REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der snarest muligt bliver fulgt op på lovgivningen om tildækningsforbuddet, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. december 2018

Insolvensretskontoret

Stephan Andreas Dam-

gaard

2018-0030-1691

907958

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 77 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. oktober 2018. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Henrik Hjort Elmquist

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der snarest muligt bliver fulgt op på lovgivningen om tildækningsforbuddet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 77 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at der

snarest muligt bliver fulgt op på lovgivningen om tildæknings-

forbuddet hos de relevante myndigheder i form af udstedelse af

bekendtgørelser, cirkulærer og retningslinjer, så der ikke hos of-

fentlige institutioner m.v. skal herske usikkerhed om, hvordan

maskeringsforbuddet skal håndhæves, jf. artiklen i Altinget den

15. oktober 2018 ”Vild forvirring om burkaforbuddets konse-

kvenser”?”

Svar:

Tildækningsforbuddet, jf. lovforslag nr. L 219 af 11. april 2018, blev ved-

taget i maj og trådte i kraft den 1. august 2018.

Med tildækningsforbuddet ønsker regeringen at slå fast, at det efter regerin-

gens opfattelse ikke er foreneligt med værdierne og sammenhængskraften i

det danske samfund eller respekten for vores fællesskab at holde ansigtet

skjult i det offentlige rum.

Det er selvsagt afgørende, at tildækningsforbuddet – der blev vedtaget af et

bredt flertal i Folketinget – efterleves og håndhæves i praksis.

Samtidig er det klart, at tildækningsforbuddet kan give anledning til forskel-

lige overvejelser om forholdet til andre sagsområder mv. Det er så vidt ses

hovedsigtet for den artikel, der henvises til i spørgsmålet. I artiklen peges

der bl.a. på, at det er usikkert, om man i kontanthjælpssystemet kan anses

for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis man bærer burka eller niqab.

Det anføres også, at der mangler retningslinjer for, om man f.eks. må bære

burka på uddannelsesinstitutioner o.l.

Med det vedtagne lovforslag om et tildækningsforbud er der nærmere be-

stemt indført en ny bestemmelse i straffelovens § 134 c, som forbyder på of-

fentligt sted at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet.

Som eksempler på beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, nævnes i

lovforslaget burka og niqab samt elefanthuer o.l., hvor alene øjne og mund

er synlige.

Undtaget fra forbuddet er tildækning af ansigtet, der efter en konkret vurde-

ring tjener et anerkendelsesværdigt formål. Det kan f.eks. omfatte hal-

størklæder, huer o.l. til beskyttelse mod kulde eller tildækning af ansigtet i

en konkret arbejdsmæssig sammenhæng (f.eks. beskyttelseshjelme).

Tildækningsforbuddet finder som nævnt anvendelse på ”offentligt sted”, der

ifølge lovforslaget skal forstås som svarende til det område, der er omfattet

af ordensbekendtgørelsens § 2 (jf. bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005

med senere ændringer). Det indebærer, at forbuddet gælder på veje eller på

andre steder, hvortil der er almindelig adgang. Det omfatter f.eks. fortove

og stier, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter,

samt offentligt tilgængelige parker, offentlige befordringsmidler mv.

Med tildækningsforbuddet ønsker regeringen – som nævnt ovenfor – at

slå fast, at det efter regeringens opfattelse ikke er foreneligt med bl.a. sam-

menhængskraften i det danske samfund at holde ansigtet skjult i det offent-

lige rum.

Tildækningsforbuddet har dog ikke haft til formål at forbyde i alle tilfælde

at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet (f.eks. burka, niqab, ele-

fanthue, beskyttelseshjelm e.l.). Som nævnt ovenfor, er forbuddet således

afgrænset til at gælde på offentlige steder, ligesom det også på offentlige

steder konkret kan være tilladt at tildække ansigtet, hvis det tjener et aner-

kendelsesværdigt formål.

Det nu indførte forbud imod at bære beklædningsgenstande, der skjuler an-

sigtet, er med andre ord ikke absolut eller undtagelsesfrit. Det indebærer på

den ene side, at der ikke er nogen direkte juridisk sammenhæng imellem til-

dækningsforbuddet og vurderingen af, om man i kontanthjælpssystemet –

efter regler på Beskæftigelsesministeriets område – kan anses for at stå til

rådighed for arbejdsmarkedet, hvis man tildækker ansigtet. På den anden

side kan tildækningsforbuddet – som nævnt ovenfor – have praktiske kon-

sekvenser for andre sagsområder, f.eks. beskæftigelsesindsatsen under Be-

skæftigelsesministeriet.

Om de gældende regler på beskæftigelsesområdet i forhold til personer, der

f.eks. bærer burka eller niqab, kan i øvrigt tilføjes, at Beskæftigelsesmini-

steriet har oplyst, at der gælder et krav om, at man skal identificere sig, hvis

man søger om hjælp i kontanthjælpssystemet. Beskæftigelsesministeriet har

også oplyst, at kommunerne skal sanktionere en ydelsesmodtager, hvis

modtageren f.eks. siger nej til et job, som vedkommende godt kan klare,

alene fordi vedkommende ikke kan bære f.eks. burka eller niqab.

I forhold til ikke-offentlige steder – det kan f.eks. efter omstændighederne

være en uddannelsesinstitution – kan tilføjes, at eventuel regulering af på-

klædning mv. bl.a. må bero på lokalt fastsatte reglementer.

Tildækningsforbuddet skal – ligesom straffelovens øvrige bestemmelser –

håndhæves af politiet. Det kan i den forbindelse tilføjes, at der i forlængelse

af Folketingets vedtagelse af tildækningsforbuddet bl.a. er udarbejdet en ori-

enteringsskrivelse til politikredsene om håndhævelsen af forbuddet.

Som det fremgår af lovforslaget om tildækningsforbuddet, var det – og er

det fortsat – regeringens opfattelse og mål, at tildækningsforbuddet vil

fremme og lette den sociale interaktion og sameksistens, der er afgørende i

et samfund, ved at bidrage til, at man i Danmark møder hinanden på en or-

dentlig måde i det offentlige rum.