REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 95: Spm. om, hvilken risiko ministeren vurderer, at de fire personer, der i 2012 blev dømt for terrorplaner mod Jyllandsposten, udgør for Danmark, hvis de kommer ud af fængslet, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. juni 2018

Straffuldbyrdelseskontoret

Pernille Bjørnholk

2018-0030-1078

729492

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 694 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. april 2018.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).

Søren Pape Poulsen

Anders Aagaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 95: Spm. om, hvilken risiko ministeren vurderer, at de fire personer, der i 2012 blev dømt for terrorplaner mod Jyllandsposten, udgør for Danmark, hvis de kommer ud af fængslet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 694 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren på baggrund af artiklen ”Terrorforsker bekym-

ret: Dømte for terrorforsøg mod JP snart på fri fod” fra Ra-

dio24syv den 17. april 2018, redegøre for følgende:

• De fire mænd har vidt forskellige baggrunde – hvorfor bliver

de prøveløsladt samtidig?

• Er der foretaget konkrete, individuelle risikovurderinger?

• Hvad er der sket med de fire personer i fængslet der gør, at

man bedømmer dem klar til prøveløsladelse?

• Hvad er der foretaget ift. de fire personer, mens de har været

fængslet?

• Hvad skal der ske med de fire mænd, når de prøveløslades, så

som hvor skal de bo, hvor ofte skal de melde sig, og er der no-

gen form for antiradikaliseringsprogrammer, de skal igennem?

• Er der i Sverige en skærpelse, der minder om den danske fra

juni 2017, hvor det blev et krav at terrordømte skal igennem et

afradikaliseringsprogram i fængslet?

• Hvis ikke der er et særligt program eller en handlingsplan for

terrordømte, hvad er der så?

• Hvordan ser Sverige på den svenske terrorforsker Magnus

Ranstorps bekymring, og er man i Sverige enig i, at Danmark

har andre og bedre værktøjer til at håndtere den slags prøveløsla-

delser?

• Kan ministeren skitsere forskellene på, hvordan en sådan sag

vil blive håndteret i hhv. Danmark og Sverige?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet op-

lysninger fra de svenske myndigheder via den danske ambassade i Stock-

holm.

Den danske ambassade har oplyst følgende:

”De fire mænd har vidt forskellige baggrunde – hvorfor bliver

de prøveløsladt samtidig?

Den svenske kriminalforsorg oplyser, at datoen for prøveløsla-

delse i Sverige hænger sammen med datoen for domsafsigelse

og den indsattes opførsel under fængselsopholdet.

Er der foretaget konkrete, individuelle risikovurderinger?

Den svenske kriminalforsorg oplyser, at en risiko- og behovs-

vurdering skal gennemføres for alle klienter i kriminalforsorgen.

Ved visse typer af lovovertrædelser eller visse resultater af ana-

lysen går man videre med specialiserede risikovurderingsværk-

tøjer. Alle mænd dømt til mere end fire års fængsel (og kvinder

mere end to års fængsel) udredes særligt grundigt med henblik

på at vurdere, om der skal opstilles særlige vilkår for straffuld-

byrdelsen; eksempelvis graden af overvågning og kontrol, hvor-

når der eventuelt kan bevilges udgang, samt hvornår og under

hvilke former den indsatte eventuelt kan tildeles særlige udslus-

ningsvilkår. I henhold til svensk lovgivning skal kriminalforsor-

gen tage særligt hensyn til den almene sikkerhed i samfundet,

når der er tale om en indsat, som er dømt for særligt grov krimi-

nalitet.

Hvad er der sket med de fire personer i fængslet der gør, at man

bedømmer dem klar til prøveløsladelse?

Den svenske kriminalforsorg oplyser, at gældende svensk lov

tilsiger, at alle indsatte i svenske fængsler bevilges prøveløsla-

delse efter fuldbyrdelse af 2/3 af straffen. Dårlig opførsel kan

medføre, at muligheden for prøveløsladelse udskydes.

Hvad er der foretaget ift. de fire personer, mens de har været

fængslet?

Den svenske kriminalforsorg oplyser, at man ikke kan kommen-

tere individuelle sager. Generelt oplyser man dog, at der altid

foretages individuelle risiko- og behovsvurderinger, ligesom til-

tag rettet mod individer kan omfatte behandlingsprogrammer,

uddannelse, arbejdstræning eller arbejde. Ofte kombineres flere

tiltag for øget effekt. Endvidere har indsatte i svenske fængsler

pligt til at deltage i anviste aktiviteter. Disse kan blandt andet

bestå i gennemførelse af særlige, videnskabeligt baserede pro-

grammer målrettet mod eksempelvis dømte for organiseret vold.

Særligt peger den svenske kriminalforsorg på et program, som

hjælper indsatte til at bryde med voldelige netværk.

Hvad skal der ske med de fire mænd, når de prøveløslades, så

som hvor skal de bo, hvor ofte skal de melde sig, og er der no-

gen form for antiradikaliseringsprogrammer, de skal igennem?

Den svenske kriminalforsorg oplyser, at prøveløsladelse kan

finde sted med eller uden overvågning. I tilfælde af overvågning

finder denne normalt sted i et år og omfatter både støtte- og kon-

trolindsatser. Hvis det vurderes, at den prøveløsladte er i høj ri-

siko for tilbagefald i kriminalitet, intensiveres kontakten med

kriminalforsorgen. Misligholder den prøveløsladte sine forplig-

telser, kan kriminalforsorgen indklage dette for en domstol, som

– afhængig af omstændighederne – tager stilling til, om vilkå-

rene for prøveløsladelsen skal skærpes. Den prøveløsladte kan

ligeledes gives en advarsel, som ved fortsat misligholdelse kan

medføre, at sagen sendes tilbage til anklagemyndigheden med

risiko for fornyet fængselsstraf for den prøveløsladte.

Den svenske kriminalforsorg oplyser endvidere, at alle klienter

kan gennemgå behandlingsprogrammer, hvis de har behov for

det; enten under fængselsopholdet eller under prøveløsladelsen.

Er der i Sverige en skærpelse, der minder om den danske fra

juni 2017, hvor det blev et krav at terrordømte skal igennem et

afradikaliseringsprogram i fængslet?

Den svenske kriminalforsorg oplyser, at man ikke tvinger dømte

til at gennemgå behandlingsprogrammer, men at man derimod

arbejder med motiverende indsatser for at få indsatte til at gen-

nemføre programmer.

Hvis ikke der er et særligt program eller en handlingsplan for

terrordømte, hvad er der så?

Den svenske kriminalforsorg oplyser, at man har cirka tolv pro-

grammer, som kan tilbydes voldsdømte, og at disse ofte også

passer terrordømte. Den svenske kriminalforsorg vurderer, at de

eksisterende programmer rettet mod voldsdømte dækker beho-

vet tilfredsstillende. Endvidere oplyses det, at den svenske rege-

ring har pålagt kriminalforsorgen at styrke sit fokus på at mod-

arbejde voldelig ekstremisme.

Hvordan ser Sverige på den svenske terrorforsker Magnus Ran-

storps bekymring, og er man i Sverige enig i, at Danmark har

andre og bedre værktøjer til at håndtere den slags prøveløsla-

delser?

De svenske myndigheder har ikke ønsket at kommentere på

dette delspørgsmål.”

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ved-

rørende forskellene på, hvordan en sådan sag vil blive håndteret i henholds-

vis Danmark og Sverige, indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Krimi-

nalforsorgen, der har oplyst følgende:

”1. Direktoratet for Kriminalforsorgen gennemgår alle sager i

forbindelse med indsættelse af indsatte, der enten er sigtet eller

dømt for terror, med henblik på at sikre, at der under indsættel-

sen løbende vil være det rette fokus på den pågældende.

Direktoratet har udarbejdet en vejledning, hvoraf det bl.a. frem-

går, hvorledes kriminalforsorgsområder og institutioner skal

have fokus på de indsatte, der er sigtet eller dømt for terrorisme

eller er indberettet for bekymrende adfærd i forhold til voldelig

ekstremisme. Områderne skal sammen med de enkelte institu-

tioner foretage en vurdering af, hvilken form for fokus der bør

være i forhold til den indsatte, herunder om der er behov for

iværksættelse af særlige tiltag.

I forhold til indsatte, der er sigtet eller dømt for terrorisme, vil

kriminalforsorgen etablere en indsats over for den indsattes vol-

delige ekstremistiske adfærd, eksempelvis ved iværksættelse af

et mentorforløb. Netop et mentorforløb vil dog forudsætte, at

den indsatte er motiveret for at indgå i et sådant forløb. Derud-

over suppleres med andre sociale og kriminalpræventive indsat-

ser, som er en del af den almindelige resocialiseringsproces un-

der en afsoning. Kendetegnende for alle indsatser er, at de dels

skal forebygge fornyet kriminalitet og – i forhold til ekstremis-

meindsatsen – øge modstandskraften over for radikalisering,

dels skal understøtte den enkelte indsattes resocialisering.

Ved en ændring af straffeloven i 2017 er der sket en skær-

pelse af prøveløsladelsesreglerne for bl.a. terrordømte. Det føl-

ger således af straffelovens § 38, stk. 6, at det som altoverve-

jende hovedregel vil være en betingelse for prøveløsladelse, at

den terrordømte har deltaget i et program fastsat af kriminal-

forsorgen med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet.

Et relevant program vil ifølge lovbemærkningerne navnlig

kunne være et afradikaliseringsforløb med henblik på at få den

dømte ud af et radikaliseret eller ekstremistisk miljø.

Det følger endvidere af straffelovens § 39, stk. 4, at der ved prø-

veløsladelse af en person, der er dømt efter terrorlovgivningen,

som altovervejende hovedregel skal fastsættes vilkår om, at den

indsatte skal fortsætte med at deltage i det nævnte program med

henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet.

Myndighederne er særligt forpligtet til at samarbejde og un-

derrette hinanden om denne gruppe indsatte.

I forbindelse med indsættelsen oplyser politiet kriminalforsor-

gen om, at der er tale om en person, der er sigtet eller dømt ef-

ter terrorlovgivningen, ligesom kriminalforsorgen foretager hø-

ring af politiet i forbindelse med behandling af spørgsmålet om

prøveløsladelse. Kriminalforsorgen orienterer endvidere PET

forud for løsladelse af indsatte, der er sigtet eller dømt for ter-

ror.

Der er desuden et samarbejde mellem myndighederne, herunder

kriminalforsorgen og kommunerne, som skal understøtte de til-

tag, som er igangsat under afsoningen, eller tiltag som findes re-

levante at igangsætte efter en løsladelse.”