REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 570: Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 25. april 2019 om udvisning ved grov kriminalitet og gentagelseskriminalitet, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24. april 2019

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Mikkel Lindberg Laur-

sen

2019-0035-0090

1078490

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål Y

fra Retsudvalget den 25. april 2019

Samrådsspørgsmål Y:

"Vil ministeren redegøre for, hvorfor den kroatiske stats-

borger, på trods af hans mange domme for grov krimi-

nalitet, ikke er blevet udvist, jf. højesterets afgørelse af

19. marts 2019 (sag 221/2018), og på trods af de skær-

pede regler om udvisning af kriminelle udlændinge, der

blev indført med ændringerne af udlændingeloven i

2018, jf. lov nr. 469 af 14. maj 2018, og vil ministeren

samtidig redegøre for, hvordan det fremadrettet sikres,

at udenlandske statsborgere – uanset deres tilknytning til

Danmark – altid udvises, når de begår grov kriminalitet

og/eller gentagelseskriminalitet?"

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup

(DF).

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 570: Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 25. april 2019 om udvisning ved grov kriminalitet og gentagelseskriminalitet, til justitsministeren

[Indledning]

Tak for muligheden for at komme her i dag for at drøfte

udvisning af kriminelle udlændinge.

Lad mig starte med at slå fast, hvad min holdning er: Ud-

lændinge, der begår alvorlig kriminalitet i Danmark, skal

udvises af landet.

Og det sker også i vidt omfang.

Næsten 2.000 udlændinge udvises nu årligt af Danmark

på grund af en dom for kriminalitet. Og det tal er histo-

risk højt og stort set fordoblet siden 2011.

Så når man hæver sig lidt op og kigger på det generelle

billede, så er det ret entydigt: Der udvises markant flere

udlændinge på grund af kriminalitet i dag, end der gjorde

for blot få år siden.

Det perspektiv synes jeg er vigtigt at få med. Og et resul-

tat, vi kan være meget tilfredse med.

Men samrådet i dag vedrører som bekendt en sag, hvor

der ikke skete udvisning. Om den sag kan man helt over-

ordnet sige, at Højesteret fandt, at udvisning med sikker-

hed ville være i strid med Danmarks internationale for-

pligtelser.

Højesteret foretog i den forbindelse en samlet afvejning

af den tidligere og nu begåede kriminalitet og tilknytnin-

gen til Kroatien over for tilknytningen til Danmark. I sa-

gen fandt Højesteret grundlæggende, at Jimmi Levako-

vic ikke havde nogen reel tilknytning til Kroatien, og at

den samlede kriminalitet ikke var så grov, at der kunne

ske udvisning.

Så spørges der til, hvorfor Jimmi Levakovic ikke blev

udvist, i lyset af skærpelsen af udvisningsreglerne sidste

år, hvor der bl.a. blev fastsat retningslinjer for, hvornår

udlændinge i almindelighed kan – og dermed skal – ud-

vises.

I den ændring af udlændingeloven, der blev gennemført

sidste år, er der en udførlig beskrivelse af praksis fra Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Det fremgår bl.a., at en udlænding, der er født eller op-

vokset i Danmark og har stiftet familie, i almindelighed

vil kunne udvises ved en straf på 2 års fængsel eller stren-

gere for en række nærmere opregnede kriminalitetsfor-

mer, og hvis den pågældende har et vist minimum af til-

knytning til det land, som den pågældende må forventes

at tage ophold i.

Og Højesteret vurderede som nævnt bl.a., at Jimmi Le-

vakovic ikke havde nogen reel tilknytning til Kroatien.

Når Højesteret finder, at udvisning med sikkerhed ville

være i strid med Danmarks internationale forpligtelser,

så baserer det sig – ligesom også retningslinjerne gør det

– på en vurdering af praksis fra Menneskerettighedsdom-

stolen.

Og lad mig understrege, at regeringen mener, at Dan-

mark har en klar interesse i en stærk international retsor-

den, herunder respekt for menneskerettigheder.

Inden for den ramme arbejder vi benhårdt for at sikre, at

myndighederne har de bedste muligheder for at udvise

kriminelle udlændinge.

Under Danmarks formandskab for Europarådet fik vi

vedtaget København-erklæringen, som bl.a. giver et

større råderum på udvisningsområdet.

I København-erklæringen blev medlemsstaterne enige

om, at hvis de nationale myndigheder selv har foretaget

en grundig afvejning i sagerne, så bør Domstolen ikke

blande sig, men have tillid til medlemsstaternes myndig-

heder og domstole.

Og så vil jeg da også gerne fremhæve, at der jo tidligere

har ligget noget gammelt strøm i systemet forstået på den

måde, at anklagemyndigheden ikke tidligere var ligeså

opmærksom på at få nedlagt påstand om udvisning, som

anklagemyndigheden er i dag.

Anklagemyndigheden har et stort fokus på sager om ud-

visning, og dette fokus er blevet øget markant inden for

de senere år.

Og vi kan jo også se, at anklagemyndigheden i højere

grad end tidligere anker udvisningssager, og at flere af

sagerne når hele vejen til Højesteret.

Og netop i Højesteret har der på det seneste været en

række sager, hvor Højesteret har fundet, at der kunne ske

udvisning.

Som direktøren for Institut for Menneskerettigheder, Jo-

nas Christoffersen, sagde i Information for nylig, så er

der – når man kigger på det overordnede billede – helt

klart sket en opstramning af retspraksis.

Og professor ved Københavns Universitet Mikael Rask

Madsen sagde i samme artikel, at der i Danmark er kom-

met en ret konsekvent linje: ”Hvis man som udlænding

begår meget grov kriminalitet, er man nærmest et skridt

ude af landet.”

Og for bare at give et par eksempler på denne konse-

kvente linje, kan jeg fremhæve sagen mod Shuiab Khan,

som blev udvist af Højesteret i november sidste år med

indrejseforbud i 6 år, og hvor Højesteret fandt, at han

ikke var uden forudsætninger for at klare sig i Pakistan.

Højesteret udviste også i september sidste år en 23-årig

irakisk statsborger med indrejseforbud i 6 år, som blev

idømt 6 måneders fængsel for grov vold, og som var tidli-

gere straffet for personfarlig kriminalitet og narkotikakri-

minalitet. Han havde ingen familie i Irak, men ville ikke

være helt uden forudsætninger for at etablere en tilvæ-

relse i Irak.

Jeg vil også nævne en sag fra maj sidste år, hvor Højeste-

ret udviste en 30-årig palæstinensisk statsborger med

banderelationer med indrejseforbud i 6 år, som i lands-

retten var idømt 8 måneders fængsel, og som var tidli-

gere straffet. Højesteret lagde blandt andet vægt på, at

han på ny var dømt for personfarlig og samfundsskade-

lig kriminalitet i tilknytning til sit medlemskab af bande-

grupperingen Loyal to Familia.

Og vi har jo også på det seneste set adskillige sager mod

Danmark, hvor Menneskerettighedsdomstolen har god-

kendt de danske udvisninger.

Jeg kan f.eks. nævne sagen om et familiemedlem til

Jimmi Levakovic, nemlig Jura Levakovic, hvor der faldt

dom i oktober sidste år. I sagen godkendte Menneskeret-

tighedsdomstolen den danske udvisning af Jura Levako-

vic, som var idømt 5 års fængsel for røverier.

Menneskerettighedsdomstolen lagde vægt på, at de dan-

ske domstole havde foretaget en grundig vurdering af ret-

ten til privatliv og den samfundsmæssige interesse i at

udvise en dårligt integreret storkriminel, og Domstolen

gik derfor ikke nærmere ind i de danske domstoles afvej-

ning. Det danske retssystem havde fremlagt en tilstræk-

kelig og relevant begrundelse for udvisningen, og Dom-

stolen havde derfor ingen grund til at tilsidesætte vurde-

ringen.

Der er altså tale om en klar afspejling af København-er-

klæringen.

Jeg kan også nævne en anden sag mod Danmark fra sid-

ste år, hvor Menneskerettighedsdomstolen afviste at an-

tage sagen. Dette bl.a. med henvisning til de danske dom-

stoles grundige afvejning af modsatrettede hensyn og

inddragelse af de relevante kriterier fra Domstolens prak-

sis. Domstolen godkendte altså den danske udvisning af

udlændingen som følge af en dom på 7 års fængsel for

narkotikakriminalitet til trods for hans egen og familiens

stærke tilknytning til Danmark.

Jeg vil også gerne nævne sagen mod Said Mansour fra i

år, som Domstolen også afviste som åbenbart grundløs.

Domstolen henviste bl.a. til, at de danske domstole havde

foretaget en grundig vurdering af de modstående hensyn

og inddraget de relevante kriterier fra Domstolens prak-

sis.

Afgørelsen afspejler den udvikling i Menneskerettig-

hedsdomstolens praksis i retning af øget selvbestem-

melse – altså at medlemsstaterne som udgangspunkt selv

kan og skal afveje de modstående hensyn i en sag om ud-

visning. Samme tendens har vi også set i de andre udvis-

ningssager mod Danmark sidste år.

Så samlet set har regeringens arbejde på udvisningsom-

rådet haft en synlig og mærkbar effekt både nationalt og

internationalt.

Og regeringen vil fortsat arbejde benhårdt for, at udlæn-

dinge, der begår alvorlig kriminalitet, bliver udvist.

Tak for ordet.