Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1971734_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. november 2018
HR-kontoret
Nanna Østerrøgild Bød-
ker
2018-0030-1689
897146
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 89 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. oktober 2018. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Trine Dahl
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre et ordentligt arbejdsmiljø for betjente, herunder fængselsbetjente, som ofte arbejder under meget svære vilkår, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 89 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvordan vil ministeren sikre et ordentligt arbejdsmiljø for be-
tjente, herunder fængselsbetjente, som ofte arbejder under me-
get svære vilkår?”
Svar:
For mig som justitsminister er det helt afgørende, at der er et ordentligt ar-
bejdsmiljø for alle ansatte på Justitsministeriets koncernområde. Det gælder
selvfølgelig også for vores fængselsbetjente og politibetjente, som hver dag
går på arbejde under svære vilkår for at sikre, at der er ro og orden i landets
fængsler, og at vi kan færdes trygt og sikkert i vores samfund. Det skylder
vi dem.
Jeg har til brug for besvarelsen fået Justitsministeriet til at indhente en ud-
talelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Arbejdsmiljøet står højt på dagsordenen i kriminalforsorgen,
der netop har gennemført en arbejdspladsvurdering (APV) og en
trivselsmåling. Når de endelige resultater deraf foreligger, vil de
indgå i den videre indsats med at sikre et godt arbejdsmiljø for
de ansatte.
Dertil omfatter flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi
for 2018-2021 en række initiativer, der sigter mod at styrke ar-
bejdsmiljøet for kriminalforsorgens ansatte.
Vedrørende fængselsbetjentgruppen arbejder kriminalforsorgen
blandt andet med indsatser, der skal styrke de ansattes sikkerhed
og tryghed. Det gælder ikke mindst forebyggelse af vold og trus-
ler. En foreløbig opgørelse fra oktober 2018 viser, at der i 3.
kvartal 2018 er registreret det laveste samlede antal volds- og
trusselsepisoder mod ansatte i kriminalforsorgen siden 2015.
Som eksempler på initiativer i 2018, herunder som led i udmønt-
ningen af flerårsaftalen, der forventes at understøtte indsatsen
mod de konfliktsøgende indsatte, kan nævnes etableringen af
forstærkningshold, styrkelse af personaleindsatsen på afdelin-
ger, der er særligt præget af bandemedlemmer, og en strategi for
håndtering af konfliktsøgende indsatte, der blandt andet skal
sætte fokus på procedurer og træning af fængselsbetjente. Der-
til arbejder kriminalforsorgen med en plan for den forventede
kommende styrkede sikkerheds- og efterretningsorganisation,
der blandt andet skal medvirke til, at sikkerhedsrisici kan forud-
siges, og voldelige episoder hindres.
2
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre et ordentligt arbejdsmiljø for betjente, herunder fængselsbetjente, som ofte arbejder under meget svære vilkår, til justitsministeren
Derudover har kriminalforsorgen senest i oktober 2018 imple-
menteret et styrket og ensartet kriseberedskab til opfølgning ef-
ter alvorlige hændelser, der blandt andet omfatter en revideret
defusing- og debriefingmodel. Det styrkede kriseberedskab har
til formål dels at forbedre håndtering og opfølgning i forbindelse
med belastende episoder for ansatte, og dels at lære af de alvor-
lige hændelser med henblik på forebyggelse fremadrettet.
Kriminalforsorgen arbejder som led i udmøntning af flerårsafta-
len aktuelt på at etablere ensartede rammer for systematisk su-
pervision for fængselsbetjente.
De ovennævnte initiativer bygger videre på en række implemen-
terede tiltag i de foregående år, herunder opfølgning på den af
justitsministeren i 2017 nedsatte taskforce om medarbejderssik-
kerhed.
Kriminalforsorgen arbejder således løbende med initiativer, der
skal sikre et godt arbejdsmiljø for fængselsbetjente med vægt
på, at de kan gå trygt og sikkert på arbejde.”
Jeg har endvidere til brug for besvarelsen fået Justitsministeriet til at ind-
hente en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at der i hele politiet er
et stort fokus på at sikre et godt arbejdsmiljø for alle ansatte.
Dette fokus dækker både det generelle arbejdsmiljø og arbejds-
miljøet i forhold til de særlige udfordrende og belastende opga-
ver, der udføres i politiet.
Der er således fokus på, at en række af de opgaver, der udføres
i politiet, kan påvirke medarbejderne fysisk såvel som psykisk.
I forhold til de psykiske påvirkninger er der derfor etableret en
række processer, der skal opfange og bearbejde de uhensigts-
mæssige påvirkninger, som medarbejderne kan blive udsat for.
Rigspolitiet kan oplyse, at der årligt gennemføres en spørgeske-
maundersøgelse, ”trivselsmåling og ledelsesevaluering”, som
omfatter samtlige ansatte i politiet. Denne måling giver et væ-
sentligt input til viden om medarbejdernes trivsel generelt, både
fysisk og psykisk. Resultaterne fra målingen behandles dels i
samarbejdsorganisationen og arbejdsmiljøorganisationen og
dels i ledelsessystemet. Resultaterne udmøntes derudover i lo-
kale drøftelser mellem ledere og medarbejdere.
Rigspolitiet kan videre oplyse, at der er etableret en intern psy-
kologtjeneste, der tilbyder psykologiske støttetiltag til ansatte i
politiet. Psykologtjenesten tilbyder psykologisk supervision til
udvalgte medarbejdergrupper, der arbejder med særligt bela-
stende opgaver. Supervisionen er et forebyggende tiltag, hvor
3
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre et ordentligt arbejdsmiljø for betjente, herunder fængselsbetjente, som ofte arbejder under meget svære vilkår, til justitsministeren
psykologer i faste intervaller gennemfører supervisionsseancer
med disse medarbejdere.
Der er endvidere tilrettelagt et fast koncept vedrørende psyko-
logiske debriefinger, hvor alle medarbejdere, der har været in-
volverede i en voldsom hændelse, samles til debriefing under le-
delse af en psykolog. Ved debriefingen afklares hændelsesfor-
løbet, og eventuelle reaktioner hos de involverede medarbejdere
afdækkes.
Herudover har medarbejdere i politiet mulighed for af nærme-
ste leder at blive henvist til individuelle psykologsamtaler.
Rigspolitiet kan i forhold til uddannelse af medarbejdere oplyse,
at undervisning i mental parathed indgår på en lang række af po-
litiets uddannelser, for at ruste særligt politibetjente til bedre at
kunne håndtere de krævende og udfordrende opgaver, som de
møder i det daglige arbejde.
Herudover gennemføres der løbende kurser i håndtering af vold-
somme hændelser for ledere i politiet. Her undervises ledere i
forskellige hændelsestyper og de psykiske reaktioner, der kan
ses hos medarbejderne. En del af undervisningen fokuserer des-
uden på, hvordan ledere og medarbejdere kan støtte hinanden og
hvilke psykologiske støttemuligheder, der stilles til rådighed.”
4