Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1993631_0001.png
20. december 2018
J.nr. 2018 - 7961
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 124 af 22. november 2018 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Julie Lungholt
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 124: Spm. om, hvor meget regelefterlevelsen kunne øges, hvis de svenske erfaringer med digitale kasseapparater overføres en til en til danske forhold, til skatteministeren
1993631_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes vurdere, hvor meget regelefterlevelsen kunne øges, hvis de svenske erfa-
ringer med digitale kasseapparater overføres en til en til danske forhold.
Svar
I 2010 blev der indført et krav om digitale, certificerede kasseapparater i Sverige. Den se-
neste offentliggjorte effektevaluering af den svenske ordning er fra 2013 og foretaget af
det svenske Skatteverket.
Det vurderes desværre ikke muligt at overføre de svenske erfaringer med digitale salgsre-
gistreringssystemer en-til-en til danske forhold. Det ville kræve, at udgangspunktet for re-
gelefterlevelsen i Danmark er det samme som i Sverige tilbage i 2010. Dvs. at potentialet
for fx at omdanne sort omsætning til hvid omsætning er det samme nu som dengang,
hvilket ikke er en rimelig antagelse, jf. nedenfor.
Det skal altså holdes for øje, at de svenske erfaringer er fem år gamle og fra en ordning,
som blev indført i 2010. En dansk løsning vil som udgangspunkt ikke have samme ud-
formning bl.a. på grund af den teknologiske udvikling. Hertil kommer, at der i mindre
grad bruges kontanter i detailhandlen. Derfor må det også forventes, at effekten af en
eventuel dansk løsning ikke vil svare til de svenske effekter.
Erfaringerne med digitale kasseapparater fra Sverige skal desuden ses i lyset af, at der
samtidig blev afsat ressourcer til kontrol af ordningen. I perioden 2010-2012 blev der fo-
retaget godt 80.000 supervisionsbesøg, godt 20.000 inspektionsbesøg og knap 900 kon-
troller. De målte svenske effekter er en konsekvens af indførslen af krav om digital salgs-
registrering såvel som en øget kontrol- og vejledningsindsats.
Endvidere gøres opmærksom på, at regelefterlevelsen i de danske complianceundersøgel-
ser beskrives ud fra parametre som fejlprocent og andel virksomheder med bevidste fejl.
Effektevalueringen fra det svenske Skatteverket opgør ikke udviklingen i disse parametre.
I stedet ses på udviklingen i en række indikatorer, som belyser, om ordningen har ført til
mindre skatteunddragelse og dermed indikationer på bedre regelefterlevelse. Det gør det
vanskeligt at overføre de svenske resultater til danske forhold.
Selvom resultaterne af Skatteverkets effektmåling ikke direkte kan overføres til danske
forhold, kan de svenske erfaringer give en indikation af, at et krav om digitale, certifice-
rede kasseapparater også vil have en effekt på regelefterlevelsen i Danmark.
Derfor glæder det mig også, at regeringen, sammen med resten af Folketingets partier,
netop har indgået aftale om en
Styrket indsats over for brancher med snyd og fejl i registreringen af
salg
som opfølgning på aftalen, der blev indgået i september 2017, om en styrket indsats
mod sort arbejde. Med aftalen pålægges fire brancher, hvor der er forhøjet risiko for snyd
og fejl i registreringen af salg, at anvende digitale salgsregistreringssystemer fra 2024. Der-
med sikrer vi, at pålægget målrettes de virksomheder og brancher, hvor udfordringerne
med registrering af salg er størst.
Side 2 af 2