REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om, om landets retssale og domstole praktiserer en ordentlig adskillelse af en retssags parter, så offeret ikke behøver at møde gerningsmanden i forbindelse med retssagerne, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. november 2018

Strafferetskontoret

Karen Sofie Hove

2018-0030-1661

889227

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 57 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. oktober 2018. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Susanne Lehrer

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om, om landets retssale og domstole praktiserer en ordentlig adskillelse af en retssags parter, så offeret ikke behøver at møde gerningsmanden i forbindelse med retssagerne, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 57 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan ministeren oplyse, om landets retssale og domstole prak-

tiserer en ordentlig adskillelse af en retssags parter, så offeret

ikke behøver at møde gerningsmanden i forbindelse med retssa-

gerne?”

Svar:

Det er afgørende, at vi som samfund tager os bedst muligt af dem, som

vidner i en straffesag. Vidner skal føle sig trygge, når de skal i retten og af-

give forklaring.

Derfor præsenterede regeringen i november 2017 vidnepakken ”Tryghed for

Vidner”, der indeholder 10 initiativer, der skal styrke trygheden for vidner.

Initiativerne handler blandt andet om at give vidner en bedre vejledning, at

sikre en tidligere indsats i forhold til navne- og adressebeskyttelse for ud-

satte vidner og at øge brugen af videolink til vidneforklaringer i retten.

De initiativer, der krævede lovændring, blev udmøntet ved lov nr. 709 af

8. juni 2018 om ændring af retsplejeloven (Øget beskyttelse af vidner), der

blev vedtaget af et enigt Folketing.

For personer, der har været offer for en grov forbrydelse, f.eks. en

voldtægt, må det virke meget voldsomt at skulle i retten og blive konfronte-

ret med gerningsmanden. Samtidig har offeret en yderst central stilling i

mange sager, og deres forklaring under retsmødet er afgørende for, at retten

kan træffe en rigtig afgørelse.

Efter retsplejelovens § 856, stk. 1, kan retten bestemme, at tiltalte skal for-

lade retslokalet, mens et vidne – f.eks. offeret – afgiver forklaring, når sær-

lige grunde taler for, at en uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås.

Dette kan være relevant, hvis der ikke er grundlag for at træffe afgørelse om

fuldstændig vidneanonymitet, men vidnet f.eks. føler ubehag ved at være i

samme lokale som tiltalte, og retten vurderer, at hensynet til at opnå en ufor-

beholden forklaring fra vidnet bør tilgodeses ved, at tiltalte forlader retslo-

kalet under vidneforklaringen. På den måde behøver offeret ikke at sidde

ansigt til ansigt med gerningsmanden.

Et af initiativerne i vidnepakken er at øge fokus på denne mulighed for at

afgive forklaring, uden at gerningsmanden er til stede. Det skal ske ved at

sikre, at offeret bliver oplyst om denne mulighed, og ved, at anklagemyn-

digheden øger fokus på, at der forud for retsmødet træffes afgørelse om, at

gerningsmanden skal forlade lokalet, i de sager, hvor det relevant.

Politiet og anklagemyndigheden har på baggrund af vidnepakken opdateret

deres interne vejledninger om håndtering af vidner. Samtidig er informatio-

nen til vidner på politiets hjemmeside

www.politi.dk

blevet opdateret. Her

fremgår det blandt andet, at vidner bliver tilbudt en kontaktperson hos poli-

tiet, som de kan henvende sig til under hele sagens forløb, herunder i for-

bindelse med, at de skal afgive forklaring i retten.

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet en

udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Sikkerheden i retsbygninger har i en årrække været et særligt

fokusområde for Danmarks Domstole, og der er gennemført en

række tiltag i forbindelse med opførelsen af nye retsbygninger

og ombygning af eksisterende bygninger, som har øget sikker-

heden for offentligheden, herunder for parter og vidner, der mø-

der i forbindelse med hovedforhandlinger.

Disse tiltag omfatter blandt andet etablering af en sluse til brug

for politi og kriminalforsorg, når disse ankommer til retten med

arrestanter, og separate indgange for arrestanter til de større rets-

sale. I de nye og ombyggede retsbygninger vil vidner således

ikke skulle benytte samme indgang til retsbygningen eller

samme indgang til retssalen som en tiltalt, som ledsages af poli-

tiet eller kriminalforsorgens personale.

Endvidere er der i alle retsbygninger indrettet et venterum, der

er forbeholdt vidner, som er utrygge ved at skulle opholde sig

på arealer i retsbygningen, som benyttes af tiltalte og andre vid-

ner. Der er tale om lukkede venterum uden direkte indkig, hvor

retten kan tilbyde vidner at opholde sig, indtil de skal deltage i

retshandlingen. Disse venterum er som regel placeret i umiddel-

bar nærhed af rettens informationskranke eller rettens vagtper-

sonale.

I selve retssalen er vidnebordet forsynet med front og gavle, så-

ledes at vidner ikke føler sig udstillet. Standardstørrelserne på

retssale i nyindrettede retsbygninger er desuden fastlagt blandt

andet således, at vidner ikke sidder for tæt på den tiltalte under

afgivelse af vidneforklaringen.

Herudover kan det nævnes, at der i alle retsbygninger er indret-

tet såkaldte ”lytterum”, hvor en tiltalt i de særlige tilfælde, hvor

retten træffer bestemmelse herom, kan placeres og overhøre en

vidneforklaring, således at vidnet kan undgå at skulle møde den

tiltalte direkte under retsmødet.”

Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 54 (Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg.