SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 127: Spm. om at oplyse det umiddelbare provenu, provenuet efter tilbageløb samt provenuet efter tilbageløb og adfærd af en forøgelse af arbejdsskadeafgiften med henholdsvis 0, 2½, 5, 7½, 10, 12½ og 15 procentpoint m.v., til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

4. marts 2019

J.nr. 2018 - 8050

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 127 af 22. november 2018 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Kristina Astrup Blomquist

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 127: Spm. om at oplyse det umiddelbare provenu, provenuet efter tilbageløb samt provenuet efter tilbageløb og adfærd af en forøgelse af arbejdsskadeafgiften med henholdsvis 0, 2½, 5, 7½, 10, 12½ og 15 procentpoint m.v., til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse det umiddelbare provenu, provenuet efter tilbageløb samt pro-

venuet efter tilbageløb og adfærd af følgende ændringer:

1) En forøgelse af arbejdsskadeafgiften med henholdsvis 0, 2�½, 5, 7�½, 10, 12�½ og 15

procentpoint.

2) En forøgelse af kapitalbeløbet, der udbetales til en arbejdstager, der har krav på godt-

gørelse for varigt mén efter en arbejdsskade, jf. Lov om arbejdsskadesikrings §18. Mini-

steren bedes oplyse en forøgelse af kapitalbeløbet, der ved en méngrad på 100 pct. udgør

611.500 kr. med henholdsvis 0 kr., 100.000 kr., 200.000 kr., 300.000 kr., 400.000 kr.,

500.000 kr. og 600.0000 kr.

3) En krydstabel af ovenstående ændringer, hvor 1) angiver rækkerne og 2) angiver ko-

lonnerne.

Endelig bedes ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser for kommuner og

regioner af ovenstående ændringer.

Svar

Jeg skal indledningsvist beklage det sene svar, som skyldes, at der har været behov for at

indhente og bearbejde data.

1) Forhøjelse af arbejdsskadeafgiften

Arbejdsskadeafgiften blev indført med aftale om finansloven for 2012 med virkning fra 1.

januar 2013. Afgiften pålægges arbejdsgiverne og opkræves af Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring (AES) sammen med det ordinære AES-bidrag. Afgiften udgør 17 pct. af de

indbetalte bidrag til AES og 12 pct. af tilkendte erstatninger og godtgørelser. Det lægges

til grund for beregningerne, at afgiftsforhøjelsen indebærer en parallel forhøjelse af begge

satser.

Det skønnes, at de skitserede forhøjelser af arbejdsskadeafgiften vil medføre et varigt

merprovenu på mellem 100 og 590 mio. kr. (2019-niveau) efter tilbageløb og adfærd,

jf.

tabel 1.

Tabel 1. Varig provenuvirkning ved forhøjelse af arbejdsskadeafgiften, mio. kr. (2019-niveau)

Satsforhøjelse, pct.

Umiddelbar provenuvirkning

Provenuvirkning efter tilbageløb

Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd

2,5

110

105

100

220

205

195

7,5

335

310

295

445

410

395

12,5

555

515

490

665

615

590

Anm.: Der er i beregning af tilbageløbet forudsat, at arbejdsskadeafgiften nedvæltes i lavere lønninger. Der er indregnet en effekt på arbejdsud-

buddet svarende til virkningen af en ændring i arbejdsmarkedsbidraget. Afrundet til nærmeste 5 mio. kr.

Kilde: Skatteministeriet

Belastningen ved afgiftsforhøjelsen svarer til den umiddelbare provenuvirkning. Kom-

muner, regioner og staten skønnes at blive belastet med henholdsvis 17 pct., 3 pct. og 7

pct. af merbelastningen ved en øget arbejdsskadeafgift.

Side 2 af 5

Det bemærkes, at arbejdsskadeafgiften belaster visse brancher hårdere end andre, da den

delvist er baseret på AES-bidraget, som varierer i forhold til en overordnet brancheforde-

ling. Det betyder, at incitamentet til at reducere omfanget af arbejdsskader på virksom-

hedsniveau er særdeles begrænset. Forskellen i afgiften mellem brancher kan i begrænset

omfang medføre, at aktivitet i økonomien flytter fra brancher med et højt niveau af ar-

bejdsskader til brancher med et relativt lavt niveau. Det må dog forventes, at disse effek-

ter vil være mere udtalte ved de markante forhøjelser, der spørges til.

2) Forøgelse af kapitalbeløbet ved méngodtgørelse

Det bemærkes indledningsvist, at Lov om arbejdsskadesikring er Beskæftigelsesministeri-

ets ressort. I forhold til opgørelsen af meromkostningerne for arbejdsgiverne ved at for-

øge méngodtgørelsen, er der derfor indhentet bidrag fra Beskæftigelsesministeriet.

Beskæftigelsesministeriet har opgjort de samlede meromkostninger for arbejdsgiverne ved

at forøge 100 pct. méngodtgørelse, som udgør 898.000 kr. i 2019-niveau med henholdsvis

100.000 kr., 200.000 kr., 300.000 kr., 400.000 kr., 500.000 kr. og 600.0000 kr.,

jf. tabel 2.

Beregningen af arbejdsgivernes merudgifter til méngodtgørelse er foretaget på baggrund

af summen af tilkendt varigt mén i arbejdsskadesager i perioden 2013 til og med 2017.

Den gennemsnitlige samlede méngodtgørelse ligger i perioden årligt på 787 mio. kr.

Arbejdsgivernes merudgifter ved at forhøje méngodtgørelsen er beregnet ved at gange

den samlede méngodtgørelse med stigningen i taksten for 100 pct. méngodtgørelse.

Øget méngodtgørelse til arbejdsskadede og de tilsvarende merudgifter for arbejdsgiverne

skønnes at indebære et merprovenu på mellem 25 og 155 mio. kr. (2019-niveau) af-

hængigt af forøgelsen af méngodtgørelse.

Tabel 2. Provenuvirkning efter tilbageløb ved at forøge 100 pct. méngodtgørelse, mio. kr. (2019-

niveau)

Forøgelse af 100 pct.,

méngodtgørelse

100.000 kr.

200.000 kr.

300.000 kr.

400.000 kr.

500.000 kr.

600.000 kr.

Varig provenuvirkning efter

tilbageløb

105

130

155

Arbejdsgivernes merudgifter

175

263

350

438

525

1. Merudgifter til øget méngodtgørelse ekskl. øget udgifter til arbejdsskadeafgift.

2. Der er i beregningen indregnet et tilbageløb fra skatter og afgifter på 23 pct. fra øget indkomst og forbrug for arbejdsskadede, et tilbageløb på

arbejdsskadeafgift mv. på 15 pct. fra øget méngodtgørelse samt et tilbageløb på 7,5 pct. fra øgede merudgifter for arbejdsgiver under forudsæt-

ning af at merudgifterne nedvæltes i lavere lønninger.

Anm.: Afrundet til nærmeste 5 mio. kr.

Kilde: Skatteministeriets beregninger pba. af oplysninger vedrørende arbejdsgivernes merudgifter ved øget méngodtgørelse fra Beskæftigel-

sesministeriet.

Side 3 af 5

Merprovenuet består dels af øgede afgiftsindtægter som følge af øget indkomst og for-

brug for arbejdsskadede personer, og dels af øgede indtægter fra arbejdsskadeafgift mv.,

da øget méngodtgørelse øger grundlaget for arbejdsskadeafgiften. Herudover vil de øgede

merudgifter for arbejdsgiverne ved øget méngodtgørelse og øget udgift til arbejdsskadeaf-

gift, under antagelse af nedvæltning i lavere lønninger, medføre et negativt tilbageløb på

statens indtægter.

Beskæftigelsesministeriet skønner, at der ikke vil være adfærdsmæssige konsekvenser af

en ændring af méngodtgørelsen.

Tabel 3 viser merudgifter for kommunale, regionale, statslige og private arbejdsgivere ved

at forhøje 100 pct. méngodtgørelse fra 100.000 kr. til og med 600.000 kr.

Tabel 3. Merudgifter for kommunale, regionale, statslige og private arbejdsgivere ved at forhøje 100

pct. méngodtgørelse, mio. kr. (2019-niveau)

Forøgelse af 100 pct.

méngodtgørelse

Kommune

100.000 kr.

200.000 kr.

300.000 kr.

400.000 kr.

500.000 kr.

600.000 kr.

13,2

26,3

39,5

52,5

65,7

78,8

Arbejdsgivernes merudgifter i mio. kr

Region

2,6

5,3

7,9

10,5

13,1

15,8

Stat

3,5

7,0

10,5

14,0

17,5

21,0

Privat

68,6

136,5

205,1

273,0

341,6

409,5

I alt

88,0

175,0

263,0

350,0

438,0

525,0

Kilde: Beskæftigelsesministeriet. Afrundet med en decimal.

Kommuner, regioner og staten tegner sig for henholdsvis 15 pct., 3 pct. og 4 pct. af mén-

godtgørelsen.

3) Provenuvirkning ved samtidig forhøjelse af arbejdsskadeafgift og méngodtgørelse

Ved en kombination af forhøjelse af arbejdsskadeafgiften og méngodtgørelsen vil der

være en krydseffekt, idet en forhøjelse af méngodtgørelsen øger grundlaget for arbejds-

skadeafgiften, hvilket dels medfører et merprovenu fra den eksisterende afgift og dels

øger merprovenuet ved en forhøjelse af satsen. Det samlede merprovenu ved kombinati-

oner af forslagene vil således overstige summen af merprovenuerne under pkt. 1 og pkt.

Afhængigt af den valgte kombination af forhøjelser varierer det skønnede varige merpro-

venu efter tilbageløb og adfærd fra 25 til 815 mio. kr. (2019-niveau),

jf. tabel 4.

Kommunernes, regionernes og statens andel af merbelastningen ved øget arbejdsskadeaf-

gift og méngodtgørelse ligger mellem de respektive andele angivet under pkt. 1 og pkt. 2,

og varierer afhængigt af, hvilken kombination af de to initiativer der vælges.

Side 4 af 5

Tabel 2. Varig provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd ved forhøjelse af arbejdsskadeafgift og

méngodtgørelse, mio. kr. (2019-niveau)

Forhøjelse af méngodtgørelse:

0 kr. 100.000 kr. 200.000 kr. 300.000 kr. 400.000 kr. 500.000 kr. 600.000 kr.

100

195

295

395

490

590

125

225

325

425

525

625

155

255

360

460

560

665

180

285

390

495

595

700

105

210

315

420

525

635

740

130

235

345

450

560

670

775

155

265

375

485

595

705

815

Sats-

forhøjelse:

0 pct.

2,5 pct.

5 pct.

7,5 pct.

10 pct.

12,5 pct.

15 pct.

Kilde: Skatteministeriet. Afrundet til nærmeste 5 mio. kr.

Endelig vil jeg understrege, at sådanne forhøjelser af arbejdsskadeafgiften ikke er forene-

ligt med regeringen skattestop. Regeringen har derimod en målsætning om at reducere

omkostningerne for erhvervslivet. Jeg kan derfor ikke støtte de ændringer, der præsente-

res i spørgsmålet.

Side 5 af 5