (ESP) afskaffet, ligesom kilometergrænserne for fra-

drag for god brændstoføkonomi samt tillægget til registreringsafgiften for dårlig brænd-

stoføkonomi blev forhøjet. I ovenstående beregninger er det forudsat, at disse stramnin-

ger fastholdes. På den baggrund vil en samtidig nedsættelse af skalaknækket til 88.400 kr.

betyde et væsentlige højere niveau for registreringsafgiften end før den første lempelse af

registreringsafgiften som led i Finansloven 2016.

Hvis niveauet for registreringsafgiften skal være på præcis samme niveau som før Finans-

loven 2016, vil samtlige ændringer i registreringsafgiften siden Finansloven 2016 skulle til-

bagerulles. Det vurderes dog, at modellen, hvor skalaknækket sænkes til 140.000 kr., sam-

tidig med at registreringsafgiftens laveste og højeste sats forhøjes til hhv. 105 pct. og 180

pct., vil medføre et niveau for registreringsafgiften, der er på omtrent samme niveau for

afgiften som før den første lempelse af registreringsafgiften som led i Finansloven 2016.

Det skal igen bemærkes, at ovenstående modeller udgør væsentlige forhøjelser i registre-

ringsafgiften i forhold til gældende regler. Når der endvidere tages højde for forhøjelsen

af ejerafgiften, som var en del af

Omlægning af bilafgifterne,

vil der samlet set blive tale om en

stigning i den samlede bilbeskatning i forhold til før den første lempelse af registreringsaf-

giften.

Det nuværende niveau for bilafgifterne overstiger allerede de eksterne omkostninger for-

bundet med kørsel, og dermed ligger afgiftsniveauet ud over, hvad der er samfundsøko-

nomisk optimalt, jf. kapitel 3 i Skatteøkonomiske Redegørelse 2018. I det perspektiv vil

de forslåede forhøjelser af registreringsafgiften ikke være samfundsøkonomisk hensigts-

mæssige. Regeringen kan derfor ikke støtte forhøjelser af registreringsafgiften, ligesom at

sådanne stigninger vil være i strid med regeringens skattestop.

Side 3 af 3