Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1981927_0001.png
Skatteudvalget 2018-19
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 71
Offentligt
26. november 2018
J.nr. 2018 - 7268
.
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 71 af 30. oktober 2018 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Mette Kildegaard Graversen
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om kommentar til præsentation fra foretræde den 15. november 2018 fra Foreningen Biogasbranchen om provenuneutral grøn omstilling i transportsektoren, til skatteministeren
1981927_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30. oktober 2018 fra Foreningen Biogas-
branchen vedrørende foretræde om provenuneutral grøn omstilling i transportsektoren,
jf. SAU alm. del - bilag 27.
Svar
Foreningen Biogasbranchen har i deres henvendelse af 30. oktober 2018 foreslået en
række tiltag med henblik på at foretage en grøn omstilling i transportsektoren.
Foreningen foreslår, at biogas leveret til transport gennem naturgasnettet fritages for
CO
2
-afgifter.
Det er imidlertid ikke muligt at imødekomme forslaget. Når biogas transporteres i natur-
gasnettet, omfattes gassen af de almindelige afgifter, herunder CO2-afgift, som også gæl-
der for naturgas. De to gastyper har samme kemiske sammensætning. Det er derfor ikke
fysisk muligt at skille biogas fra naturgas, når de to gastyper først er blandet i naturgasnet-
tet. Derfor er der ens afgifter på al gas, der sælges via de kollektive naturgasnet. Biogas
uden for gasnettet er fritaget for CO
2
-afgift.
Til gengæld gives der betydelige tilskud til biogas, når den tilføres gasnettet. Disse tilskud
overstiger langt CO
2
-afgiften. Der gives ligeledes tilskud til ren biogas uden for gasnettet,
hvis den anvendes til transport. Desuden afsættes der i Energiaftalen en pulje på 240 mio.
kr. årligt over 20 år til at sikre en fortsat udbygning og effektivisering af biogas og andre
grønne gasser i Danmark.
Foreningen foreslår derudover, at afgifterne på energiprodukter, der anvendes til trans-
port, ligestilles for ens transportarbejde (pr. km) ved en passende afgiftssænkning på CO
2
-
neutrale brændstoffer, da gaskøretøjer som fx gasbusser kører 15- 20 pct. kortere pr.
energienhed end dieselbusser.
Hertil bemærkes, at afgiftsniveauet for energiafgifterne er fastsat ud fra brændstoffernes
energiindhold. Det giver et incitament til at vælge de mest energieffektive transportfor-
mer. Hvis afgiften for biogas til gaskøretøjer balanceres efter kørte km, vil det ikke være
teknologineutralt, men medføre en fordel for de mindst energieffektive transportformer.
Foreningen foreslår yderligere, at både den grønne ejerafgift og registreringsafgiften for
biogaskøretøjer skal fastsættes på niveau med tilsvarende dieseldrevne køretøjer.
Hertil bemærkes, at registreringsafgiften grundlæggende er en værdibaseret afgift med til-
læg eller fradrag for bl.a. brændstofeffektivitet, mens den grønne ejerafgift er baseret på
brændstofeffektivitet alene. De tidligere gældende særregler for opgørelse af gasbilers
brændstofeffektivitet baseret på CO
2
-udledning er under udfasning, idet Europa-Kom-
missionen har påpeget, at de danske regler var i strid med statsstøttereglerne. Det vurde-
res ikke at være muligt at genindføre særregler for gasbiler, hvor princippet om, at afgifts-
belastningen følger brændstofeffektivitet, fraviges.
Side 2 af 2