REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 571: Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 25. april 2019 om udvisning ved grov kriminalitet og gentagelseskriminalitet, til udlændinge- og integrationsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Samrådsspørgsmål Y (alm. del) REU

stillet efter ønske fra Peter Skaarup

(DF)

25. april 2018

Hvornår:

10. april 2019

Sags nr.

Akt-id

2019 - 5209

695064

DET TALTE ORD GÆLDER

Tekst:

Vil ministeren redegøre for, hvorfor den kroatiske stats-

borger, på trods af hans mange domme for grov krimina-

litet, ikke er blevet udvist, jf. højesterets afgørelse af 19.

marts 2019 (sag 221/2018), og på trods af de skærpede

regler om udvisning af kriminelle udlændinge, der blev

indført med ændringerne af udlændingeloven i 2018, jf.

lov nr. 469 af 14. maj 2018, og vil ministeren samtidig

redegøre for, hvordan det fremadrettet sikres, at uden-

landske statsborgere

–

uanset deres tilknytning til Dan-

mark

–

altid udvises, når de begår grov kriminalitet

og/eller gentagelseskriminalitet?

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 571: Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 25. april 2019 om udvisning ved grov kriminalitet og gentagelseskriminalitet, til udlændinge- og integrationsministeren

[Indledning]

Tak for spørgsmålet. Og tak for ordet.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for, hvorfor den kroati-

ske statsborger, Jimmi Levakovic

–

på trods af hans

mange domme for alvorlig kriminalitet

–

ikke blev udvist

af Danmark af Højesteret i sidste måned.

Først og fremmest vil jeg gerne understrege

–

og det

kommer nok ikke som nogen overraskelse

–

at det er re-

geringens helt klare holdning, at kriminelle udlændinge

ikke hører hjemme i Danmark.

Kommer man hertil som udlænding og begår alvorlig

kriminalitet, så er man simpelthen ikke velkommen her.

Så skal man udvises.

Det har derfor været vigtigt for regeringen at få strammet

reglerne så meget som overhovedet muligt, så vi sender

et klart og tydeligt signal til kriminelle udlændinge.

Derfor skærpede vi udvisningsreglerne sidste år.

Som reglerne ser ud efter skærpelserne, gælder det helt

grundlæggende, at hvis en kriminel udlænding

kan

udvi-

ses af Danmark, så

skal

dette ske

–

medmindre det

med

sikkerhed

er i strid med Danmarks internationale forplig-

telser.

Skærpelsen indebærer

for det første,

at der

–

på baggrund

af Menneskerettighedsdomstolens praksis

–

nu er fastlagt

retningslinjer for, hvornår udlændinge i almindelighed

kan udvises.

Formålet med retningslinjerne er bl.a. at give de danske

domstole et fuldt oplyst og tilstrækkeligt grundlag ved

vurderingen af spørgsmålet om udvisning.

Også selv om det indebærer en risiko for, at Menneske-

rettighedsdomstolen i forbindelse med prøvelsen af en

konkret sag vil kunne nå frem til, at udvisningen er i strid

med Menneskerettighedskonventionen.

Jeg vil gerne her understrege, at det selvfølgelig fortsat

er op til domstolene at foretage en konkret vurdering og

afvejning af sagernes omstændigheder.

Men med ændringen påtog regeringen sig et større an-

svar for, hvordan menneskerettighederne skal fortolkes

ved at beskrive praksis på udvisningsområdet i forarbej-

derne til udlændingeloven.

For det andet

blev reglerne om betinget udvisning æn-

dret.

Der er nu i stedet indført en advarselsordning, der har

virkning ud over den tidsbegrænsede periode på 2 år, der

tidligere blev fastsat som prøvetid i forbindelse med be-

tinget udvisning.

Det betyder, at der ved en senere udvisningssag i højere

grad skal lægges vægt på, om udlændingen tidligere er

advaret om muligheden for udvisning ved gentagende

kriminalitet

–

uanset hvornår det nye strafbare forhold

begås.

Desuden kan en sådan advarsel

–

modsat den tidligere

gældende ordning om betinget udvisning

–

tildeles alle

udlændinge

–

herunder EU-statsborgere.

For det tredje

er der med lovændringen nu mulighed for

at meddele indrejseforbud for en kortere periode, hvis det

vil betyde, at der kan udvises i tilfælde, hvor det ellers

ville være i strid med Danmarks internationale forpligtel-

ser at udvise på grund af indrejseforbuddets længde.

På den måde har vi sikret os, at indrejseforbuddets læng-

de ikke kan hindre udvisning som følge af Danmarks in-

ternationale forpligtelser.

Det er min helt klare opfattelse, at den seneste retspraksis

fra domstolene viser, at regeringens skærpelser af udvis-

ningsreglerne har haft den ønskede effekt.

Nemlig at kriminelle udlændinge i videst muligt omfang

bliver udvist.

Kigger man på Højesterets praksis over det seneste års

tid, er der ingen tvivl om, at der er strammet op, og at

kriminelle udlændinge er blevet udvist i tilfælde, hvor

der er begået grov kriminalitet, og hvor domstolene tidli-

gere har anlagt en mere tilbageholdende linje.

Tendensen er, at Højesteret har udvist flere udlændinge,

som både er født og opvokset i Danmark, og som også

har en stærk tilknytning her til landet, men som har be-

gået meget alvorlig og gentagende kriminalitet.

Jeg har noteret mig, at både Dommerforeningen og Insti-

tut for Menneskerettigheder også har bemærket denne

udvikling. [Bragt i en artikel i

Information

den 23. marts

2019].

Det ses også i domstolenes praksis, at der henvises direk-

te til de retningslinjer, der nu er fastlagt i lovforarbejder-

ne, og at det indgår i vurderingen, at udlændingen tidli-

gere er blevet advaret om konsekvenserne ved ny krimi-

nalitet.

Udvisningsreglerne har også været anvendt i en række

sager, hvor kriminelle udlændinge med relationer til

bandemiljøet er blevet udvist

–

det gælder f.eks. lederen

af Loyal To Familia (LTF).

Her omgjorde Højesteret i november 2018 landsrettens

dom og udviste bandelederen med et indrejseforbud i 6

år.

Og for nyligt udviste et enigt nævningeting i Retten i

Roskilde [4. april 2019] i et større sagskompleks tre ud-

lændinge med indrejseforbud for bestandig.

Heriblandt var et højtstående irakisk medlem af LTF, der

kom til Danmark som barn. Selv om han ifølge pressen

har en mindreårig datter her i landet, fastslog byretten, at

det

ikke med sikkerhed

vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser at udvise ham. Så derfor blev

han udvist.

Jeg vil gerne slå fast, at regeringen arbejder målrettet for

at sikre, at kriminelle udlændinge i videst muligt omfang

bliver udvist.

Det gælder også på det internationale plan, hvor Dan-

mark under formandskabet for Europarådet bl.a. fik ved-

taget København-erklæringen, der bl.a. har fokus på at

sikre et større råderum blandt Europarådets medlemssta-

ter.

Det tænker jeg, at justitsministeren vil komme nærmere

ind på om lidt.

Når Højesteret i sidste måned valgte ikke at udvise den

pågældende,

trods

hans gentagende domme for krimina-

litet

–

trods

de skærpede udvisningsregler

–

så er det

kort sagt, fordi Højesteret har vurderet, at det

med sik-

kerhed

vil være i strid med Danmarks internationale for-

pligtelser

–

i denne sag Menneskerettighedskonventio-

nens artikel 8 om respekt for familielivet

–

at udvise.

Højesteret har i dommen gennemgået sagens omstæn-

digheder og opvejet hensynet til familielivet mod hensy-

net til at forebygge kriminalitet og danskernes retsfølel-

se.

Grundlæggende fandt Højesteret, at der

–

trods alvoren i

den aktuelle kriminalitet og trods tidligere kriminalitet

–

ikke forelå tilstrækkelig tungtvejende grunde til at udvi-

se.

Højesteret lagde vægt på, at der er tale om en person, der

er født og opvokset i Danmark, som har familie og min-

dreårige børn her, og som ingen reel tilknytning har til sit

hjemland.

Af respekt for grundlovens ordning med magtens trede-

ling vil jeg ikke gå nærmere ind i Højesterets afvejning.

[Opsamling og afrunding]

Det er som sagt min helt klare holdning, at kriminelle ud-

lændinge ikke hører hjemme i Danmark.

Og som jeg netop har påpeget, er jeg overbevist om, at

de seneste stramninger sender et klart signal om, at rege-

ringen agter at gå helt til grænsen for at sikre, at udlæn-

dinge, der begår kriminalitet her i landet, bliver udvist i

videst muligt omfang.

Jeg mener også, at stramningerne har haft den ønskede

effekt, hvilket afspejler sig i det overordnede billede af

den seneste retspraksis fra domstolene.

[Afslutning]

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at regeringen

fortsat vil gøre alt, hvad der står i vores magt, for at sik-

re, at kriminelle udlændinge ikke får lov til at have deres

gang i Danmark.

Og bliver vi opmærksomme på, at der er yderligere rum

for at justere udvisningsreglerne, så skal jeg være den

første til at se på sagen.

Tak for ordet, som jeg nu vil give videre til justitsmini-

steren.