SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om at oplyse det forventede merprovenu af at indføre en balanceskat på henholdsvis 0,01, 0,02, 0,03, 0,04, 0,05, 0,06, 0,07, 0,08, 0,09 og 0,1 pct. af balancen ekskl. egenkapital over 750 mio. kr. for pengeinstitutter, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

13. december 2018

J.nr. 2018 - 8228

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 119 af 22. november 2018 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Merete Godvin Jensen

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om at oplyse det forventede merprovenu af at indføre en balanceskat på henholdsvis 0,01, 0,02, 0,03, 0,04, 0,05, 0,06, 0,07, 0,08, 0,09 og 0,1 pct. af balancen ekskl. egenkapital over 750 mio. kr. for pengeinstitutter, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse det forventede merprovenu af at indføre en balanceskat på hen-

holdsvis 0,01, 0,02, 0,03, 0,04, 0,05, 0,06, 0,07, 0,08, 0,09 og 0,1 pct. af balancen ekskl.

egenkapital over 750 mio. kr. for pengeinstitutter. Ministeren bedes endvidere oplyse det

forventede tilbageløb af en sådan afgift, samt hvilke adfærdsmæssige konsekvenser en så-

dan afgift ville kunne forventes at have.

Svar

Indledningsvis vil jeg godt understrege, at en balanceskat strider mod regeringens skatte-

stop og målsætning om at sikre vækst og arbejdspladser i Danmark. Den vil øge omkost-

ningerne på finansielle ydelser, hvilket må forventes at medføre, at aktivitet og arbejds-

pladser flytter til udlandet. Vi har brug for en stærk finansiel sektor, der understøtter er-

hvervslivets behov for at låne til investeringer og familiers behov for at låne til fx et nyt

hjem.

I forhold til provenuvurderingen er der taget udgangspunkt i samme forudsætninger og

beregningsgrundlag som ved besvarelsen af Skatteudvalgets spørgsmål nr. 113 af 27. no-

vember 2017 (alm del). Beregningsgrundlaget for de finansielle selskabers balance mv. er

dog opdateret iht. Finanstilsynets nyeste tal for 2017. På baggrund af oplysninger for

årene 2012-2017 vurderes den samlede strukturelle balance eksklusiv egenkapital at ud-

gøre ca. 11.500 mia. kr. fordelt på ca. 350 finansielle institutter. Dette tal reduceres margi-

nalt til 11.200 mia. kr., når der korrigeres for en bundgrænse på 0,75 mia. kr.

Med udgangspunkt i dette beregningsgrundlag vurderes indførelse af en balanceskat på

0,01 pct. at medføre et umiddelbart merprovenu på 1,1 mia. kr., mens en balanceskat på

0,1 pct. vurderes at medføre et umiddelbart merprovenu på 11,2 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Umiddelbart merprovenu ved indførelse af en balanceskat

Skades-

forsikrings-

selskaber

0,0

Livsforsik-

rings-

selskaber

0,2

0,4

0,6

0,8

1,0

1,2

1,4

1,6

1,8

2,0

Balance-

skattesats

0,01 pct.

0,02 pct.

0,03 pct.

0,04 pct.

0,05 pct.

0,06 pct.

0,07 pct.

0,08 pct.

0,09 pct.

0,1 pct.

Kilde: Skatteministeriet

Penge-

institutter

0,3

0,7

1,0

1,4

1,7

2,1

2,4

2,8

3,1

3,5

Realkredit-

institutter

0,4

0,7

1,1

1,4

1,8

2,1

2,5

2,8

3,2

3,5

Øvrige

0,2

0,4

0,7

0,9

1,1

1,3

1,6

1,8

2,0

2,2

I alt

1,1

2,2

3,4

4,5

5,6

6,7

7,8

9,0

10,1

11,2

Side 2 af 3

Der forligger ikke umiddelbart et grundlag for beregning af tilbageløb og adfærd. Som be-

skrevet i svaret på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 113 af 27. november 2017 (alm del) må

det dog forventes, at det vil være vanskeligt at undgå, at de finansielle institutioner flytter

dele af deres balance til udlandet for at reducere deres balancebeskatning. Det vil reducere

merprovenuet.

Side 3 af 3