Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1969536_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. november 2018
Sikkerhedskontoret
Maja Elkjær Tarpgård
2018-0030-1698
901884
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 94 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. oktober 2018. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Casper Grue Jensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 95: Spm. om, hvilken risiko ministeren vurderer, at de fire personer, der i 2012 blev dømt for terrorplaner mod Jyllandsposten, udgør for Danmark, hvis de kommer ud af fængslet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 94 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at de personer, der i 2012
blev dømt for terrorplaner mod Jyllandsposten, får en tilstræk-
kelig straf i Sverige samt at de sikres, hvis de alligevel kommer
ud, på baggrund af at en af de dømte har argumenteret imod iso-
lation med følgende argument: "Det påstådda brottet jag är
dömd för var riktat mot Danmark inte mot Sverige, har aldrig
haft avseende att begå brott i Sverige" et eksempel på, at den
dømte ikke ligefrem har angret terror-planerne mod Jyllands-
Posten i Danmark, jf. artiklen "Terroristen försökte radikalisera
sina medfångar" fra doku.nu den 8. oktober 2018?”
Svar:
1.
Justitsministeriet bemærker indledningsvis, at de fire personer, der i 2012
blev dømt i Danmark for terrorplaner mod Jyllands-Posten, alle blev idømt
en fængselsstraf i 12 år og udvisning af Danmark med indrejseforbud for
bestandig. De terrordømte blev efterfølgende overført til Sverige til fortsat
afsoning.
Indrejseforbuddet indebærer, at de fire terrordømte ikke må indrejse i Dan-
mark, når de løslades fra afsoning i Sverige. Det bemærkes i relation hertil,
at hvis man – trods et indrejseforbud – alligevel indrejser i Danmark, kan
man straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år efter udlændingelovens reg-
ler herom.
2.
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra PET, der har oplyst følgende:
”PET kan ikke inden for rammerne af en folketingsbesvarelse
besvare spørgsmål om efterretningstjenestens arbejde, herunder
om tilrettelæggelse af konkrete efterretnings- og efterforsk-
ningsindsatser samt spørgsmål om konkrete oplysninger, som
PET måtte være i besiddelse af, herunder konkrete oplysninger
om efterretningstjenestens kendskab til enkeltpersoner.
PET kan dog oplyse, at PET løbende er opmærksom på grupper
og enkeltpersoner, der anvender ekstreme og udemokratiske
metoder, herunder vold, for at opnå politiske, ideologiske eller
religiøse mål. PET har i den forbindelse endvidere fokus på til-
rettelæggelse af den forebyggende indsats.”
3.
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af 27. juni 2018 af
spørgsmål nr. 694 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
2