REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 75: MFU spm. om, hvad Rigspolitiet mener med at forbuddet mod afholdelse af ugehvil i køretøjet indledningsvist kun skal håndhæves i de tilfælde, hvor det ud fra en almindelig bevismæssig vurdering kan lægges til grund, at … – herunder hvad der menes med en almindelig bevismæssig vurdering, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

13. november 2018

Forebyggelseskontoret

Katrine Born Thodsen

2018-0030-1675

894350

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 75 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. oktober 2018. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).

Søren Pape Poulsen

Louise Falkenberg

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 75: MFU spm. om, hvad Rigspolitiet mener med at forbuddet mod afholdelse af ugehvil i køretøjet indledningsvist kun skal håndhæves i de tilfælde, hvor det ud fra en almindelig bevismæssig vurdering kan lægges til grund, at … – herunder hvad der menes med en almindelig bevismæssig vurdering, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 75 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af svaret på REU alm. del spm.

1018 (folketingsåret 2017-18) uddybe, hvad Rigspolitiet mener

med, ”at forbuddet mod afholdelse af ugehvil i køretøjet indled-

ningsvist kun skal håndhæves i de tilfælde, hvor det ud fra en

almindelig bevismæssig vurdering kan lægges til grund, at…” –

herunder hvad der menes med ”en almindelig bevismæssig vur-

dering”?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten.

Rigspolitiet har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at det i medfør af køre- og hviletids-

forordningen er tilladt for førere at afholde deres ugehvil i køre-

tøjet i de uger, hvor føreren kun afholder et reduceret ugehvil på

mellem 24 og 45 timer. Føreren skal dog som udgangspunkt af-

holde et regulært ugehvil på ikke under 45 timer.

EU-Domstolen har fastslået, at det regulære ugehvil ikke må til-

bringes i køretøjet. Der er dog ikke fastsat øvrige betingelser for

afholdelsen af det regulære ugehvil, hvor føreren frit kan dispo-

nere over sin tid.

Rækkevidden af forbuddet mod afholdelse af det regulære uge-

hvil i køretøjet er ikke nærmere afgrænset i køre- og hviletids-

bestemmelserne, ligesom der ikke findes domspraksis på områ-

det. Det har derfor ikke været muligt at udforme præcise ret-

ningslinjer for politiets kontrol.

Rigspolitiet har dog opstillet en række overordnede retnings-

linjer for udførelsen af kontrollen af chaufførers afholdelsen af

ugehvil i køretøjet.

Rigspolitiet har i den forbindelse præciseret, at det ikke kan på-

lægges chaufføren at dokumentere, at han har afholdt sit regu-

lære ugehvil under ordnede forhold (hotel eller lignende), og at

det således påhviler politiet at påvise, at det regulære ugehvil er

tilbragt i køretøjet.

Kontrollen kan ikke baseres alene på en udskrift af registrerin-

gerne i køretøjets takograf eller chaufførens førerkort, da det her

kun registreres, i hvilket omfang chaufføren har afholdt hvil,

men ikke om hvilet er afholdt i køretøjet.

Rigspolitiet har på denne baggrund tilkendegivet, at chaufføren

som udgangspunktet bør sigtes, hvis det på grundlag af oplys-

ninger fra køretøjets takograf og førerens førerkort kan lægges

til grund, at chaufføren aktuelt afholder et regulært ugehvil, og

det f.eks. på grund af observationer af køretøjet og afhøring af

chaufføren kan lægges til grund, at han har overnattet i køretø-

jet.

Den nærmere rækkevidde af forbuddet mod afholdelse af uge-

hvilet i køretøjet og kravene til den bevismæssige vurdering

henhører i øvrigt under domstolenes vurdering.”

Rigsadvokaten har oplyst følgende:

”Det er i straffesager er anklagemyndigheden, som har bevis-

byrden for, at der er begået en strafbar lovovertrædelse. Det er

et grundlæggende princip i dansk ret, at tvivlen skal komme den

sigtede til gode. Anklagemyndigheden skal derfor kunne bevise

ud over enhver rimelig tvivl, at den sigtede er skyldig.

Det gælder også i sager om afholdelse af regulært ugehvil i kø-

retøjet, hvor anklagemyndigheden således skal kunne bevise ud

over enhver rimelig tvivl, at chaufføren har afholdt hvilet i kø-

retøjet, før der kan rejses tiltale for overtrædelse af reglerne.”